Vi har samlet alle de klassiske seværdigheder på denne rute, som Australien med rette er berømt for. Sydney, Red Center og Østkystens højdepunkter.

Det bedste af Australien med alle landets højdepunkter på én rejse! I starter i ikoniske Sydney og Blue Mountains inden I flyver til Red Center og oplever Uluru, Kata Tjuta og en magisk middag under stjernerne. Herefter venter Østkystens højdepunkter, hvor I kører fra Cape Tribulation til Brisbane i egen bil. Undervejs udforsker I regnskoven og koralrevet ved Great Barrier Reef, verdens største sandø Fraser Island, samt de hvide strande i Whitsundays. Turen kombinerer storby, natur og afslapning på smukke strande.

Højdepunkter

Uluru & Kata Tjuta (Ayers Rock & The Olgas)
Sydney med Utzons enestående operahus
Australiens blå bjerge - Blue Mountains
Sejltur til Low Isle på Great Barrier Reef
Fraser Island - verdens største sandø
Verdens smukkeste strande i Whitsunday Islands
Den tropiske regnskov Cape Tribulation
Dejlige Brisbane - østkystens hovedstad
Hyggelige surf- og kystbyer
Pr. person / 23 dage
Inkluderet i rejsen
23 dage / 20 nætter
Fly
Billeje
Udflugter
Hoteller

Turen mod Australien starter

Dag 2: Ankomst Sydney

Velkommen til ikoniske Sydney

Ved ankomsten til Sydney tager I, på egen hånd, ind til jeres hotel. Brug resten af dagen på at slappe af ovenpå flyveturen, eller få de første indtryk af denne vidunderlige og smukt beliggende storby.

Udforsk Sydney på egen hånd

I dag er første dag til at udforske Sydney på egen hånd.Tag en sejltur med “Captain Cook Cruises Hop On Hop Off-både”, og se byens mange seværdigheder fra vandsiden. I vælger selv, om I vil stå af skibet undervejs og opleve attraktionerne som Darling Harbour, Taronga Zoo, Watsons Bay og Luna Park helt tæt på, eller om I vil læne jer tilbage og nyde en 90 minutters havnerundfart. Billetten er gyldig 24 timer fra første ombordstigning.

Guidet tur i Operahuset og på cykel rundt i byen

Endnu en dag i vidunderlige Sydney. Dagens program byder på rundvisning i Operahuset og en anderledes sightseeing på cykel.

Oplev Jørn Utzons verdensberømte Operahus på allernærmeste hold på en indendørs rundvisning. Turens guide tager jer med på en rejse gennem operahusets dramatiske historie, fra de første linjer på papiret til det færdige varetegn, som stod færdigt i 1973. En fængslede historie om, hvordan den danske arkitekt Jørn Utzon, mod alle odds, fik opført det arkitektoniske mesterværk, der i dag er den mest berømte og anerkendte bygning i Australien.

Eftermiddagen byder på mere sightseeing. Sydneys seværdigheder  Tag med på cykeltur rundt i Sydney og se de største highlights. En nem cykeltur, hvor I kommer forbi Circular Quay, the piers at Walsh Bay, Darling Harbour og den royale botaniske have.

Dagstur til Blue Mountains

I dag lægger I storbyen bag jer og tager på uforglemmelig udflugt i det grønne. Oplev de spektakulære Blue Mountains og dyrelivet i området. Denne rå og smukke region er en del af Great Dividing Range, der forbinder det tropiske nord med det tempererede syd, og som adskiller kystbyerne fra den enorme Outback.

Oplev de berømte Three Sisters klippeformationer. Her får I også mulighed for at besøge Waradah Aboriginal Centre og høre de gamle aboriginal myter om de imponerende klipper. Se de stejle kløfter fra svævebanen eller med toget. Den perfekte måde at opleve områdets stejle kløfter, dybe dale og ikke mindst Three Sisters. Efter en smuk oplevelser i Blue Mountains Nationalpark er landsbyen Leura det næste stop, og her er der tid på egen hånd til lidt sightseeing og frokost.

Eftermiddagen tilbringes i Featherdale Park, hvor der er mulighed for at se en nuttet koala, kænguruer, wombats, dingoer og søde små pingviner. Turens sidste stop er Homebush Bay, der var centrum for De Olympiske Lege i år 2000. Herfra går turen i flodbåd tilbage mod Sydney på en afslappende sejltur langs Parramatta-floden.

Dag 6: Sydney - Uluru (Ayers Rock)

Turen går til Red Center!

I dag tager I afsked med Sydney og begiver jer på nye eventyr inde i landet. Mere præcist i Northern Territory's Red Center, hvor I finder Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas).

Ved ankomsten til Ayers Rock lufthavn, bliver I budt velkommen af jeres guide og efterfølgende kørt til hotellet. Om eftermiddagen går turen til Kata Tjuta, og fortsætter til Walpa Gorge, hvor der er afsat tid til at udforske området og de usædvanlige klippeformationer.

Herefter kører I mod Uluru (Ayers Rock), hvor en spektakulær solnedgang venter. Mens I nyder et glas vin og udsigten til Ayers Rock, kan I se dagens sidste solstråler lave flotte farveskift på stenen. Efter solnedgang er der middag og australsk barbeque i det fri. Kokke serverer en menu bestående af bøf, pølser, kænguru kød, salat, brød og mousserende vin. Hvis vejret tillader det, vil nattehimmel med millioner af lysende stjerner danne en flot kulisse, mens natten falder på.

Hør historien om Uluru og udforsk området

Dagen starter tidligt med udsigt til solopgangen over Uluru. Hør historien om stenens hellige betydning for aboriginals i Australien og hør hvorfor australierne stadig værner om Uluru. Alt dette og meget mere, vil guiden fortælle om, mens han leder jer gennem området.

Turen fortsætter til Mutitjulu Waterhole, hvor I kan se hulemalerier og høre om områdets flora og fauna. Dagen sluttes af med et besøg på Kata Tjuta Cultural Centre, og naturligvis skal Uluru også opleves helt tæt på.

Sounds of Silence under stjernehimlen

Aftenen byder på en uforglemmelig oplevelse med Sounds of Silence middag. Endnu engang nydes maden i det fri med en 360 graders udsigt til det omkringliggende landskab. Solnedgangen opleves denne aften med den sagnomspundne Uluri foran jer og Kata Tjutas spektakulære stenformationer bag jer. Menuen består af mousserende vin og kanapeer efterfulgt af en lækker gourmet grill buffet. Som natten falder på, rettes opmærksomheden mod stjernerne, som næppe opleves smukkere på den sydlige nattehimmel.

 

Dag 8: Uluru - Port Douglas

Queensland venter forude

Efter morgenmaden bliver I kørt til lufthavnen hvorfra I flyver til Cairns i det nordlige Queensland. Ved ankomsten henter I jeres bil i lufthavnen og kører mod hotellet i Port Douglas, der ligger ca. 65 km. nord for Cairns. Resten af dagen slapper I af og nyder byen. 

Restauranter, cafeer og hvide sandstrande

En dag på egen hånd i Port Douglas, der er en lille ferieby med en afslappet atmosfære. Brug dagen på at kigge nærmere på byen, hvor I finder mange restauranter og hyggelige caféer. En anden oplagt mulighed er at tage en tur på stranden. I Port Douglas finder I Four Mile Beach, en flot hvid sandstrand der, som navnet antyder, strækker sig over seks til syv kilometer.

Dagsudflugt til Low Isles

Dagen starter i Port Douglas, hvor I sammen med en mindre gruppe, bliver budt velkommen om bord på den smukke og luksuriøse katamaran, som bliver dagens samlingspunkt på turen.

Sejlturen ud til Low Isles er en oplevelse i sig selv, og mens I slapper af, og nyder livet på dækket, sørger den venlige besætning for at gøre sejlturen bekvemmelig og uforglemmelig. Nyd skumsprøjtet fra det lune hav og hold udkig efter delfiner og skildpadder, mens katamaranen lydløst skyder vej gennem det turkisblå vand. Ved ankomsten til Low Isles, bliver I sejlet ind til øen i en mindre båd og dagens snorkeleventyr kan begynde. Der er god tid til at snorkle, nyde den blå lagune og svømme, inden turen går tilbage til katamaranen, hvor personalet har dækket op til en lækker frokostbuffet. Om eftermiddagen sættes kursen atter mod Port Douglas efter en uforglemmelig dag på havet.

Dag 11: Port Douglas - Cape Tribulation (ca. 85 km)

Den nordligste by man kan køre til i bil

Turen går i dag til Cape Tribulation, hvor I har en enkelt overnatning. Cape Tribulation er den nordligste by man kan køre til i en almindelig personbil, og køreturen dertil er en oplevelse i sig selv.

I skal passere Daintree Floden, hvilket foregår med en lille kabeltrukket færge, og overfarten tager kun få minutter. Herfra fører snoede veje jer igennem regnskoven frem til byen, som I finder efter en køretur på omkring 30 kilometer. I Cape Tribulation kan man opleve det usædvanlige naturfænomen, hvor havet møder regnskoven.

Australien Cape Tribulation
Dag 12: Cape Tribulation - Cairns (ca. 140 km)

Evig feriestemning i Cairns

Cairns er en charmerende ferieby, hvor byens strandpromenade byder på mange små hyggelige caféer, butikker, restauranter samt et godt natteliv. Selvom Cairns er en forholdsvis lille by, er den udgangspunkt for et utal af spændende ture og oplevelser, og tiltrækker derfor mange besøgende. 

Dag 13: Cairns - Townsville (ca. 345 km)

Townsville med Victoria Bridge

Townsville er en hyggelig, der ikke er større end, at du kan opleve den til fods. Vil I opleve byen, kan en gåtur over historiske Victoria Bridge anbefales. Broen strækker sig over 170 meter og er i dag kun åben for gående og cyklister. I området omkring Victoria Bridge findes en del hyggelige restauranter. Kører I tidligt fra Cairns har I evt. også tid til at hoppe på færgen over til Magnetic Island, som sejler flere gange dagligt (sejlturen tager ca. 45min). 

Townsville Australien
Dag 14: Townsville - Airlie Beach (ca. 275 km)

Udgangsporten til Whitsundays

I dag kører I mere mod syd og ankommer til den livlige og populære ferieby, Airlie Beach.

Dagene er til fri disposition, så I kan vælge at blive i Airlie Beach med fast grund under fødderne, eller bruge en dag på en uforglemmelig heldagstur med katamaran ud til Whitsundays, hvilket vi klart vil anbefale! The Whitsundays er med rette berømt for sine 74 billedskønne tropeøer, der ligger spredt ud i det turkisblå hav. I løbet af dagen stopper sejturene ved Hamilton Island, hvor man besøger en af verdens absolutte flotteste strande, Whitehaven Beach.

 

Australien Whitesundays Whitehaven
Dag 17: Airlie Beach - Rockhampton (ca. 480 km)

Rockhampton – Oplev australsk kvægdrift

Turen går nu videre langs kysten til byen Rockhampton, som måske er bedst kendt for kvægdrift, hvilket tydeligt ses på markerne og i landskaberne omkring byen. Rockhampton ligger langs floden Fitzroy, så man kan gå en hyggeligtur og er garanteret en god steak restaurant til aften. 

Dag 18: Rockhampton - Fraser Island (ca. 390 km)

Eventyr på Fraser Island

I dag kører I til Hervey Bay (ca. 390 km.), men blot for at parkere bilen og sejle derfra ud til Fraser Island, hvor et par dage fyldt med oplevelser venter.

Fraser Island, som ligger lige ud for Australiens østkyst, er 122 kilometer lang og 25 kilometer bred og dermed verdens største sandø.

Her finder I tæt regnskov, der vokser direkte i sandet, brede sandstrande, klitlandskaber og klare ferskvandssøer. Allerede på færgeoverfarten skal I holde øjne og øre åbne, da der ofte kan spottes delfiner i vandene omkring Fraser Island. På turen til Fraser Island er der inkluderet spændende udflugter og store naturoplevelser såsom Lake McKenzie, Lake Wabby, Eli Creek, Indian Head, The Pinnacles Coloured Sands og Maheno skibsvraget. De guidede udflugter køres i firhjulstrukne biler, som er et must, når I skal rundt på Fraser Islands bløde sandveje.

I bor på Fraser Islands berømte Eurong Beach Resort på 75-mile Beach.

Dag 20: Fraser Island - Noosa (ca. 180 km)

Velkommen til Noosa

Turen går nu tilbage til fastlandet, og næste stop på er feriebyen Noosa. Her finder I fantastiske strande, spændende butikker og på hovedgaden Hastings Street, er der et væld af restauranter og caféer at vælge imellem. Noosa er ikke kun kendt som badeby, men også for den smukke natur og de frodige skove, der omgiver byen.

Dag 21: Noosa - Brisbane (ca. 150 km.)

Rejsens sidste stop

Nyd dagen i Brisbane, som er hovedstad i Queensland. Brisbane er en moderne storby med alt, hvad der hører sig til. Byen har en glimrende gågade og et utal af caféer – og som noget helt unikt har byen en meget lækker strandpark i gåafstand fra centrum. Her kan I bade på den kunstige sandstrand med udsigt til byens moderne højhuse.

Australien Brisbane
Dag 22: Afrejse Brisbane

God hjemrejse

I dag kører i til lufthavnene og afleverer jeres bil, inden I tager flyet tilbage til Danmark. 

Dag 23: Hjemkomst Danmark
Kort over Asien og Oceanien
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
DKK47565
Fra-priserPris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (2-11 år)*
DKK35.970
Fra-priserPris pr. person ved 4 personer i samme værelse*
DKK41.720
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Sydney/Brisbane t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Indenrigsflyvninger iht. dag-til-dag beskrivelse
15 dages billeje inkl. fri km. ekstra chauffør & ansvarsforsikring
Alle overnatninger på hotel
24 timers Sydney Hop On Hop Of
Guidet tour i Sydney Opera House
Cykelsightseeing i Sydney med guide
Dagstur til Blue Mountains
3 dage/2 nætters tur til Ayers Rock og Kata Tjuta, inkl. måltider, ekskl. park gebyr*
Dagstur til Low Isles, inkl. frokost
2 dage/1 nat tur til Fraser Island
Prisen inkluderer ikke
Afbestillings- og rejseforsikring
Turistvisum til Australien
*Park gebyr (betales lokalt)