Rejsemål
Rejsemål
Trygge rejser med DanExplore

Pakkerejser med DanExplore

Tryghed er ikke et tilvalg - det er et udgangspunkt

Australien
Canada
Bali
Japan
Kenya
Malaysia
New Zealand
Tanzania og Zanzibar
Thailand
USA
Vietnam
Sydkorea
Rejsetyper
Rejsetyper
Forår i Japan - Kiyomizu-dera Temple i Kyoto

Påskeferie i Japan

Japan på egen hånd 16. - 30. marts 2027

Kør-selv i bil
Kør-selv i autocamper
Skirejser
Rundrejser
Trekking
Safari
Grupperejser
Jordomrejse
Generations- & familierejser
Om DanExplore
Inspiration
Bestil tilbud
Søg efter jeres rejse
Søg
Søg
8640 8844
Kontakt os:
info@danexplore.dk
+45 8640 8844
Telefontid:
mandag: 10.00 - 16.00
tirsdag: 10.00 - 16.00
onsdag: 10.00 - 16.00
torsdag: 10.00 - 16.00
fredag: 10.00 - 16.00
lørdag: Lukket
søndag: Lukket
Besøg os:
Randers-kontor: Niels Brocks Gade 8, 1 8900 Randers C Aarhus-kontor: Europaplads 16, 1. sal, 8000 Aarhus Centrum
Rejsemål
  • Canada
  • USA
  • Japan
  • New Zealand
  • Australien
  • Bali
  • Thailand
  • Malaysia
  • Tanzania og Zanzibar
  • Kenya
Praktisk information
  • Visumansøgning
  • Vaccination
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Pakkerejse
  • Mobildata i udlandet
  • Betaling af rejse
  • Nødtelefon
  • Indførsel af planter og frø
Om DanExplore
  • Om DanExplore
  • Job hos DanExplore
  • Generelle betingelser
  • Privatlivs- og cookiepolitik
  • Dem vi sponsorerer
Få mails med rejseinspiration

Vi sender kun, når vi har noget, der er værd at dele. Du får inspiration til rejser, der hænger godt sammen – ruter, steder og oplevelser, vi selv ville vælge. Derudover deler vi konkrete rejseforslag og tilbud.

Samtidig deler vores rejseeksperter og rejselystne kollegaer deres bedste tips – og de steder, de selv gerne ville rejse tilbage til.

loading...
Rasmus fra DanExplore på safari i Tanzania

Om DanExplore

Ring til os

8640 8844

Ring endelig til os, hvis I er interesserede i at modtage et uforpligtende tilbud på en rejse eller har spørgsmål

DanExplores messestand på Ferie for Alle

Åbningstider

Mandag-fredag: kl. 10-16
Weekender: Lukket
Helligdage: Lukket

Medlemsnummer 2842 i Rejsegarantifonden

Sociale medier

Følg med på vores platforme for nyheder, inspiration, opdateringer og et indblik i vores rejseunivers.

Facebook

Instagram

Hvem er DanExplore?

Vi har selv rejst verden tynd, og siden 2009 har vi drevet rejsebureau med fokus på spændende oversøiske rejsemål og afsæt i vores egne erfaringer. Vi har igennem årene betjent tusindvis af rejselystne kunder med inspiration, sparring og planlægning af lige præcis deres drømmerejser rundt på kloden.

Vi tror på, at konkret erfaring og gode råd er guld værd, når det handler om at komme trygt på farten og godt hjem igen. Vi foretrækker en personlig snak med vores kunder og sætter tid af til at få en klar fornemmelse af hver enkelt kundes drømme, ideer og forventninger til rejsen. Vi anbefaler aldrig rejsemål – eller planer – vi ikke kan stå 100% inde for og bruger den tid, der skal til for vende alle ideer og muligheder, så kunden får mest muligt ud af rejsebudgettet.

Vi er noget nær ”verdensmestre” (vi er jo fra Jylland) i alt det praktiske omkring rejse, logistik og indkvartering –men vi har også blik for alt det herlige, der skal sættes ind på oplevelseskontoen. Hos os stopper god kundeservice ikke bare, når flyet er lettet, for vi ”er med” hele vejen fra afgangs- til ankomsthal. Vi sætter en ære i at få alt til at spille så gode mennesker trygt drager glade ud på personlige rejseeventyr og kommer endnu gladere hjem opfyldt af wauw-oplevelser, store smil, gode historier og med lysten til snart at komme afsted på eventyr igen.

Kontakt os:

Vi sidder klar til at hjælpe jer med at realisere jeres drømmerejse.

Du kan ringe til os på 8640 8844 alle hverdage mellem 10.00 og 16.00 - og er også velkommen til at kigge forbi på vores kontorer i Randers og Aarhus.

Lad os hjælpe jer på eventyr!

Vi sætter den personlige kontakt og det gode rejsehåndværk i højsædet. Og sidder klar til at hjælpe jer med jeres drømmerejse!

Her kan du læse mere om og finde kontaktinfo på vores rejseeksperter, der har base på vores kontorer i Randers og Aarhus.

DanExplores rejsekonsulent Janni på Train Street i Hanoi

Janni Brodersen

Rejseekspert

T: 8712 4920
@: jhb@danexplore.dk

Siden 2004 har Janni haft sin gang i rejsebranchen, og hun er lige så engageret og dedikeret, som da hun startede. Janni elsker at snakke om rejser, planlægge rejser, høre om andres rejsedrømme og hjælpe med at realisere disse. Der er ikke to rejser, der er ens og det med at sammensætte en rejse helt ned i detaljen hver eneste gang, er noget Janni virkelig nyder ved sit arbejde.

Verden står aldrig stille, og det gør Janni heller ikke. Hun sætter nemlig en ære i at udvikle sig og hele tiden have fingeren på pulsen i forhold til de destinationer, hun sender rejsende ud på. Derfor rejser hun også lige så ofte, hun kan. Mødet med nye mennesker og fantastiske naturoplevelser er noget af det, der betyder mest for hende, når hun selv er ude i verden.

DanExplores rejsekonsulent Jens på ski i Canada

Jens Lind

Rejseekspert

T: 8712 4921
@: jl@danexplore.dk

Du kan være helt sikker på, at din rejse er grundigt gennemtænkt, hvis Jens har haft fingrene i den. For han sætter en stor ære i, at tingene skal være i orden og bruger den tid, der skal til for at få det helt rigtige resultat. Han er lydhør, men udfordrer også gerne dig i forhold til, hvad der skal opleves på rejsen – for det er trods alt DIN drømmerejse.

Hver enkelt rejse betyder noget for Jens, og det er lige meget, om det er en rundrejse i New Zealand, en safari-rejse i Tanzania eller et ski-eventyr i Canada, som er nogle af de rejser, han ofte sender DanExplores rejsende afsted på. Han er en rejse-planlægningens schweizer-kniv, der med sin rejseerfaring sørger for at få de rejsende ud på de helt rigtige eventyr.

Kent Mønsted Landwehr

Kent Mønsted Landwehr

Rejseekspert

T: 8712 4924
@: kml@danexplore.dk

Kent har rejst rundt i både Østen, USA, Australien og Europa, drevet af nysgerrighed og lysten til at forstå steder indefra. For ham handler rejser ikke kun om højdepunkter på kortet, men om møder med mennesker, hverdagsliv og den lokale kultur, man finder, når man giver sig tid.

Han har tidligere arbejdet i rejsebranchen, og den erfaring bruger han nu til at omsætte indtryk og idéer til rejser, der fungerer i praksis. Han holder især af at gå på opdagelse i byer – gerne til fods og gerne væk fra hovedgaderne. Det er ofte i de små sidegader, de uventede oplevelser opstår, hvad enten det er et lokalt spisested, et marked eller en stemning, man ikke finder i guidebøgerne.

Hos DanExplore kommer Kent i første omgang til at arbejde med rejser til Australien og Asien. Når I taler med ham, møder I en rejserådgiver med blik for detaljerne og for det, der gør en rejse personlig. Han hjælper med at sammensætte rejser, hvor der er plads til både overblik og spontane oplevelser – og hvor I får mulighed for at opleve destinationen i jeres eget tempo.

Kristoffer ved en mur et sted i verden

Kristoffer Eriksen

Rejseekspert

T: 8712 4915
@: ke@danexplore.dk

Samarbejdet om at skabe de rejsendes næste eventyr er det, der får Kristoffer til at gå på arbejde med et smil på læben hver eneste dag (i hvert fald når han har fået sin morgendukkert og dagens første kop kaffe). Efter nogle år i charterbranchen så han lyset og kom i 2018 ind i DanExplores rejseunivers, hvor han lige siden har nydt at gøre de rejsendes drømme og idéer om eventyr til virkelighed. Han er nu salgsleder i DanExplore og har det overordnede salgsansvar.

Mange drømmer om at få store oplevelser i USA, og det er Kristoffers fornemste opgave at skabe rammerne for dem, der skal over Atlanterhavet med DanExplore. Han har selv haft fantastiske natur- og storby-oplevelser ’over there’, og det er disse, han gerne vil sende andre afsted for at få.

Kristoffers primære DanExplore-destinationer er USA og Thailand.

DanExplores rejsekonsulent Troels i Canada

Troels Hedelund

Partner | Rejseekspert

T: 8712 4933
@: th@danexplore.dk

Du kan vække Troels midt om natten - og det sker faktisk af og til, når han har vagten på DanExplores nødtelefon - og så kan han svare dig på (næsten) alt om f.eks. flyruter og autocampere. For at rejse - og opfylde andres rejsedrømme - er Troels’ helt store passion, og det har det været i mange år. Han har været en del af branchen i mere end 15 år, men er lige så begejstret og entusiastisk i dag, som han var, da han begyndte - og han sætter en ære i at få sammensat den helt rigtige og personlige rejse HVER GANG.

Hans eget rejse-CV er langt, og det bliver fortsat udvidet, da han til trods for at have stiftet familie, der er vokset sig stor (fire børn!), prioriterer at komme ud at opleve verden. I

Store naturoplevelser er i højsædet, når Troels skal på eventyr, og det er også det, han gerne vil give de rejsende, som han rådgiver og sender afsted på de destinationer, han har specialiseret sig i. 

Rasmus fra DanExplore i Sydney

Rasmus Nicolaisen

Direktør | Partner | Rejseekspert

T: 8712 4919
@: rn@danexplore.dk

Passionen for rejser er stadig det, der driver Rasmus efter mere end 20 år i branchen. Som direktør i DanExplore har han en masse forskellige opgaver, men han prioriterer stadig at lave rejser til DanExplores gæster for at bevare den glæde, det er at skabe gode menneskers næste eventyr.

Han har selv rejst verden tynd og er en rigtig branchenørd, så du kan være forsikret om, at du er i trygge hænder, når Rasmus er din personlige rejsekonsulent. Og skulle der opstå udfordringer på rejsen, så ser han det som sin allerfornemste opgave at få hjulpet på bedst mulig vis – for hos Rasmus er god kundeservice i højsædet.

Rasmus har rejst i tæt på alle DanExplores lande og kan guide og rådgive jer til, hvordan I får mest muligt ud af jeres næste eventyr ude i verden!

Og vi hjælper til!

Udover vores rejseeksperter så sidder der også medarbejdere med andre funktioner i DanExplore.

Katja i Australien

Katja Aunsbjørn

Product Manager

T: 8712 4922
@: ka@danexplore.dk

At have hele verden som sin arbejdsplads, lyder måske lidt som en floskel, men ikke desto mindre er det, hvad Katja har. Som produktansvarlig hos DanExplore er hendes største kontaktflade i hverdagen nemlig vores bagland, bestående af de samarbejdspartnere, leverandører og agenter, som repræsenterer vores destinationer.

Med al den information klæder hun også DanExplores rejsekonsulenter endnu bedre på til at skræddersy eventyr til ”hendes destinationer”, som er New Zealand, Japan, Tanzania, Kenya, Sydkorea og USA.

Selv rejser hun så ofte, hun kan komme til det og målet er altid at have noget planlagt, så der er noget at se frem til. Et genbesøg i Australien og New Zealand står højt på listen, men Japan og Tanzania er nu heller ikke besøgt for sidste gang. 

Katja har besøgt følgende DanExplore-lande: New Zealand, Japan, Tanzania, Australien, Malaysia, Thailand, Canada og USA.

Christina Komprimeret

Christina Brandt Hougaard

Booking assistant

@: cbh@danexplore.dk

Christina opdagede tidligt, at verden er større end som så.
Som ung backpackede hun sig igennem måneder ad gangen – Australien, New Zealand, Asien, Afrika, Sydamerika. Ikke som turist, men som én der ville mærke det hele. I 2006 startede hun i rejsebranchen med et ophold som dyrepasser – og forkærligheden til dyr i naturen har hun aldrig lagt fra sig.

Nu er rejserne en anden. Ikke mindre eventyrlige – bare med lidt mere bagage.

Senest kørte hun og familien en hel måned rundt i det vestlige Canada i en selvkørsferie, der viste, at det godt kan lade sig gøre med småbørn. Næste stop bliver nok Thailand i februar 2027 med jungletur, dyr og masser af strand.

Louise fra DanExplore på rejse

Louise Møhlenberg Hansen

Booking assistant

T: 8712 4918
@: lmh@danexplore.dk

Louise Fuursted - Content Manager hos DanExplore

Louise Fuursted

Content Manager

T: 8640 8844 
@: lfu@danexplore.dk

Der er steder, man glemmer igen. Og så er der dem, der bliver siddende.

Louise har altid søgt de sidste – og hun har fundet dem i Sydafrika, Sydamerika, USA, Island og store dele af Europa. Senest kom hun hjem fra Vietnam og Thailand med familien, en tur hun beskriver som helt magisk.

Som Content Manager hos DanExplore lever hun i krydsfeltet mellem rejser og storytelling. Det er hendes passion at sikre, at de historier, billeder og videoer, der fortæller om rejserne, føles levende og ægte – de der trækker én ind og gør det svært at lade være med at læse videre. Ikke poleret reklame, men fortællinger med sjæl og visuelle indtryk, der viser rejserne som de virkelig er.

Hvor skal I på eventyr?

Udvalgte rejseforslag

Canada Banff Jasper Road The Rockies
Sky Capsule i Busan i Sydkorea
Haast Highway New Zealand
Giraf set på safari i Tanzania
Thailand Koh Ngai Strand
Tokyo Kimono Japan
Borneo Orangutang
Australien Outback Red Center
Løve Kenya
Golden Gate Bridge i San Francisco
Trang An Ninh Binh Vietnam
Rismarker på Bali, Indonesien
Hængekøje på strand på Zanzibar Tanzania
West Canada Deluxefra 18.310,- kr/pr. person
Kør-selv
Den ultimative rejse i Vestcanada med storslået natur, dyreliv, bjergbyer og skønne lodges
Varighed20 dage
Læs mere
Vores partnere

Samarbejder, der giver mening

Vi bakker op om fællesskaber, oplevelser og initiativer, vi tror på

Hos DanExplore handler det ikke kun om at sende mennesker ud i verden – men også om det, vi er en del af herhjemme.

Vi samarbejder med partnere, der på hver deres måde skaber oplevelser, fællesskaber og gør en forskel. Fra sport og events til natur og formidling.

Se hvem vi samarbejder med
Travelheart Family Logo Square Green CMYK

En del af Travelheart Family

DanExplore er delejet af rejsekoncernen Travelheart Family, som blev stiftet i efteråret 2023. De andre ejere er Rasmus Nicolaisen og Troels Hedelund. 

Travelheart Family består af 16 selskaber, der tilsammen tilbyder rejser til 105 destinationer. 

I DanExplore har vi vores helt unikke palette af rejsemål og værner om vores identitet som et rejsebureau, der skræddersyer rejser og sender rejsende trygt afsted på eventyr.

Læs mere om Travelheart Family