Skisæsonen i Canada svarer til den, du kender fra Europa. Det vil sige, at du sagtens kan tage på skiferie til Canada i både juleferien, vinterferien og påskeferien. Desuden har det vestlige Canada skiområder for både begyndere og øvede, så alle kan være med.
Du kan også kombinere din skiferie i Canada med en kør selv-ferie i autocamper. På den måde kan du følge sneen og opleve adskillige skiområder på én skiferie i Canada.
I det vestlige Canada kan du glæde dig til at stå på ski i både Coast Mountains og i de canadiske Rocky Mountains.
Vejret er (som regel) i top, og sneen er optimal til både offpiste, almindelig skiløb og snowboarding.
Canada er kendt for Heli-Skiing, som er en uforglemmelig oplevelse, uanset om du er lettere øvet eller meget rutineret på ski. Nyd suset og udsigten fra helikopteren og oplev den utrolige puddersne i det uberørte landskab. Turene arrangeres af meget professionelle operatører, og kvalitet og sikkerhed er naturligvis i topklasse. Fra områderne Kicking Horse, Panorama, Revelstoke og Whistler kan du opleve heli-skiing.
Cat-Skiing bliver mere og mere populært. Hertil benyttes et køretøj på larvefødder (Caterpillar), og dennes kabine kan have op til 12 skiløbere. Den bevæger sig nemt rundt i offpisten, og kan også komme der hvor vejr, vind og sigtbarhed ikke er optimal. Bliv transporteret ud i den vilde natur og oplev den dybe powder. Cat-skiing kan opleves i Whistler og Revelstoke.
Desuden gemmer Canada på skiområder, hvor der er masser af sjove aktiviteter for børnefamilier. Afhængig af hvilket skiområde du vælger, er der aktiviteter som eksempelvis langrend, hundeslædekørsel og ture med snesko, som er god underholdning for børnene.
Hvis du søger den ultimative skiferie, skal du rejse til Canada. Her finder du de bedste pister og den fantastiske puddersne.
Pak kufferten, hop på flyveren og få en oplevelsesrig skiferie i Canada.
Du har sikkert mange spørgsmål inden du beslutter dig for en skiferie til Canada. Derfor giver vi dig her svar på de mest typiske spørgsmål om skirejser til Canada.
Fra december til marts omdannes CanaDreams Maxi Motorhome til et special-designet vinterkøretøj, som er ideelt til dig, der ønsker at tage på en skiferie i autocamper.
Autocamperen bliver ekstra-isoleret både inde og ude, får lagt gulvtæpper og kan klare helt ned til -30 grader. Desuden skiftes det almindelige sengelinned ud med fleece, og CanaDream giver dig alle de varme tæpper med på rejsen, som du har brug for.
Autocamperen kan hentes i: Vancouver, Calgary og Edmonton.
CanaDream har lavet et 14 dages ruteforslag inkl. dag-til-dag beskrivelse og tip til campingpladser, hvor du får rabat med CanaDream. Se ruteforslaget The Powder Trail her
Find også forslag til din kør-selv-ferie i Canada her, og vær opmærksom på, at der i vinterhalvåret kan være veje og nationalparker, som er lukkede p.g.a. vejret.
En skiferie i Canada er ideel for både børnefamilien og de rutinerede gutter, der skal på året skirejse. Skiområderne i det vestlige Canada – fra Whistler til Banff og Jasper – har udfordringer og underholdning for alle aldre og ambitions-niveauer. Find dit ideelle skiområde i Canada her
I CanaDreams Maxi Motorhome får du plads til hele familien (op til fire voksne og to børn) eller alle vennerne. Det betyder rigelig med senge-plads og albuerum rundt om middagsbordet.
Køkkenet er udstyret med både komfur, ovn, mikroovn, et stort køleskab og flere skabe til service og madvare. På mange campingpladser kan du også tænde bål og nyde både varm kakao og den imponerende stjernehimmel, når du parkerer for natten.
Desuden har autocamperen masser af skabsplads til din bagage og medbragte ski.
Vi sætter den personlige kontakt og det gode rejsehåndværk i højsædet - og sidder klar til at hjælpe jer med jeres drømmerejse!
Her kan du finde kontaktinfo på vores rejsekonsulenter, der har ekspertise i ski-rejser til Canada.
Direkte nummer: 8712 4921
Mailadresse: jl@danexplore.dk
Du kan være helt sikker på, at din rejse er grundigt gennemtænkt, hvis Jens har haft fingrene i den. For han sætter en stor ære i, at tingene skal være i orden og bruger den tid, der skal til for at få det helt rigtige resultat. Han er lydhør, men udfordrer også gerne dig i forhold til, hvad der skal opleves på rejsen – for det er trods alt DIN drømmerejse.
Hver enkelt rejse betyder noget for Jens, og det er lige meget, om det er en rundrejse i New Zealand, en safari-rejse i Tanzania eller et ski-eventyr i Canada, som er nogle af de rejser, han ofte sender DanExplores rejsende afsted på. Han er en rejse-planlægningens schweizer-kniv, der med sin rejseerfaring sørger for at få de rejsende ud på de helt rigtige eventyr.