Tag på en unik ferie i autocamper til USA og Canada, Australien eller New Zealand.
En autocamper er et godt valg, når du vil bo tæt på naturen og slippe for at slæbe bagage ind og ud af skiftende hotelværelser. I en autocamper får du den ultimative frihed, fordi du selv bestemmer tempoet og rejser rundt med alt, hvad du skal bruge lige ved hånden.
Når du rejser i en autocamper, vil du opleve naturen helt tæt på – både på landevejen og de hyggelige campingpladser. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage og suge alle de fantastisk indtryk til dig undervejs.
Sådan er din autocamper indrettet
Der findes et stort udvalg af autocampere. Vær derfor bevidst om dine behov, inden du booker din autocamper. De fleste autocampere har et lille tekøkken, toilet, bad, spise- og soveområde. Sovepladserne ligger ofte bagerst i bilen, men det kan variere afhængigt af, hvilken størrelse og model du vælger. Der er ofte god skabsplads i en autocamper. Det giver overblik over din bagage, og er en fordel, når du rejser med børn. En af autocamperens andre fordele er, at børnene kan spille eller tegne ved spisepladsen, mens du kører på landevejen.
De fleste autocampere har eget bad og toilet. Det har den fordel, at du må overnatte på de mere primitive campingpladser i nationalparker og naturreservater samt lokale farme og vingårde.
Kvalitetstid med dine medrejsende tæt på naturen
På en ferie i autocamper vælger du selv tempoet, og kan til enhver tid holde en pause, når du ser noget interessant på vejen. Det gør det nemmere at tilgodese alle på rejsens behov, og er en ideel måde at udforske et land og dets natur på.
En ferie i autocamper er en god og anderledes måde at holde ferie på, hvor du får masser af kvalitetstid med dine medrejsende i fantastiske omgivelser.