Fuldend safarituren i Tarangire eller Serengeti National Park med en fantastisk ballonsafari. Oplev savannen, der ligger badet i solopgangens skær, mens der lydløst svæves hen over dyreflokkene.
Man vækkes omkring klokken fem om morgenen, hvorefter man bliver kørt til ballonpladsen. Efter en kort briefing ser man varmluftballonen blive pustet op og så kravler man ombord og går i luften omkring klokken 6.15. Ballonen stiger til vejrs, mens solen knap er stået op i horisonten. Snart er man oppe i luften og svæver hen over savannen, der ligger badet i solen første stråler. I luften styres højden af piloten, men ballonen flyver i den retning, som morgenvinden fører den. På nogle tidspunkter er man højt oppe i luften og på andre tidspunkter svæver man lydløst lavt over savannen.
Efter landing venter en klassisk brunch, som serveres midt ude på savannen.
Ballonsafari inklusiv brunch tager ca. tre timer, heraf den ene time tilbringes i luften.
Tarangire eller Serengeti National Park
Pr. person kr. 4.260,-
Ballonsafari sælges kun i forbindelse med en safari!