Rundrejse
Familier & par

Fra Khao Lak til Bangkok via Khao Sok og Koh Samui – fire sider af Thailand på én rejse

Oplev fire forskellige sider af Thailand på en rejse der kombinerer strand, regnskov, ø-ferie og storby. Første stop er Khao Lak ved Andamanerhavet, hvor lange sandstrande og mulighed for snorkel- og bådture giver en rolig start på ferien.

Herfra går turen til Khao Sok National Park. Tropisk regnskov, floder og markante kalkstensformationer præger landskabet, og i Our Jungle Camp kan I bl.a. tage på vandreture, sejle i kano og opleve Cheow Lan Lake, hvor der også er mulighed for at tilbringe en nat i en flydende bungalow.

Herefter fortsætter rejsen til Koh Samui i Den Thailandske Golf. Her vender strandlivet tilbage med mulighed for badning, snorkling, bådture, markeder og oplevelser øen rundt.

Sidste stop er Bangkok, som byder på templer, Chinatown, markeder, shopping og livet langs Chao Phraya-floden – en markant kontrast til både strandene og naturen tidligere på rejsen.

Højdepunkter

Lange sandstrande og badeferie i Khao Lak
Tropisk regnskov i Khao Sok National Park
Cheow Lan Lake mellem høje kalkstensformationer
Strand og snorkling på Koh Samui
Markeder, templer og shopping i Bangkok
Stor variation mellem natur, strand og storby
Pr. person / 17 dage
Inkluderet i rejsen
17 dage / 14 nætter
Fly Danmark - Thailand t/r
Hotel
Transfers

Flyrejsen mod Thailand og Phuket påbegyndes.

Dag 2: Ankomst Phuket

Sandstrande i Khao Lak

Efter ankomsten til Phuket er der transfer fra lufthavnen til resortet i Khao Lak, hvor de næste fire nætter skal tilbringes.

Dagene i Khao Lak har I på egen hånd. Området er kendt for sine lange sandstrande, grønne omgivelser og afslappede atmosfære, og dagene kan nemt veksle mellem strand, pool og oplevelser i området.

  • Strand og badning: Langs Khao Lak ligger flere kilometer sandstrand med god plads til badning, gåture langs vandet og rolige dage ved resortet.

  • Snorkling og bådture: I sæsonen kan I tage på heldagstur til Similan- eller Surinøerne, som er kendt for klart vand, koraller og gode muligheder for snorkling.

  • Natur: Bag kysten ligger grønne skovområder, vandfald og nationalparker, som kan opleves på kortere eller længere udflugter.

  • Markeder og lokalt liv: Besøg et af områdets markeder, hvor der sælges street food, frugt, lokale produkter og souvenirs.

  • Restauranter og aftener: Omkring Bang Niang og Nang Thong findes et godt udvalg af restauranter, små barer og butikker, mens stemningen generelt er rolig og uformel.

Khao Lak egner sig godt til at kombinere afslappende badeferie med enkelte aktive dage undervejs.

Thailand Khao Lak
Dag 6: Khao Lak - Khao Sok National Park

Strand udskiftes med tropisk regnskov

Ferien skifter nu karakter, når Khao Laks sandstrand udskiftes med tropisk regnskov, floder og høje kalkstensformationer i Khao Sok National Park. Nationalparken er kendt for sin varierede natur med vandrestier, grotter, vandfald og et rigt dyreliv, mens Cheow Lan Lake byder på et helt andet landskab med stejle klippeformationer og grønne bjergsider omkring søen.

I indkvarteres i træhuse og bungalows i Our Jungle Camp i frodige omgivelser tæt på nationalparken. Herfra er der gode muligheder for at opleve området og regnskoven både til lands og fra vandet.

  • Guidede vandreture i regnskoven

  • Kano- eller tubing-ture på floden

  • Madlavning med råvarer fra den økologiske have

  • Udflugt til Cheow Lan Lake med longtailbåd

  • Mulighed for svømning, kajak og grottebesøg

Det er også muligt at vælge en overnatning på Cheow Lan Lake i en flydende bungalow. Her får I mere tid ved søen og kan opleve området både sidst på dagen og igen tidligt næste morgen, hvor stemningen ofte er mere rolig.

Our Jungle Camp i Khao Sok, Thailand
Dag 9: Khao Sok National Park – Koh Samui

Ø-stemning på Koh Samui

Efter transfer i bil og med færge er det atter tid til strand- og badeferie, denne gang venter øen, Koh Samui, hvor fire nætter skal tilbringes på et resort nær stranden.

Koh Samui byder på en god blanding af strand, restauranter, markeder og oplevelser, og det er nemt at veksle mellem afslapning ved vandet og ture rundt på øen.

  • Strand og badning: Koh Samui har mange forskellige strandområder, fra mere livlige strande til roligere bugter med resorts direkte ved vandet.

  • Snorkling og bådture: Tag på tur til mindre øer og snorkelområder eller oplev Ang Thong Marine National Park med båd, kajak og badestop.

  • Templer og udsigtspunkter: Besøg blandt andet Big Buddha, Wat Plai Laem og nogle af øens udsigtspunkter langs kysten.

  • Markeder og lokale områder: Om aftenen er der gode muligheder for at besøge markeder og spise på lokale restauranter, især omkring Fisherman’s Village, Chaweng og Lamai.

  • Natur: Vandfald, grønne områder og små veje gennem øens indland giver mulighed for at opleve en anden side af Koh Samui end strandene.

Koh Samui gør det let at kombinere badeferie med oplevelser både på land og til vands.

Strand på øen Koh Samui i Thailand
Dag 13: Koh Samui – Bangkok

Sidste stop Bangkok

Fra Koh Samio flyves der nu til Bangkok, og rejsens sidste dage tilbringes i Thailands farverige hovedstad.

Bangkok er en by med store kontraster, hvor historiske templer, lokale kvarterer og flodliv ligger side om side med moderne shoppingcentre, restauranter og højhuse. Byen kan opleves på mange måder, og det er nemt at sammensætte dagene efter interesser.

  • Templer og historie: Grand Palace, Wat Phra Kaew, Wat Pho og Wat Arun hører til de klassiske seværdigheder og ligger samlet omkring den historiske del af byen.

  • Chao Phraya-floden: Brug de lokale både som transport eller tag på en tur gennem kanalerne, hvor Bangkok viser en roligere side med templer, boliger og hverdagsliv langs vandet.

  • Chinatown: Omkring Yaowarat Road ligger madboder, restauranter, markeder og butikker tæt samlet. Området er særligt levende sidst på dagen og om aftenen.

  • Shopping: Omkring Siam findes nogle af Bangkoks største shoppingcentre, mens Sukhumvit byder på butikker, restauranter og caféer langs Skytrain-linjen.

  • Markeder: Chatuchak Weekend Market er oplagt i weekenden, mens Pak Khlong Talat, det store blomstermarked, kan besøges alle ugens dage.

  • Udflugter: Tag f.eks. på cykeltur gennem mindre kvarterer eller på dagstur til Ayutthaya, Maeklong Railway Market eller et flydende marked uden for byen.

Bangkok opleves bedst med en blanding af sightseeing, madoplevelser, markeder og tid til at gå på opdagelse i de forskellige kvarterer.

Bangkok Thailand
Dag 16: Afrejse Bangkok

Tid til hjemrejse og afsked med Thailand for denne gang

 Fra hotellet er der transfer til Bangkoks Suvarnabhumi Airport, hvorfra der flyves hjem til Danmark.

Dag 17: Hjemkomst Danmark
Kort over Asien og Oceanien
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
DKK16.795,-
Fra-priserPris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (2-11 år)*
DKK13.175,-
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Phuket/Bangkok t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Transfers i h.t. dag-til-dag beskrivelsen
14 hotelovernatninger, inkl. morgenmad
Prisen inkluderer ikke
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge til chauffører og lokalguide
Måltider udover det beskrevet
Ture og udflugter