Vietnamkrigen
Cu Chi-tunnellerne – underjordisk liv under krigen
En af de mest fascinerende måder at få indblik i krigen er ved at besøge Cu Chi-tunnellerne, et omfattende tunnelsystem nordvest for Ho Chi Minh City. Her levede og kæmpede Viet Cong-soldater under jorden i snævre gange, der fungerede som både bolig, forsyningsrute og skjulested.
Tunnellerne strakte sig over mere end 200 kilometer og var en afgørende del af Nordvietnams strategi. Som besøgende kan I opleve en rekonstrueret del af tunnellerne, se fælder og skjulte indgange, og få en fornemmelse af det liv, der udspillede sig i mørket under jorden.
Krigens arv i det moderne Vietnam
I dag er Vietnam et fredeligt og gæstfrit land, hvor mange af de tidligere krigsområder er blevet omdannet til historiske mindesteder. Besøget ved Cu Chi-tunnellerne giver en dybere forståelse af landets nyere historie og viser samtidig vietnamesernes imponerende modstandskraft og opfindsomhed.
At rejse i Vietnam er at bevæge sig gennem et land, hvor historien stadig er synlig – ikke som en byrde, men som en del af landets identitet.
Oplevelser med reference til Vietnamkrigen
I Sydvietnam
-
Krigsmuseet i Ho Chi Minh City (War Remnants Museum)
Et af de mest besøgte museer i Vietnam. Her får I en stærk, visuel fortælling om krigen gennem fotografier, udstillinger af militært udstyr, personlige genstande og dokumentation. -
Reunification Palace (Genforeningspaladset)
Tidligere kendt som Præsidentpaladset i Saigon. Det var her, krigen officielt sluttede den 30. april 1975, da en nordvietnamesisk tank brød gennem porten. I dag står bygningen som et tidskapsel fra 1970’erne. -
Con Dao-øerne
Bruges under både den franske kolonitid og Vietnamkrigen som fængsel for politiske fanger. Det berygtede “Tiger Cage”-fængsel kan besøges.
I det centrale Vietnam
-
DMZ (Demilitarized Zone)
Området omkring den 17. breddegrad, der under krigen fungerede som grænsen mellem Nord- og Sydvietnam. Her kan I se resterne af militærbaser, tunneller og broer, bl.a. den ikoniske Hien Luong-bro over Ben Hai-floden. -
Khe Sanh Combat Base
En af de mest kendte slagmarker fra krigen, beliggende i højlandet nær grænsen til Laos. Her kan man se fly, helikoptere og rekonstruktioner af basens bygninger. -
Vinh Moc-tunnellerne
Et underjordisk kompleks, hvor hele landsbyer boede under krigen for at undgå bombardementer. Mindre kendt end Cu Chi, men mindst lige så fascinerende.
I Nordvietnam
-
Hanoi Hilton (Hoa Lo Prison)
Et fængsel brugt af både franskmændene og senere nordvietnameserne. Under krigen blev amerikanske piloter, heriblandt John McCain, holdt fanget her. I dag fungerer dele af bygningen som museum.
Se vores rejseforslag






