Kør-selv

Den ultimative rejse i Vestcanada med storslået natur, dyreliv, hyggelige bjergbyer og skønne lodges.

Denne rejse inkluderer Vestcanadas absolutte højdepunkter. Rejsen tager jer gennem Vancouver med sin hyggelige havnefront, smukke gallerier og grønne oase Stanley Park, videre til Vancouver Island, hvor uforglemmelige hval- og bjørnesafarier venter. Oplev Sunshine Coasts ro og skønhed, de majestætiske landskaber i Banff og Jasper Nationalpark i hjertet af Rocky Mountains, og ikke mindst de over 100 gletsjere, storslåede vandfald og bjergsøer langs den legendariske Icefields Parkway. 

Ruten er omhyggeligt planlagt, så der er god tid til at nyde det hele i jeres eget tempo – uanset om I ønsker at begynde eller afslutte eventyret i Vancouver og undervejs er det sørget for særligt udvalgte lodges i naturskønne omgivelser.

Højdepunkter

Vancouver med Stanley Park
Vancouver Island med unik natur og dyreliv
Banff og Jasper National Park
Ikoniske Icefields Parkway med vandfald, gletsjere og søer
Wells Grey National Park
Charmerende Whistler
Pr. person / 20 dage
Inkluderet i rejsen
20 dage / 18 nætter
Fly
Billeje
Færgebillet
Hoteller

Velkommen til Vancouver!

Efter ankomsten i Vancouver går turen på egen hånd til hotellet i Vancouver downtown. Brug eftermiddagen og aftenen på at kigge nærmere på en af verdens, måske nok, smukkest beliggende storbyer, omgivet af Georgia Strædet på den ene side og storslåede bjerge på den anden.

Dag 1: Ankomst Vancouver

Oplev Vancouver

En hel dag til at opleve Vancouver, der er vidt berømt for sin smukke beliggenhed og de mange udendørs aktiviteter. Et godt sted at starte kunne være Stanley Park, der også er hjemsted for det flotte Vancouver Aquarium. Køb evt. en 24-timers billet til en ”hop-on hop-off” trolley, som kører mellem alle byens attraktioner og bydele som f.eks. Gastown og Chinatown. Tag en vandtaxi og nyd frokost fra en af Granville Island's mange lokale madboder, eller besøg det store udvalg af gode restauranter og oplev de mange forskellige etniske kulturer, der forenes i storbyens mylder.

Oplev f.eks. også MacMillan Planetarium, Robson Street, Granville Island, Capilano Suspension Bridge og Grouse Mountain. Mulighederne for spændende oplevelser er endeløse i Vancouver!

Dag 3:

Færgetur til Vancouver Island

Efter tjek ud fra hotellet hentes udlejningsbilen. Herfra går ruten nu syd for Vancouver, mod færgelejet i Tsawwassen, hvorfra færgen mod Vancouver Island afgår. Sejlturen fra Tsawwassen på fastlandet til Swartz Bay på Vancouver Island tager omkring halvanden time. Turen over det smukke Strait of Georgia kan nydes fra dækket på færgen.

Frodige skove, brede strande og barske klipper

Vancouver Island er på størrelse med Jylland med imponerende bjerge, frodige skove, brede sandstrande, smukke fjorde og barske klipper. Dette, kombineret med et rigt og unikt dyreliv, tiltrækker besøgende fra hele verden.

Fremme i hyggelige Victoria by kan I besøge Inner Harbour, Bastion Square eller Beacon Hill Park. En kop afternoon tea på det ikoniske og eksklusive Fairmont Empress Hotel, kan også anbefales.

Canada Vancouver Island Victoria
Dag 4: Victoria – Ucluelet Victoria – Ucluelet (ca. 290 km.)

Resort på klipperne helt ud til vandet 

Fra Victoria går turen nu til Ucluelet, som er at finde på Vancouver Islands vestkyst. Undervejs går ruten igennem Nanaimo, som er Vancouver Islands næststørste by, efter Victoria. Dagens endedestination, Black Rock Oceanfront Resort, ligger opført på klipperne helt ud mod vandet i rå og fascinerende omgivelser af forrevet kystlinje og nåleskov.

Smukke Ucluelet - natur og dyreliv

En hel dag til at udforske Ucluelet halvøen, som indbyder til udendørsaktiviteter og naturoplevelser af den helt store skuffe. Til lands kan I blandt andet prøve kræfter med et slag golf, en tur på mountain bike, spektakulære vandreruter eller de populære wildlife- og bjørnesafari ture.

Til vands er mulighederne også mange, her er der bl.a. kajak, fisketure, dykning, sejlture eller de populære hvalsafarier. Vil I opleve herlighederne fra luften, er dette også muligt på en flightseeing – sightseeing med fly.

Ucluelet er omgivet af vand og derfor er her mange strande, ikke nødvendigvis badestrande, men smukke og varierede strande, som også er et besøg værd. 

Canada British Columbia Ucluelet Black Rock Oceanfront
Dag 6: Ucluelet – Courtenay (ca. 200 km.)

Hyggelig bystemning 

Turen går nu til Vancouver Islands østkyst, nærmere bestemt byen Courtenay. Courtenay er en hyggelig og atmosfærefyldt by, der byder på et udvalg af lokale butikker, caféer og restauranter i centrum. Omkring byen er der rig mulighed for at opleve storslået natur og prøve kræfter med forskellige former for aktiviteter. 

Dag 7: Courtenay – Madeira Park

Tilbage på fastlandet 

Tid til at lægge Vancouver Island bag jer og fortsætte turen tilbage til fastlandet. Turen går nu ca. halvanden time med færge fra Comox til Powell River. Efter endnu en flot køretur langs kysten ad Sunshine Coast Highway, venter endnu en kort færgesejlads fra Saltery Bay til Earls Cove. Herefter er det en kort køretur inden I er fremme ved Painted Boat Resort Spa & Marina, som ligger idyllisk placeret i den lille by, Madeira Park, på the Sunshine Coast. Fra hotellet er der udsigt ud over vandet og den hyggelige lokale marina.

Madeira Park - natur, dyreliv og afslapning

Efter en dejlig morgenmad, er fri til at nyde de smukke omgivelser, lodgen og området. Der er flere muligheder for at komme ud i naturen, bl.a. på en zodiac tur, hvor I kommer forbi småøerne i fjorden, små vandfald og tæt på områdets rige og varierede dyreliv. Vil I gerne ud på egen hånd, er det også muligt at leje kano, kajak, mountain bikes og fiskeudstyr. Lodgen har en stor træterrasse helt ned mod fjorden. Så der er også mulighed for en stille stund, hvor I bare læner jer tilbage og nyder udsigten.

Painted Boat Resort Spa & Marina
Dag 9: Madeira Park – Whistler (ca. 182 km.)

Sea to Sky Highway 

Der tages afsked med Painted Boat Resort Spa & Marina, og turen går atter med færge. Denne gang er ruten Langdale – Horseshoe Bay og sejltiden er begrænset til kun 40 minutter.

Fra Horseshoe Bay går turen nordpå ad Sea-to-Sky (Highway 99). Det er en helt fantastisk køretur, som byder på smukke udsigter, dramatiske bjerge, høje vandfald og rig mulighed for at gøre fotostop undervejs – afsæt tid til denne rute. 

Whistler er en verdensberømt bjergby, der emmer af charme og har et væld af aktiviteter. Efter ankomst kan I slentre gennem den hyggelige Whistler Village, fyldt med restauranter, butikker og kunstgallerier. 

Naturens legeplads

Whistler byder på adrenalinfyldte aktiviteter som zip-lining og Peak to Peak Gondola og paddleboarding ved flere søerne. Byen er også kendt for ikoniske Whistler Blackcomb der byder på verdensklasse skiløb om vinteren og mountainbiking om sommeren. Er I til afslapning, kan I nyde roen ved Lost Lake, eller udforsk de omkringliggende naturområder med vandreture til smukke vandfald og alpine søer. I har hele dagen til at opleve Whistler og byens område. 

Dag 11: Whistler – Wells Gray Provincial Park (ca. 425 km.)

Guldgraver historie, smukker søer og vandfald

Turen går nu længere mod nord til Wells Gray. Undervejs kan I stoppe i Pemberton for at besøge lokale gårdbutikker eller tage en afstikker til de smukke Joffre Lakes. Fortsæt gennem Cache Creek og Lillooet, hvor I kan lære om Canadas guldgraverhistorie. Inden I når Wells Gray, kan I tage en kort vandretur til Nairn Falls, et kraftfuldt og imponerende vandfald.

Ranchen, Nakiska Ranch Lodge & Cabins, hvor der skal overnattes ligger mere eller mindre i Wells Gray Provincial Park, så naturen og sceneriet I omgiver jer med her, er helt fortræffeligt.

Udforsk Wells Gray Provincial Park

Tilbring dagen med at udforske denne fantastiske naturpark med klippeskråninger, store søer og høje vandfald, bl.a. det smukke Helmcken Falls med sine 140 meter. Wells Gray Provincial Park kan opleves til fods på adskillelig afmærkede vandrestier, men det er også muligt at komme rundt f.eks. på hesteryg. Parken kan også opleves til vands, enten i kano på søerne eller river rafting på en af floderne.

Canada British Columbia Wells Gray Provincial Park
Dag 13: Wells Gray Provincial Park – Jasper (ca. 315 km.)

Smuk roadtrip i Rocky Mountains

Turen fortsætter i dag ad Yellowhead Highway, endnu en af Canadas naturskønne vejtrækninger. Her passeres smukke naturscener og de imponerende bjerge i de canadiske Rocky Mountains. Undervejs går turen også forbi Mt. Robson, som rejser sig næsten 4.000 meter over havets overflade, og dette er dermed det højeste bjerg i de canadiske Rockies.

Jasper Nationalpark

Jeres base i parken er Jasper by, som er omkranset af den smukke nationalpark med samme navn. Jasper National Park er næsten 11.000 km² stor, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af Danmarks areal. Her er mindst 1.000 kilometer vandreruter at vælge imellem, så der er rig mulighed for at opleve områdets dybe kløfter, brusende floder og fantastiske bjerge. Få et overblik over herlighederne ved The Whistlers, der nås med en kort tur i svævebane til 2.500 meters højde. Et andet godt mål for en tur kunne være Maligne Canyon, der er den længste kløft i bjergkæden. Eller hvad med en gåtur langs Maligne Lake, der er dannet af smeltevand fra gletsjere? Mulighederne er mange!

Dag 16: Jasper – Lake Louise (ca. 230 km.)

Ikoniske Icefield Parkway 

Turen fortsætter nu mod Lake Louise, og det er ikke hvilken som helst køretur, der venter forude. Det er nemlig Icefields Parkway, som er en af verdens allersmukkeste vejstrækninger. Undervejs er der masser af muligheder for at gøre stop og forevige de smukke omgivelser af bjerge, floder og søer. På ruten kan I også opleve Nordamerikas største samling af gletsjere, Columbia Icefields, hvor adskillige gletsjere løber sammen og danner et område, der dækker et areal på cirka 325 km².

Afsæt evt. tid til en udflugt på Athabasca gletsjeren. Udflugten foregår med et specialdesignet køretøj og afslutningsvis er der en udsigtstur på Glacier Skywalk.

Dybblå Lake Louise

Dagens slutdestination, den dybblå Lake Louise, er måske en af de mest ikoniske seværdigheder i det vestlige Canada, og det er ikke uden grund. Det er virkelig et flot syn, der venter her. Kør også til den mindst ligeså smukke, Moraine Lake, som ligger kun en kort køretur herfra.

Dag 17: Lake Louise – Banff (ca. 60 km.)

Nyd naturkulisserne bag rattet 

Fra Lake Louise går turen nu det sidste stykke til Banff. Tag evt. Bow Valley Parkway (rute 1A) i stedet for den store Trans-Canada Highway. Turen er måske en smule længere og tager lidt længere tid, men det er en flottere tur at køre på vejen ned igennem Banff National Park (Canadas ældste nationalpark) på vej frem mod Banff by.

Bjergstier, svævebane og varme kilder

Omkring Banff kan man bl.a. opleve Bow Falls og svævebanen til Sulphur Mountain. Bjergtinden kan også nås til fods ad en seks kilometer lang bjergsti, der starter bag det seværdige Banff Springs Hotel. I Upper Hot Springs kan I efterfølgende hvile benene i det 45 grader varme kildevand og samtidig beundre den eventyrlige udsigt mod bjergene.

Canadian Rockies Sulphur Mountain
Dag 19: Banff - Calgary Lufthavn (ca. 140 km.)

Afrejse Canada 

I dag slutter rejsen i Canada og I kører mod Calgary. Her afleveres bilen i lufthavnen, inden hjemrejsen på flyet mod Danmark starter. 

Dag 20: Hjemkomst Danmark
Nordamerika
1 / 0
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
DKK28.450
Fra-priserPris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (2-11 år)
DKK18.310
Fra-priserPris pr. person ved 4 personer i samme værelse
DKK20.920
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Vancouver/Calgary t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
18 overnatninger på hoteller eller lodges
15 dages billeje inkl. fri km., ekstra chauffør & ansvarsforsikring
Billetter til færgeoverfarter som beskrevet i dag-til-dag-beskrivelse
Prisen inkluderer ikke
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
GPS i udlejningsbilen
Evt. envejsleje på lejebil
ETA - obligatorisk indrejsetilladelse