Canad Ski

Ski i Canada

Skiferie i Canada

Oplev Whistler eller Banff, prøv heliskiing eller lej en autocamper

Skisæsonen i Canada svarer til den, du kender fra Europa. Det vil sige, at du sagtens kan tage på skiferie til Canada i både juleferien, vinterferien og påskeferien. Desuden har det vestlige Canada skiområder for både begyndere og øvede, så alle kan være med.

Du kan også kombinere din skiferie i Canada med en kør selv-ferie i autocamper. På den måde kan du følge sneen og opleve adskillige skiområder på én skiferie i Canada.

Sådan kan du sammensætte din skiferie i Canada

  • Skipakker til f.eks. Whistler og Banff inkl. flyrejse, hotel og liftkort
  • Skisafari – oplev to eller flere skiområder på én skirejse
  • Kør-selv skiferie i motorhome – se ruteforslag her
  • Skiferie og badeferie – kombiner Whistler & Hawaii
  • Rejs jorden rundt på ski og stå på ski i både USA, Canada og Japan
  • Prøv kræfter med heliskiing, catskiing, hundeslædeture m.fl.

I det vestlige Canada kan du glæde dig til at stå på ski i både Coast Mountains og i de canadiske Rocky Mountains.

Vejret er (som regel) i top, og sneen er optimal til både offpiste, almindelig skiløb og snowboarding.

Prøv heliskiing og catskiing på din skiferie i Canada

Canada er kendt for Heli-Skiing, som er en uforglemmelig oplevelse, uanset om du er lettere øvet eller meget rutineret på ski. Nyd suset og udsigten fra helikopteren og oplev den utrolige puddersne i det uberørte landskab. Turene arrangeres af meget professionelle operatører, og kvalitet og sikkerhed er naturligvis i topklasse. Fra områderne Kicking Horse, Panorama, Revelstoke og Whistler kan du opleve heli-skiing.

Cat-Skiing bliver mere og mere populært. Hertil benyttes et køretøj på larvefødder (Caterpillar), og dennes kabine kan have op til 12 skiløbere. Den bevæger sig nemt rundt i off-pisten, og kan også komme der hvor vejr, vind og sigtbarhed ikke er optimal. Bliv transporteret ud i den vilde natur og oplev den dybe powder. Cat-skiing kan opleves i Whistler, Revelstoke og Fernie.

Desuden gemmer Canada på skiområder, hvor der er masser af sjove aktiviteter for børnefamilier. Afhængig af hvilket skiområde du vælger, er der aktiviteter som eksempelvis langrend, hundeslædekørsel og ture med snesko, som er god underholdning for børnene.

Skiferie i Canada: Find dit skiområde

Whistler-Blackcomb er Canadas og samtidig Nordamerikas største skiområde. Her er ski-in / ski-out. Skiløbet i Whistler foregår på de to bjerge Whistler Mountain og Blackcomb Mountain, som ligger lige ned til byen. Blackcomb Mountain har store brede boulevarder ned mod byen, mens bagsiden af bjerget har det vildeste off-piste. Whistler Mountain er et “go anywhere” bjerg. Fantastiske bowls, snævre slugte og powder mellem træerne. Selv den bedste skiløber kan bruge flere uger på dette bjerg.

Hører du til den mere prisbevidste skiløber, skal du vælge Banff. Banff ligger i et smørhul, hvorfra du kan nå tre skisportssteder: Mount Norquay, Sunshine Village og Lake Louise. Alle tre steder er inkluderet i liftkortet, og du kommer nemt dertil med gratis skibus. I Banff oplever du den ægte “champagne powder”, denne helt specielle tørre sne, som du aldrig kommer til at opleve i Europa, og du står på ski midt i The Rockies med udsigt ud over de endeløse bjerge.

Kicking Horse var tidligere et sted forbeholdt den øvede skiløber, men de seneste års udvikling af liftsystemet gør, at det allerede i dag appellerer til alle skiløbere. Det er dog stadig specielt den erfarne skiløber, som virkelig vil drage nytte af Kicking Horse’s unikke muligheder. Det værende sig skovskiløb, bowls og stejlhang uden sammenligning. I området er der ligeledes mulighed for cat- og heliskiing, og så kan Kicking Horse prale af at have Canadas højst beliggende restaurant, Eagle’s Eye Restaurant.

Revelstoke er det hurtigst voksende skiområde i Canada. Der er store planer med området, og alt tyder på, at det bliver Canadas største og bedste skiområde, når det står helt færdigt. Revelstoke kan byde på mellem 12 og 18 meter puddersne hvert år. Der er et fald fra top til bund på 1.713 meter, som er det tredjestørste i verden. I Revelstoke kan du dyrke både liftskiløb, cat-skiing og heli-skiing. Selve skiområdet ligger seks kilometer udenfor Revelstoke by. Et enestående område.

Panorama ligger gemt i en snedækket krog, kun to timers kørsel fra Banff, og byder på fremragende indkvartering (ski in/ski out) med de spektakulære bjergtoppe som udsigt. Terrænet er specielt velegnet til begyndere og øvede, men “Taynton Bowl” vil udfordre selv den mest erfarne skiløber. Vi anbefaler Panorama til familier med børn, da der findes masser af aktiviteter for børn på stedet. Panorama bjerget er en del af de Canadiske Rocky Mountains. En af de bedste skidestinationer Canada har at byde på. Her er udfordringer for både begyndere og rutinerede skiløbere. Panorama området er udstyret med alt fra højhastighedslifte, varme kilder, restauranter og luksus, der vil overraske de fleste.

Hvis du søger den ultimative skiferie, skal du rejse til Canada. Her finder du de bedste pister og den fantastiske puddersne.

Pak kufferten, hop på flyveren og få en oplevelsesrig skiferie i Canada.

Ofte stillede spørgsmål om skirejser til Canada

 Du har sikkert mange spørgsmål inden du beslutter dig for en skiferie til Canada. Derfor giver vi dig her svar på de mest typiske spørgsmål om skirejser til Canada.

Du kan stå på ski i Canada hele vinteren og frem til det tidlige forår. November til marts er derfor de ideelle måneder for en skirejse til Canada.

Sneen i Canada er mere tør end den, vi kender fra Europa, og den kan faktisk ikke beskrives, den skal opleves. Den tørre sne har fået tilnavnet Champagne Powder, og den er stærkt vanedannende. Så nu er du advaret – du vil med stor sandsynlighed få smag for mere canadisk skiløb efter dit første besøg.

Sneen giver optimale forhold for nybegyndere, fordi den er let og luftig. Det gør også, at du som nybegynder ikke skal bruge lige så mange kræfter på at svinge og køre igennem sneen, som du skal i en tung sne. Samtidig gør sneens tørhed, at den sjældent bliver iset, hvilket også er en fordel for nybegyndere, da det kan være svært at få greb i sneen, hvis overfladen er iset.

De fleste skiområder i Canada har pister for både begyndere og øvede. Du finder noget af verdens bedste off-pist skiløb, men der er også et utal af præparerede pister. Så alle kan være med på en skiferie til en af Canadas mange skiområder.

Canada har mange områder, hvor børnene også kan være med på ski. Whistler er Nordamerikas største, sammenhængende skiområde, og her finder du pister til alle niveauer. På bjergsiden ned mod byen strækker brede pister sig, og her er der masser af plads – også til familiens yngste.

Vi anbefaler også Panorama til børnefamilier, da denne destination har mange børnevenlige aktiviteter, og stedet har også børnerområder, hvor de mindste børn kan boltre sig med skiene på.

Der er flere aktiviteter for børn i Canadas forskellige skiområder. Afhængig af hvilket skiområde du vælger, er der aktiviteter som langrend, skøjter, bobslæde, hundeslædekørsel og ture med snesko, som alle er sjove aktiviteter for børnene.

Canada tilbyder en masse aktiviteter for erfarne skiløbere. Canada er for eksempel berømt for sin heliskiing, hvor du, i helikopter, svæver op over vinterlandskabet. Efter flyveturen sættes du af i terrænet, og her kommer du til at sætte de første spor i den uspolerede puddersne, og du får en uforglemmelig skioplevelse. Turen bliver ledet af erfarne guider.

Canada tilbyder også Cat-Skiing, hvor et køretøj på larvefødder (Caterpillar) fragter dig rundt i off-pistens landskab. Også på denne udflugt vil du mærke den dybe powder, og du vil opleve skiløb i verdensklasse. 

De canadiske skibyer er generelt hyggelige. Serviceniveauet er højt og canadierene er utroligt imødekommende. Byerne har både forretninger, restauranter og barer, og der er gode afterski muligheder.

I Whistler vil du opleve gader tømt for biler, da store dele af byen er indrettet som bilfri-zoner. Whistler har flere aktiviteter, som du kan supplere skiløbet med. Du kan for eksempel besøge Whistler Museum, hvor du kan blive klogere på Whistlers historie og livet i bjergene, eller du kan tilbringe tid i en af byens mange wellness-steder.

I Banff er der også et bredt udvalg af restauranter, barer og forretninger. Byen har desuden uden- og indendørs skøjtebaner, og trænger du til at få kroppen helt ned i gear, har Banff også masser af wellness-tilbud og yoga. I Upper Hot Springs kan du hvile ski-benene i de varme kilder med udsigt til de sneklædte canadiske Rocky Mountains.

Ja. I Canada er der gode muligheder for at besøge to, tre eller fire destinationer på samme skiferie. Book for eksempel en skisafari, hvor I kan kombinere:

  • Banff, Revelstoke, Sun Peaks & Whistler
  • Banff, Kicking Horse & Panorama
  • Sun Peaks & Whistler
  • Husk pas, kreditkort og rejseforsikring.
  • Fyld kufferten med skitøj, skibriller og diverse skiudstyr. Det er også en god ide at medbringe almindelige solbriller og solcreme til de dage, hvor solen står højt på den canadiske himmel.
  • Mange hoteller har desuden swimmingpool, spa og fitnesscenter, så tjek hvilke faciliteter der er, så du kan få gavn dit hotel.
  • Medbring også lidt underholdning til om aftenen – fx spil, terninger, gode (lyd)bøger eller film til Ipad’en.
  • Skal du ud i Canadas offpist? Så er det vigtigt, at du har lavinebipper, sonde, skovl og en førstehjælps-kit med. Udstyret kan lejes, hvis ikke du selv vil investere i udstyret.

Skiferie i autocamper

Følg sneen til Canadas kendte og ukendte skiområder, og få en ekstraordinær kør-selv ferie i autocamper gennem det vestlige Canadas smukke vinterlandskab

Fra december til marts omdannes CanaDreams Maxi Motorhome til et special-designet vinterkøretøj, som er ideelt til dig, der ønsker at tage på en skiferie i autocamper.

Autocamperen bliver ekstra-isoleret både inde og ude, får lagt gulvtæpper og kan klare helt ned til -30 grader. Desuden skiftes det almindelige sengelinned ud med fleece, og CanaDream giver dig alle de varme tæpper med på rejsen, som du har brug for.

Autocamperen kan hentes i: Vancouver, Calgary og Edmonton.

Fordele ved at tage på skiferie i autocamper i Canada:

  • Frihed til at vælge dagens destination
  • Friske, rene, klare, snefyldte og solrige dage
  • Stilheden når det sner
  • Følg sneen! Lyt til vejrudsigten og kør til skiområderne med den nyeste sne hver dag.
  • Din autocamper er din skihytte på hjul
  • Nyd de varme kilder omgivet af sneklædte bjergtoppe

Forslag til kør-selv-ruter og skiområder i det vestlige Canada

CanaDream har lavet et 14 dages ruteforslag inkl. dag-til-dag beskrivelse og tip til campingpladser, hvor du får rabat med CanaDream. Se ruteforslaget The Powder Trail her

Find også forslag til din kør-selv-ferie i Canada her, og vær opmærksom på, at der i vinterhalvåret kan være veje og nationalparker, som er lukkede p.g.a. vejret.

En skiferie i Canada er ideel for både børnefamilien og de rutinerede gutter, der skal på året skirejse. Skiområderne i det vestlige Canada – fra Whistler til Banff og Jasper – har udfordringer og underholdning for alle aldre og ambitions-niveauer. Find dit ideelle skiområde i Canada her

Skiferie i autocamper med plads til hele familien og vennerne

I CanaDreams Maxi Motorhome får du plads til hele familien (op til fire voksne og to børn) eller alle vennerne. Det betyder rigelig med senge-plads og albuerum rundt om middagsbordet.

Køkkenet er udstyret med både komfur, ovn, mikroovn, et stort køleskab og flere skabe til service og madvare. På mange campingpladser kan du også tænde bål og nyde både varm kakao og den imponerende stjernehimmel, når du parkerer for natten.

Desuden har autocamperen masser af skabsplads til din bagage og medbragte ski.

Lad os hjælpe jer på ski i Canada!

Vi sætter den personlige kontakt og det gode rejsehåndværk i højsædet - og sidder klar til at hjælpe jer med jeres drømmerejse!

Her kan du finde kontaktinfo på vores rejsekonsulenter, der har ekspertise i ski-rejser til Canada.

Jens Lind

Jens Lind

Senior Rejsekonsulent

Direkte nummer: 8712 4921
Mailadresse: jl@danexplore.dk

Du kan være helt sikker på, at din rejse er grundigt gennemtænkt, hvis Jens har haft fingrene i den. For han sætter en stor ære i, at tingene skal være i orden og bruger den tid, der skal til for at få det helt rigtige resultat. Han er lydhør, men udfordrer også gerne dig i forhold til, hvad der skal opleves på rejsen – for det er trods alt DIN drømmerejse.

Hver enkelt rejse betyder noget for Jens, og det er lige meget, om det er en rundrejse i New Zealand, en safari-rejse i Tanzania eller et ski-eventyr i Canada, som er nogle af de rejser, han ofte sender DanExplores rejsende afsted på. Han er en rejse-planlægningens schweizer-kniv, der med sin rejseerfaring sørger for at få de rejsende ud på de helt rigtige eventyr.