Trekking

Bestig Mt. Kilimanjaro ad den klassiske og naturskønne, Machame rute.

Machame-ruten er en af de mest populære ruter på Mt. Kilimanjaro. Ruten kaldes ofte “Whiskey Route”, da den anses for at være lidt mere udfordrende end Marangu-ruten (“Coca-Cola Route”), men til gengæld byder den på en langt mere varieret og naturskøn oplevelse.

Turen starter i den frodige regnskov ved Machame Gate gennem tæt regnskov og vegetation, inden landskabet åbner sig mod Shira Plateau og de alpine højder. Undervejs passerer man dramatiske naturformationer som Lava Tower og den berømte Barranco Wall, hvorfra der er enestående udsigt til Kilimanjaros top.

Machame er kendt for god akklimatisering, da man benytter “climb high, sleep low” princippet, inden topforsøget fra Barafu Camp. Machame foregår typisk over 6 eller 7 dage, og alle overnatninger er i telte. Med en høj succesrate er Machame et oplagt valg for dem, der ønsker en udfordrende, men dog gennemførlig bestigning af Kilimanjaro.

Pr. person / 9 dage
Inkluderet i rejsen
9 dage / 7 nætter
Fly Danmark - Tanzania t/r
Transfer
Trekking
Park fees
Indkvartering
Guide
Måltider

Rejsen mod Tanzania og Moshi påbegyndes

Dag 1: Ankomst Moshi

Velkommen til Moshi og Tanzania

Ved ankomsten til Kilimanjaro International Airport er der arrangeret transfer til hotellet i Moshi, hvor turens første nat skal tilbringes. 

Dag 2: Moshi - Machame Gate

Dag 2: Moshi → Machame Gate (1.800 m.) → Machame Camp (3.000 m.)

Allerede efter morgenmad på hotellet er der afgang fra Moshi by, hvorfra der er ca. en times kørsel mod Mt. Kilimanjaro og Machame Gate beliggende i 1.800 meters højde. Her ”tjekkes der ind” på bjerget og når alt det praktiske og alle formaliteterne er klaret, går det løs.  

Turens første trek på ca. 10 kilometer til Machame Camp tager ca. seks timer. Ruten går gennem frodig regnskov, hvor stien er fugtig og til tider mudret, men byder på smuk vegetation med mosdækkede træer og orkidéer. Undervejs kan man ofte høre aber og spotte farverige fugle. 

Dag 3: Machame Camp → Shira Camp (3.840 m.)

Efter morgenmad i campen starter dages trek der tager ca. seks timer op til Shira Camp i 3.840 meters højde. Terrænet ændrer sig fra regnskov til hede-landskaber med lavere vegetation. Stien stiger jævnt og byder undervejs på flere udsigter mod Kibo-massivet og Shira Plateau. Distancen er i dag kun ca. seks kilometer, men højdeforskellen begynder så småt at kunne mærkes. 

Dag 4: Shira Camp → Lava Tower (4.630 m.) → Barranco Camp (3.950 m.)

Nu begynder bestigningen af Mt. Kilimanjaro for alvor og en vigtig dag med akklimatisering venter. Turen går først op til Lava Tower i over 4.600 meters højde, inden den går nedad igen i ca. 700 meter til Barranco Camp. Dette princip – “climb high, sleep low” – hjælper kroppen med at vænne sig bedre til højden.

Dagen igennem er der flotte udsigter til både Western Breach og Breach Wall. Nattens lejer ligger placeret i en dal for foden af Great Barranco Wall, hvorfra der kan nydes en smuk solnedgang, hvis vejret tillader det. 

Dag 5: Barranco Camp → Barafu Camp (4.670 m.)

Efter morgenmaden fortsætter turen opad og nu er det er den imponerede Great Barranco Wall, som skal passeres. Klippevæggen kan ved første øjekast, se udfordrende ud, men den kan dog bestiges uden teknisk klatring. Herefter følges en rute langs højderyggen med en række stigninger og fald gennem et goldt alpint landskab, inden man ankommer til Barafu Camp.

Barafu, som betyder ”is” på swahili, ligger placeret i 4.670 meters højde og selvom campen ikke er dækket af is, så er området goldt. Teltene er placeret på et stenet og ujævnt underlag, og det er derfor vigtigt at orientere sig om omgivelserne i dagslyset, så man undgår uheld efter mørkets frembrud.

Aftenen i Barafu Camp bruges på at forberede tøj og grej, som pandelampe, termoflasker og evt. kamera, så man er klar til afgang omkring midnat. Det anbefales derfor at gå til ro efter aftensmaden, så man kan nå nogle timers søvn. 

Uhuru Peak er tættere på end nogensinde, men der er stadig over 1.200 højdemeter til toppen og en lang og udfordrende tur venter forude.

Dag 6: Barafu Camp → Uhuru Peak (5.895 m.) → Mweka Camp (3.100 m.)

Omkring midnat går det løs, der serveres et let måltid og turen mod toppen påbegyndes i nattens mulm og mørke. Den stejle rute går mod nordvest, mod Stella Point i 5.740 meters højde. Ruten går ad ujævne stier og betragtes ofte som turens hårdeste del, både fysisk og mentalt pga. distancen, mørket, fald i temperatur og den tynde luft.

Efter nattes strabadser venter belønningen forude, fremme ved Stella Point er der tid til et lille hvil og et tiltrængt måltid, mens solen står op over skyerne. Den allerstørste belønning venter dog stadig forude og ca. en time efter Stella Point kan Uhuru Peak spottes i det fjerne og herfra kan man fokusere på selve målet, resten af vejen. 

Efter en time er man endelig fremme, og toppen og målet er nået! Nu skal der naturligvis tages de obligatoriske billeder foran det ikoniske Uhuru Peak skilt, så missionen kan blive foreviget.

Det anbefales dog ikke at blive hængende for længe (max. 15. minutter), da kulden, den tynde luft og trætheden hurtigt rammer, og der venter stadig mange timers hike forude.

Nedstigningen

Nu går det nedad, og første stop er Barafu Camp, som man forlod ca. 12 timer tidligere. Her er der tid til et kort og velfortjent hvil mens ejendelene pakkes, inden turen fortsætter mod Mweka Hut, i 3.100 meters højde. Turen fra toppen ned til Mweka Hut ved den øvre trægrænse, tager omkring otte timer. Efter middagen er det tid til en god nats søvn.

Dag 7: Mweka Camp → Mweka Gate (1.640 m) - Moshi

Efter morgenmaden går turen, de sidste tre timer og ca. 15 kilometer, gennem regnskoven ned til Mweka Gate, hvor der officielt ”tjekkes ud” og Uhuru Peak diplomet overrækkes, efter en (forhåbentlig) succesfuld tur helt til toppen af Mt. Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg.

Dag 7: Machame Gate - Moshi

Velfortjent hotelovernatning i Moshi

Aftenen og natten tilbringes i Moshi, hvor et varmt bad og en rigtig seng at sove i, helt sikker er tiltrængt.

8: Afrejse Moshi

Hjemrejse eller endnu flere oplevelser?

Slutter rejsen her er der transfer til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen påbegyndes.

Eller måske tages der hul på nye og flere oplevelser enten på en safari eller på Zanzibar.

Dag 9: Hjemkomst Danmark
Kort over Afrika
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. pers. ved overnatning i telt
DKK22.995,-
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Tanzania t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Transfers t/r
Machame trek, inkl. indkvartering i telt
Entréafgift til nationalpark, guide, bærer, kok & måltider
Indkvartering på hotel - turens 1. og sidste nat
Prisen inkluderer ikke
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Drikkepenge