Få et tilbud på din rejse

Australien

Info om Australien

Info om Australien

Værd at vide om rejsen til Australien

Kontakt os og få et tilbud på din rejse til Australien her

Visum

Visum er påkrævet for danske statsborgere.

Læs mere om pas og visumreglerne for rejser til Australien på Udenrigsministeriets hjemmeside eller kontant ambassaden direkte.

Australiens ambassade i Danmark
Dampfærgevej 26, 2. sal
2100 København Ø
Tel. 70 26 36 76
Fax: 70 26 36 86
E-mail: australian.embassy@mail.dk
Web-site: www.denmark.embassy.gov.au

Ved ankomst til Australien

Vær opmærksom på, at der er strenge regler for, hvad du må indføre i Australien. Se hvad du må tage med til Australien her. Grundet frygten for at få skadedyr til landet er det forbudt at indføre f.eks. tændstikker, jord, sten og ubehandlet træ.

Om bord på flyet skal du udfylde et indrejsekort på engelsk, hvor du skriver under på, at du ikke indføre disse og andre forbudte ting.

Vaccinationer

Vi anbefaler, at du kontakter egen læge eller en certificeret vaccinatør, og gennemgår din rejseplan med ham – eller hende.

På Sikkervaccination.dk finder du desuden de opdaterede og gældende anbefalinger. Rejsende med DANexplore får 10 % rabat på vacciner booket gennem Sikkervaccination.dk.

Rejseforsikring

Det Gule Sygesikringskort dækker IKKE i Australien. Tegn derfor en rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring eller et andet forsikringsselskab inden afrejse.

Læs mere om Gouda Rejseforsikring her

Valuta

100 australske dollars (AUD) = cirka 519 kroner. Se opdaterede valutakurser her.

Det er muligt at veksle danske pengesedler til AUD i alle større byer. Det er ligeledes nemt og bekvemt at hæve penge på Visa eller Mastercard i de opstillede pengeautomater. Da der ofte er en begrænsning på, hvor store beløb du kan bruge/hæve, foreslår vi, at du medbringer mere end ét kreditkort.

Check-in tider på hoteller

Normal check-in tid på australske hoteller er omrking klokken 14. Hvis du ankommer tidligere, har hotellet måske et rum til opbevaring af din bagage, men du skal ikke forvente at få et værelse før denne tid.

Klima

Australien er et enormt land, så der er naturligvis stor forskel på klimaet i de forskellige byer, stater og territorier. Vi henviser til www.dmi.dk for nærmere information.
Australien er et af de varmeste kontinenter i verden, og dette skal du især huske på, når du opholder dig i solen og i The Outback, som den australske ørken kaldes. Husk solcreme med høj faktor.

Shopping

Udvalget af tøj er stort, og alle de kendte mærker findes. Især det australske modemærke Billabong er populært. Priserne er en smule lavere end i Danmark. Også australsk kunsthåndværk er eftertragtet. Men for at få det rigtig gode håndværk lavet på traditionel vis, skal du finde en kunstbutik og betale en højere pris end i souvenirbutikkerne.

Drikkepenge

Som oftest er moms og serviceafgift inkluderet på alle restauranter. Men hvis du er tilfreds med betjeningen, er det dog alligevel kutyme at lægge 10-15% i drikkepenge. Gør som du ville gøre i Danmark.

Offentlig transport

Australien har et godt bus- og tognet mellem alle storbyer. Sydney har desuden velfungerende bådtransport mellem de små havne i byens udkant.

Billeje

Der er rigtig gode asfalterede veje og god skiltning i alle bebyggede områder. Kommer du længere ud på landet, skal du være opmærksom på at have rigeligt benzin samt vandforsyning med, da der kan være langt mellem tankstationerne. Kører du uden for de asfalterede veje, bør du vise ekstra forsigtighed. De fleste lejebilers forsikring er ikke gældende på “unsealed roads” (grusveje eller ikke-asfalterede veje). Vær desuden opmærksom på, at man kører i venstre side af vejen i Australien.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om billeje i Australien HER

Telefon

For at ringe til Danmark tastes 0011 45 og til Australien fra Danmark tastes 0061. Det er muligt at ringe til og fra mobiltelefon langt de fleste steder i Australien. Dog kan der de mest øde steder i The Outback være problemer med at fange signalet. Priserne varierer fra selskab til selskab, men regn med meget forhøjede priser.

Elektricitet

Der bruges 240/250V. Så medbring et specielt stik (adapter), der kan gå i stikkontakterne.

Tidsforskel

Australien er inddelt i tre tidszoner. Australien er “foran” tidsmæssigt i forhold til Danmark. Det vil sige, at når klokken er 19 i Sydney, så er klokken 10 i Danmark.

  • Western Australia – 7 timer
  • Northern Australia og South Australia – 8 timer
  • Queensland, New South Wales, Canberra, Victoria & Tasmanien – 9 timer

Det Danske Konsulat i Sydney

Royal Danish Consulate General
Gold Fields House, 21th. Floor
1 Alfred Street, Circular Quay
Sydney N.S.W. 2000
Tlf.: (+61) (2) 92472224
Fax: (+61) (2) 92517504

Planlæg rejsen til Australien i dag

Se alle vores rejser til Australien her