Rejser til Tanzania, og i særdeleshed safarirejser, er landets helt store trækplaster. Ønsker I en mere aktiv ferie, findes der adskillige ruter og muligheder for at bestige Afrikas højeste bjerg, Mount Kilimanjaro.
Endelig, er der også gode muligheder for at kombinere safari med badeferie på Zanzibar.
Rejser til Tanzania kan sammensættes på mange måder. De rejseforslag, som findes her på siden, kan bestilles som de står beskrevet eller skræddersyes helt efter behov.
En fantastisk oplevelse i Tanzania, er at se gnuernes årlige migration i Serengeti i maj/juni. Vandhullerne i Serengeti tiltrækker millioner af dyr, der hvert år migrerer gennem nationalparken. Der er derfor rig mulighed for at se nogle af de mange vilde dyr på en safari i nationalparken. Er I heldige, kan I også opleve de vilde katte i aktion, når de følger de enorme dyreflokke. Rejser til Tanzania har spektakulære oplevelser for hele familien.
Vi skræddersyer safarirejser, så I kan komme helt tæt på Tanzanias fantastiske og helt enestående natur. Skal I på safari, er der som udgangspunkt ikke noget dårligt tidspunkt at besøge Tanzania på. Dog risikerer man nedbør, hvis man rejser i regnsæsonen i april og maj.
I Tanzania møder I de stolte masaier. Masaier er semi-nomader og stolte kvægfolk. Det bliver anslået, at der er knap en million masaier, som primært lever i Kenya og i den nordlige del af Tanzania. Masaierne taler deres eget sprog, maa, men mange af dem mestrer også swahili – det officielle sprog i Østafrika. Familier og nære slægtninge bor sammen i en boma (boplads), som hver har en boma mzee – en ældre person, som har ansvaret for bomaen.
Rundt om hytterne er et hegn for at beskytte mod vilde dyr. Kun få kilometer uden for Arusha by, på vej mod nationalparkerne i vest, dukker masai-bopladser op og masaier ses ofte komme vandrende med deres kvægflokke.
Udfordr jer selv på Afrikas højeste bjerg, med en trekkingtur til Mount Kilimanjaros 5.896 meter høje sneklædte top. Kilimanjaro er det højeste bjerg på det afrikanske kontinent, og det fjerdehøjeste af verdens “Seven Summits”.
I kan vælge at bestige Kilimanjaro via Marangu ruten, som er den korteste og letteste vej op. Ønsker I større udfordringer, kan I vælge Maschame og Rongai ruterne. På disse ruter er der er et væsentlig mindre antal trekkere og smukke omgivelser.
Det er muligt at trekke hele vejen op uden reb eller teknisk bjergbestignings-egenskaber. For personer med et almindeligt godt helbred, er chancerne for at nå til tops gode.
Efter jeres safari eller trek til toppen af Mount Kilimanjaro, kan I vælge at flyve til Zanzibar, hvor nogle af verdens bedste strande venter. Zanzibar er også kendt som krydderiøen, og på øens krydderiplantager eller på et af Stone Towns skønne markeder kan I forkæle jeres sanser og købe unikke souvenirs med hjem.
Fuldend safarioplevelserne i Tarangire eller Serengeti National Park med en fantastisk ballonsafari ved solopgang. Udflugten har en varighed af i alt ca. tre timer og inkluderer transport, luftballon (ca. en time) samt en afsluttende brunch der serveres midt på savannen.
Beliggenhed: Østafrika, ud til Det Indiske Ocean. Grænser op til Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi, DR Congo, Zambia, Malawi og Mozambique.
Areal: Ca. 947.000 km² – næsten 22 gange større end Danmark.
Hovedstad: Dodoma (men største og mest kendte by er Dar es Salaam).
Indbyggertal: Ca. 65 millioner (2025 est.).
Sprog: Swahili (officielt) og engelsk (administration og turisme).
Valuta: Tanzanisk shilling (TZS)
Tidszone: GMT+3 (ingen sommertid).
Vi sætter den personlige kontakt og det gode rejsehåndværk i højsædet - og sidder klar til at hjælpe jer med jeres drømmerejse til Tanzania!
Direkte nummer: 8712 4921
Mailadresse: jl@danexplore.dk
Du kan være helt sikker på, at din rejse er grundigt gennemtænkt, hvis Jens har haft fingrene i den. For han sætter en stor ære i, at tingene skal være i orden og bruger den tid, der skal til for at få det helt rigtige resultat. Han er lydhør, men udfordrer også gerne dig i forhold til, hvad der skal opleves på rejsen – for det er trods alt DIN drømmerejse.
Hver enkelt rejse betyder noget for Jens, og det er lige meget, om det er en rundrejse i New Zealand, en safari-rejse i Tanzania eller et ski-eventyr i Canada, som er nogle af de rejser, han ofte sender DanExplores rejsende afsted på. Han er en rejse-planlægningens schweizer-kniv, der med sin rejseerfaring sørger for at få de rejsende ud på de helt rigtige eventyr.
Søren Pagter har rejst i hele verden både via sit arbejde som fotograf, men også med familien. Det var netop familien han tog med på eventyr, da han i juli 2024 havde kone, døtre og svigersønner med på safari i Tanzania.
Turen startede hektisk med et forsinket fly, men heldigvis havde de købt en pakkerejse gennem DanExplore og der blev hurtigt sørget for alternative fly, så familien ikke missede noget safari.
Derfra var rejsen helt fantastisk! Hør Søren fortælle om oplevelserne i både Tarangire og Ngorongoro, hvor de fik uforglemmelige og autentiske natur- og dyreoplevelser. Rejsen sluttede på Zanzibar, hvor de bl.a. overværede et spændende lokalopgør i fodbold i en nærliggende landsby.
I podcasten kan du også høre fortællingen om leoparden i træet og chaufføren/guiden Walther, som familien Pagter Broberg havde selskab af under hele deres safari.