Trekking

Bestig Mount Kilimanjaro ad Rongai ruten, som findes på bjergets nordøstlige side.

Rongai-ruten er den eneste rute, der bestiger Mount Kilimanjaro fra nordøst-siden. Ruten byder på en relativt jævn opstigning gennem skov, hedelandskab og alpine ørkenområder, hvilket gør den til en af de mere rolige og mindre trafikerede muligheder på bjerget.

Trekkingturen tager syv dage og foregår med overnatning i telte. Lokale guider, kokke og bærere varetager det praktiske og sørger for, at alt nødvendigt udstyr transporteres, samt at måltider tilberedes undervejs. Bestigningen kulminerer på dag seks, hvor Uhuru Peak, Kilimanjaros højeste punkt i 5.895 meters højde, nås. Fra toppen er der udsigt til de sneklædte bjergtinder og de vidstrakte sletter, afhængigt af skydække og vejrlig. Rongai-ruten anses for at være en af de tørreste ruter, hvilket øger chancerne for klart vejr under opstigningen. 

Pr. person / 10 dage
Inkluderet i rejsen
10 dage / 8 nætter
Fly Danmark - Tanzania t/r
Transfer
Trekking
Park fees
Indkvartering
Guide
Måltider

Rejsen mod Tanzania påbegyndes

Dag 1: Ankomst Moshi

Velkommen til Moshi og Tanzania

Fra Kilimanjaro Airport er der arrangeret transfer til hotellet i Moshi.

 

Dag 2: Moshi - Rongai Gate

Dag 2: Moshi - Rongai Gate - 1st Caves Camp

Turen første trek venter

Der “tjekkes ind” på bjerget ved Marangu Park Gate, hvorfra der er en transfer på ca. 2½ time til Rongai rutens start ved Rongai Gate på den nordøstlige side af Mt. Kilimanjaro. I landsbyen Nale Moru møder man teamet af guider og bærer, som skal med på de næste dages trek mod toppen af Mt. Kilimanjaro.

Nu vandres der gennem majsmarker ad smalle og snoede stier, inden I bliver ført gennem nåleskov. Ruten er stadig flad og landskaberne smukke, så nyd en blid start på det eventyr der venter forude.

Første nat tilbringes i ”First Cave” lejeren som ligger placeret i ca. 2.600 meters højde. Der er adgang til bord, bænke samt et toilet, men ingen hytte, så natten tilbringes i de medbragte telte.

Dag 3: 1st Cave – 2nd Cave

Udsigt til Uhuru Peak

Dagens vandrerute er en moderat opstigning til lejeren i ”Second Cave” som ligger i 3.450 meters højde. Undervejs kan man nyde fabelagtige udsigter til Kibo-bjergtoppen med Uhuru Peak og restene af gletsjeren på østsiden af Kilimanjaro. Landskabet er nu karakteriseret ved mos og lave buske.

Der er ankomst til lejeren, hvor natten skal tilbringes, allerede efter tre til fire timers vandring. Herefter serveres der en varm frokost og eftermiddagen kan enten bruges til at hvile i lejeren eller nogle kortere hikes i området, for at akklimatisere.

Dag 4: 2nd Cave – Kikelewa Cave

En dag med moderate stigninger

I dag venter en hike med gradvise stigninger op mod Kikelewa Cave, hvor natten skal tilbringes. Turen går igen gennem åbne landskaber, hvor der er frit udsyn til Mawenzi-bjergtoppen undervejs. Sidst på eftermiddagen er der ankomst til Kikelewa Camp, hvor middagen servers og der skal overnattes.

Dag 5: Kikelewa Cave – Mawenzi Tarn Camp

Nu går det opad!

Dagen i dag byder på en af turens kortere ruter, men det vil i stedet gå stejlt opad. Landskaberne bliver langsomt mere og mere golde, som I nærmer jer lejeren, Mawenzi Tarn Camp, som ligger umiddelbart over vegetationszonen. Mawenzi Tarn Camp ligger i 4.330 meters højde og eftermiddagen bliver brugt på at opleve området og akklimatisering på nogle korte hikes.

Dag 6: Mawenzi Tarn Camp – Kibo Hut

I nat går det mod toppen

Turen fortsætter nu opad i Kilimajaros alpine zone. Der vandres nu på den østlige side af bjerget, hvor højderyggen mellem Mawenzi og Kibo passeres. Efter ca. fire til fem timer er man fremme ved turens højest beliggende lejer, Kibo Hut. Resten af dagen går med at slappe af og gøre klar til turens absolutte højdepunkt, nemlig den sidste tur mod toppen af Mt. Kilimanjaro, som starter allerede omkring midnat.

Dag 7: Kibo Hut – Uhuru Peak – Horombo Hut

Turens virkelige styrkeprøve

I vækkes omkring midnat og efter en kop varm the og nogle kiks, tages der hul på turens virkelige styrkeprøve – turen helt til Mt. Kilimanjaros top, Uhuru Peak i 5.895 meters højde! Der venter en meget lang dag forude, som meget vel kan vare 12-15 timer og hvor der skal tilbagelægge ca. 27 kilometer i både nattemørke og dagslys. Det skønnes at kun knap halvdelen af dem der forsøger når helt til toppen, men klares den hårde opstigning på ca. seks kilometer og alle strabadserne undervejs, er oplevelsen alle anstrengelserne værd!

Udsigt over både Tanzania og Kenya

Fra toppen belønnes du med en formidabel udsigt ud over Tanzania og ind i Kenya, hvis vejret ellers tillader det. Langt nede strækker de flade landskaber sig mod horisonten og på nogle dage kan man endda få et glimt af Kenyas højeste bjerg, Mt. Kenya.

Selvom Kilimanjaro kun ligger 340 kilometer syd for ækvator er toppen året rundt dækket af sne, is og resterne af gletsjere. Der er kun cirka 20 minutter på toppen til fotografering og til at få pusten.

Nedstigning på ca. 20 kilometer

Herefter starter nedstigningen til Horombo Hut, som ligger i cirka 3.720 meters højde, hvilket svarer til en nedstigning på cirka 2.200 højdemeter. Vel fremme i hytten venter et velfortjent hvil, en middag og en god nats søvn.

Dag 8: Horombo Hut – Rongai Gate - Marangu Gate

Retur til udgangspunktet

Turens sidste dag går med nedstigningen retur til Marangu Gate, gennem de samme fantastiske landskaber, som I passerede på vejen op. Distancen i dag er ca. 27 kilometer og målet er Marangu Gate, hvor der blev tjekket ind på bjerget seks dage tidligere. Inden Mt. Kilimanjaro forlades helt, skal der dog overrækkes certifikater, som bevis på de sidste dages bedrifter. Efterfølgende er der transport videre til enten Moshi eller Arusha.

Dag 9: Rongai Gate - Moshi

Velfortjent overnatning på hotel i Moshi

Aftenen og natten tilbringes tilbage i Moshi.

9: Afrejse Moshi

Hjemrejse!

Tid til at tage afsked med Tanzania for denne gang. Fra hotellet er der arrangeret transfer til lufthavnen.

Dag 10: Hjemkomst Danmark
Afrika
1 / 0
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. pers. ved overnatning i telt
DKK21.290,-
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Tanzania t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Transfers t/r
Rongai trek, inkl. indkvartering i telt
Entréafgift til nationalpark, guide, bærer, kok & måltider
Indkvartering på hotel - turens 1. og sidste nat
Prisen inkluderer ikke
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Drikkepenge