Kør-selv

Kør-selv rejse i bil i New Zealand med nationalparker, hyggelige byer og særligt udvalgte hoteller, med god fleksibilitet og masser af variation undervejs.

Turen går fra storbyen Auckland på Nordøen til den hyggelige sydlige hovedstad Wellington og videre over til Sydøens imponerende landskaber. Undervejs venter både kendte seværdigheder og mindre turistede perler. Se frem til at udforske Coromandel-halvøens strande, den termiske aktivitet i Rotorua og det berømte Hobbiton, fra Hobbitten og Ringenes Herre trilogierne.

På sydøen venter nationalparkerne Abel Tasman og Mount Cook, spektakulære kyststrækninger og gletsjere ved Franz Josef. Der er mulighed for både afslapning, naturoplevelser og aktiviteter som vandreture, sejlture og action i Queenstown, New Zealands adventure-hovedstad. Ruten er planlagt med passende afstande undervejs, så der er tid til transport og oplevelser hver dag, hvor natur, kultur og fleksibilitet går hånd i hånd.

Ruten kan skræddersyes efter behov og bruges som ruteforslag til New Zealand i autocamper.

Højdepunkter

Coromandel halvøen med flotte vandreruter og kyststrækninger
Boblende mudderpøle, dampende kilder og aktive gejsere i Rotorua
Tongariro National Park, som har lagt kulisse til Ringenes Herre filmene
Abel Tasman National Park, som er at finde på UNESCOs liste over verdens naturarv
Great Coast Road på Sydøen – en af New Zealands smukkeste vejstrækninger
Mægtige Mt. Cook og Southern Alps
Pr. person / 24 dage
Inkluderet i rejsen
24 dage / 21 nætter
Fly Danmark - New Zealand t/r
Hoteller
Billeje
Færgebillet

Rejsen mod New Zealand påbegyndes.

Dag 2: Ankomst Auckland

Velkommen til Auckland!

Ved ankomsten til Auckland afhentes bilen i lufthavnen og I kan herefter køre til hotellet i byen. Stræk benene ovenpå den lange flyrejse og gå en tur i Auckland. Oplev den hyggelige og livlige atmosfære omkring Lorne og Queen Streets eller gå en tur ved Americas Cup Village og havnefronten – at New Zealand er en sejlsportsnation fornægter sig ikke.

Besøg bydelen, Parnell, som byder på gamle trævillaer, caféer og kunstgallerier med et snert af boheme-atmosfære. Fra havnen kan færgen tages (ca. 15 min.) til Devonport, som er en hyggelig lille forstad med victorianske huse, små butikker og masser af caféer og spisesteder.

Oplev Auckland fra højderne

Ønsker du at se det hele lidt oppefra – og med et sug i maven – kan det gøres på Auckland Bridge Climb, hvor man kan nyde udsigten over byen 65 meter over havets overflade. Hvis I ønsker mere bekvemmelige omgivelser, læg evt. vejen forbi Aucklands 328 meter høje vartegn, Sky Tower. Også her kan der nydes en fabelagtig udsigt over Auckland og omegn fra hele 186 meters højde.

Dag 4: Auckland - Coromandel (ca. 170 km.)

Fra storbyen ud i naturen

Fra Auckland går turen nu videre mod Coromandel-halvøen. Turen fører jer gennem meget varierede landskaber, der indbyder til at gøre stop undervejs. Vel fremme på Coromandel-halvøen kan der slappes af ved to af New Zealands flotteste strande, Hot Water Beach og Matarangi Beach.

Flotte omgivelser på Coromandel-halvøen

Brug en dag på at komme lidt tættere på Coromandels flotte natur og charmerede kystbyer. Strandene, kysten og de frodige omgivelser indbyder til både afslapning og vandreture.

New Zealand Coromandel strand
Dag 6: Coromandel - Rotorua (ca. 200 km.)

Eventyrlige Hobbiton på vejen

På dagens køretur bør der afsættes tid til at gøre et stop i Matamata, som I kommer til efter et par timers kørsel. I de grønne bakkede landskaber udenfor Matamata finder du Hobbiton, som var kulisse i Peter Jacksons ”Ringenes Herre”- og ”Hobbitten”-trilogier. Inspicer hobbithullerne, besøg kroen ”The Green Dragon” og oplev Bilbo Sækkers hjem, ”Sækkerbo”. Det er et besøg værd!

Høj aktivitet og naturfænomener i Rotorua

Derefter fortsættes køreturen mod Rotorua, som er en af Nordøens helt store attraktioner. Der er meget høj termisk aktivitet i Rotoura, så i og omkring byen kan du derfor opleve de forunderlige landskaber, den termiske aktivitet har skabt. Her er boblende mudderpøle, dampende varme kilder og gejsere, der sender søjler af kogende vand flere meter op i luften. Det er fascinerende at opleve jordens kræfter så tæt på, men naturkræfterne bliver også udnyttet på bedste vis, så der flere steder i byen kan nydes godt af spabade og wellness-behandlinger, alle baseret på områdets varme undergrund.

Se nærmere på Rotorua og omegn og de naturfænomener, der gør byen så særlig. Besøg evt. Te Puia, hvor du bl.a. finder områdets berømthed, Pohutu-gejseren, som 20 gange i døgnet sender en 30 meter høj søjle af varm vand op i luften. Læg også vejen forbi Maori Arts & Crafts Institute, hvor du finder traditionel og lokal kunst og håndværk.

Kultur og dybe traditioner

Om aftenen anbefales det at deltage i en maori hangi-fest, et kulturelt indslag med sang, dans og underholdning med efterfølgende traditionel maori-middag, hvor maden tilberedes ved hjælp af varme sten og områdets varme undergrund.

Dag 8: Rotorua - Tongariro (ca. 180 km.)

New Zealands største sø og mægtige vulkaner

I lægger nu Rotoura bag jer og kører sydpå forbi Lake Taupo, New Zealands støreste sø og Tongariro National Park. Tongariro National Park, som i dag er at finde på UNESCO’s liste over verdens naturarv, domineres af de tre aktive vulkaner Ruapehu, Ngauruhoe og Tongariro. Nationalparkens rå natur har da også lagt kulisse til flere storslåede scener i ”Ringenes Herre”-filmene.

Udforsk Tongariro National Park

Området Tongariro er også kendt som et af de bedste vandreområder i New Zealand, så er I friske på at snøre vandreskoene, venter der helt fantastiske udsigter oppe i højderne. Alternativt kan man tage på sightseeing i helikopter, som tager jer over de aktive vulkankratre og de mange blå krater-søer, der er dannet i området.

New Zealand Tongariro Crossing (4)
Dag 10: Tongariro - Wellington (ca. 335 km.)

Hyggelige Wellington

Fra det vulkanske højland sættes kursen kursen nu mod hovedstaden Wellington på Nordøens sydspids. Wellington, også kendt som verdens sydligste hovedstad, ligger fantastisk smukt omgivet af havnen, grønne bakker og stejle skråninger, bebygget med smukke victorianske huse. Byen er stolt af at være kunst- og kulturcenter, og den byder på et rigt udvalg af restauranter og caféer samt et aktivt natteliv. Selve bymidten er nem at overskue til fods. Kig f.eks. forbi havnefronten, men glem heller ikke Wellingtons absolut største attraktion Te Papa Tongarewa, som er New Zealands nationalmuseum og et ‘must’ for alle besøgende. Museet huses i en højteknologisk bygning, der rummer rigtig meget interessant information om landets natur, kultur og historie.

Dag 11: Wellington - Abel Tasman (færge + ca. 200 km.)

Fra nord til syd…

På vejen fra Nelson til Abel Tasman kommer I forbi byen, Nelson, hvor der anbefales at gøre stop. Nelson har længe været et populært tilholdssted for kunstnere og kreative sjæle. Området er rigt på godt ler til keramikere og skulptører, mens kunstmalere kan nyde godt af det fantastiske lys. Byen har derfor et flamboyant kunstnerliv, der er værd at se nærmere på.

Abel Tasman National Park – UNESCO tager ikke fejl!

Brug to hele dage på at udforske og opleve den helt utrolig smukke Abel Tasman National Park, som i dag er at finde på UNESCOs liste over verdens naturarv. Her findes snoede og kuperede vandrestier, som fører gennem frodig vegetation og grønne landskaber. Coastal Track på ca. 50 kilometer går for at være Abel Tasmans smukkeste vandrerute, så inkluder den eller en del af den, hvis der skal vandres. Abel Tasman National Park byder også på mulighed for kajaksejlads i roligt vand langs kysten og de gyldne sandstrande. Er du heldig, kan du få selskab af både delfiner og sæler.

New Zealand Abel Tasman (2)
Dag 14: Abel Tasman - Punakaiki (ca. 280 km.)

Vestkystens udsigter

En flot køretur venter i dag, når ruten går gennem bjergrige landskaber til New Zealands tyndt befolkede vestkyst. Dagens allersidste strækning langs kysten mod Punakaiki køres ad Great Coast Road, og her får I en lille forsmag på de helt fantastisk flotte udsigter New Zealands forrevne vestkyst har at byde på. Fremme i Punakaiki er det oplagt, hvis ikke et must, at besøge områdets berømte ’Pancake Rocks’ – ikoniske stenformationer ud for kysten, der til forveksling ligner stabler af pandekager.

Dag 15: Punakaiki - Franz Josef (ca. 220 km.)

En mindeværdig køretur

Endnu en flot køredag venter forude, så afsæt god tid og gør nogle stop undervejs. Vejen følger den rå kystlinje og modsat kysten og havet, kan udsigten til frodige regnskovsbeklædte bjerge nydes. Gør evt. et formiddagsstop i byen, Greymouth, som er vestkystens største by, inden turen går videre. Lidt længere mod syd venter Hokitika, en tidligere mineby, som i dag kendt for produktion af newzealandsk grøn jade og som desuden afholder flere små-festivaler med forskelligt tema. Syd for Hokitika ligger Lake Mihinapua, som byder på forskellige vandreruter fra helt korte til søen rundt på ca. 2½ time.

På det sidste stykke inden Franz Josef-gletsjeren forlades kysten, og turen går nu gennem fladere landskaber. Høje snedækkede bjergtinder begynder nu at vise sig i horisonten.

Af sydøens mere end 60 gletsjere er Franz Josef Glacier og Fo Glacier i Westland Tai Poutini National Park nogle af de mest imponerende. Området lokker med fantastiske vandreture ved Franz Josef og langs Waiho River. Desuden har du mulighed for en afslappende stund i Franz Josef Hot Pools.

Dag 17: Franz Josef – Queenstown (ca. 350 km.)

Køretur med udsigt til bjerge, vandfald og søer

Dagen byder på endnu en ualmindelig flot køretur over bjergpassene til Queenstown. Er det klart vejr, så start dagen tidligt og oplev hvordan Mount Tasman og Mount Cook spejler sig i Lake Mathesons spejlblanke overflade. Turen fortsætter herefter mod Queenstown gennem Haast Pass og Wanaka, hvor sceneriet konstant ændrer sig fra bjerge med masser af høje vandfald og tætte skove, til åbne sletter, brusende floder og dybe søer.

Queenstown er meget mere end action

Så er det tid til at opleve og udforske Queenstown og omegn. Folk fra hele verden valfarter til Queenstown på jagt efter adrenalin-kick i form af bl.a. bungee jump, river rafting, faldskærmsudspring, jetboating og andre alle mulige andre dristige udfoldelser. Har du ikke selv modet til at tage springet, er det ganske fornøjeligt at se andre kaste sig ud i vildskaben.

Alt i Queenstown foregår dog ikke i højeste gear. Byen er i sig selv hyggelig og uden for bygrænsen venter et fint udbud af smukke halv- og heldags vandreruter.

Skippers Canyon

Lad lejebilen stå for en dag og tag på en helt utrolig flot og naturskøn tur til Skippers Canyon med en lokal guide. Nyd suset, når bilen kører ad Skippers Road, der snor sig på de meget stejle skråninger ned mod Shotover River i bunden af dalen.

Dag 20: Queenstown – Mount Cook (ca. 275 km.)

Mægtige Mount Cook

I dag venter endnu en af turens absolutte højdepunkter forude. Mt. Cook er med sine 3.724 meter New Zealands højeste bjerg. Mount Cook National Park er et yndet udflugtsmål for bjergbestigere, vandrere og dem der elsker flot natur.

Køreturen fra Queenstown til Mt. Cook er en oplevelse i sig selv og blandt de allerflotteste vejstrækninger i hele New Zealand. Der er meget at se og opleve undervejs, så afsæt god tid til dagens køretur.

Kør dagens første strækning ad The Crown Range Road, som forbinder Queenstown med Wanaka. Ruten går op i 1.120 meters højde, hvilket gør det til den højest beliggende vej i New Zealand. Start dagen med et stop i den historiske og charmerende guldmineby, Arrowtown. Gør efterfølgende fotostop ved det ikoniske Cardrona Hotel, New Zealands ældste hotel og efter sigende, mest fotograferede bygning.

Den lille by Wanaka ved bredden af Lake Wanaka, er endnu et oplagt stop, inden turen fortsætter, bl.a. via den historiske 100 meter lange ensporede bro Red Bridge fra 1915.

Som turen skrider frem, begynder mægtige Mt. Cook med sin snedækkede top og Southern Alps for alvor at vise sig – et flot og imponerende syn, som følger dig resten af dagens køretur.

Storslået natur!

Udforsk og oplev Mt. Cook National Park og omegn. Der venter bl.a. helt enestående bjerglandskaber og New Zealands højeste bjerge, landets længste gletsjer Tasman Glacier samt søerne Lake Pukaki og Lake Takepo. En dag, hvor kameraerne må forventes at komme på overarbejde!

Dag 22: Mt. Cook – Christchurch (ca. 330 km.)

Turens sidste stop – Christchurch

Turen er så småt ved at være ved vejs ende og den sidste køretur over Canterbury-sletten frem til Christchurch venter forude. Nyd eftermiddagen i Christchurch med shopping, sightseeing eller en tur i en af byens mange parker og grønne oaser.

 

Dag 23: Afrejse Christchurch

Hjemrejsen påbegyndes

Tid til afsked med New Zealand for denne gang. Bilen afleveres i lufthavnen.

Dag 24: Hjemkomst Danmark
Asian Down Under
1 / 0
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
DKK33.075,-
Fra-priserPris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (2-11 år)*
DKK26.555,-
Fra-priserPris pr. person ved 4 personer i samme værelse*
DKK29.270,-

*To værelser kan forekomme.

Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Auckland/Christchurch t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
20 dages billeje, inkl. fri km., ekstra chauffør & ansvarsforsikring
21 overnatninger på hotel
Færgebillet fra Wellington til Picton
Prisen inkluderer ikke
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Ture & udflugter