Elephant Hills Bush Camp
Unik elefantoplevelse og lokal kultur i Nordthailands skønne natur
The Bush Camp By Elephant Hills nær Chiang Mai er et prisvindende camp-resort, som tilbyder en unik, etisk og bæredygtig oplevelse med Thailands majestætiske elefanter. Beliggende i hjertet af Nordthailand ved Ping-floden, kan I her opleve områdets natur og kultur. Den fredfyldte beliggenhed byder på betagende udsigter direkte fra jeres teltbalkon, eller fra den hyggelige restaurant og infinity-pool. Kom tæt på fritgående elefanter, hvor deres trivsel er i centrum. Dyk ned i den fascinerende Karen-kultur og oplev Nordthailands mangfoldige økosystemer.
3 dage med elefanter og kultur ved Ping-floden
Tilbring 3 dage ved The Bush Camp i Nordthailand og oplev mødet med fritgående elefanter i naturlige omgivelser, mens I lærer om mahoutternes liv og arbejde. I deltager i forberedelse og fodring af elefanterne, og får et unikt indblik i Karen-folkets kultur og lokale traditioner. Nyd afslappende stunder ved campens infinity-pool og den fredelige udsigt over flod og bjerge. Et ophold hvor både dyrevelfærd og bæredygtighed er i fokus.
Minimum alder på campen er 4 år.
Pris fra:
Pr. person (2 voksne i samme telt) kr. 4.285,-
Prisen inkluderer:
- Fælles transfer fra/til Chang Mai
- 2 overnatninger i luksus safari telt
- Aktiviteter med elefanter og mahouter
- Besøg ved Karen-village
- Måltider (morgenmad, frokost, eftermiddags forfriskning, aftensmad)
- Engelsktalende guide
Dagsbeskrivelse af opholdet
Tjek ind på The Bush Camp
I hentes ved jeres hotel i Chiang Mai, transporten tager ca. 2 timer. Ved ankomst sidst på formiddagen venter en lækker thailandsk frokost, hvorefter der er check-in og forberedelse til dagens aktiviteter.
Møde elefanterne
Herefter har I resten af dagen til at opleve de fritgående elefanter, hjælpe med at tilberede deres mad og dykke ned i mahoutternes livsstil og se, hvordan de lever i harmoni med naturen og deres elefanter. Om aftenen vender I retur fra områdets "elefant dal" til campen, hvor der venter en forfriskning med grillede specialiteter og en drink, mens solen langsomt forsvinder bag bjergene.
Se vores rejseforslag











