Oplevelsesrejse
Togrejse

En oplevelsesrig vinterrejse med nattog til Narvik, inkluderede nordlysoplevelser og arktiske udflugter nord for Polarcirklen

Stig ombord i København og lad toget føre dig gennem det nordlige Skandinavien, mens søer, skove, fjelde og vinterklædte byer glider forbi uden for vinduet. Efter en nat i toget ankommer du til Narvik, som ligger dramatisk placeret mellem Norges høje fjelde og Ofotfjorden, 68 grader nord.

Byen er kendt for sin særlige kombination af rå natur, nordlys, skisport og dramatisk krigshistorie. Her kan du tage Fjellheisen op i fjeldet og få panoramaudsigt over snedækkede tinder og fjorde eller besøge Narvik Krigsmuseum og lære om byens historie. 

To udflugter er allerede inkluderet i rejsen: en nordlysjagt med bus og en udflugt med rensdyr og samisk kultur. Du kan også tilkøbe ekstra oplevelser som nordlyscruise, hundeslædetur, sneskovandring eller RIB-bådsafari med mulighed for at se havørne og hvaler.

Nordlys kan vi (desværre) aldrig garantere, men på denne rejse giver du dig selv de rigtig gode chancer for at se det grønne lys danse på himlen.

Højdepunkter

Direkte nattog til Narvik gennem det vinterklædte Skandinavien.
Narvik, omgivet af fjelde, fjord og arktisk vinterlandskab.
Gode chancer for at se nordlys.
Inkluderet nordlysjagt med lokalguide og varme drikke.
Inkluderet udflugt med rensdyr, samisk kultur og frokost.
Mulighed for tilkøb af hundeslæde, nordlyscruise, sneskovandring og RIB-bådsafari.
Pr. person / 6 dage
Inkluderet i rejsen
5 nætter
Tog København - Narvik t/r
Hotel i Narvik
Morgenmad
Rensdyr og samer-udflugt
Nordlysjagt med bus
Dag 1: Afrejse fra København

Rejsen begynder i København, hvor du stiger ombord på nattoget mod nord. Herfra går turen gennem Sverige og videre mod Narvik i Nordnorge.

Du indkvarteres i liggekupé, og så kan togroen langsomt indfinde sig. Find kortspillet frem, læs en god bog, se en film eller nyd bare fornemmelsen af at være på vej mod vinterlandskabet nord for Polarcirklen.

Ombord på toget kan der tilkøbes forplejning på ud- og hjemrejse.

Toget ankommer til Narvik om eftermiddagen. Når du er tjekket ind på hotellet, har du resten af dagen til fri disposition.

Du kan tage en første gåtur i byen, finde et godt sted at spise eller bare nyde udsigten til fjorde og fjelde. Narvik er kendt for sin dramatiske placering mellem hav og bjerge, og her mærker du hurtigt, at du er kommet langt mod nord.

De næste dage er sat af til oplevelser i og omkring Narvik. To udflugter er inkluderet i rejsen: en nordlysjagt med bus og en udflugt med rensdyr, samisk kultur og frokost.

Du kan også tilkøbe ekstra udflugter, hvis du vil have endnu mere ud af opholdet. Tag på nordlyscruise i Beisfjorden, prøv hundeslæde kombineret med samiske fortællinger, gå med snesko langs fjorden eller tag på RIB-bådsafari med mulighed for at se havørne og hvaler.

Se alle udflugter nedenfor. Vi anbefaler at bestille udflugterne hjemmefra, da der ellers ikke kan garanteres plads.

Formiddagen er fri til de sidste oplevelser i Narvik. Du kan besøge byens krigsmuseum, gå en tur, købe lidt ind eller nyde en rolig stund, inden det er tid til at tage tilbage mod Danmark.

Over middag stiger du igen ombord på nattoget. Du indkvarteres i din kupé og kan bruge hjemrejsen på at tale om oplevelserne, kigge ud på vinterlandskabet og nyde endnu en hyggelig togtur.

Dag 6: Hjemkomst København
Kort over Afrika

Mulige udflugter

Bemærk: Flere af udflugterne finder sted samme dag, og det er derfor ikke muligt at deltage i dem alle. Kontakt os og hør mere om mulighederne og få hjælp til at udvælge dit udflugtsprogram.

2 66 3 (1)

Inkluderede udflugter

Nordlysjagt med bus (ca. 5-6 timer)

Tag med lokalguide ud i de arktiske landskaber omkring Narvik og væk fra byens lys. Ruten vælges på dagen efter forholdene, og undervejs fortæller guiden om nordlyset, området og hvordan du bedst fotograferer det. Der serveres varme drikke og snacks.

Rensdyr og samisk kultur inkl. frokost (ca. 2,5 timer)

Besøg en rensdyrfarm og kom tæt på både rensdyrene og den samiske kultur. Du kan hjælpe med at fodre rensdyrene, høre om samernes historie og levevis og nyde samiske specialiteter samt varme drikke.

18 1 (1)

Mulige tilvalgsudlugter

Nordlyscruise i Beisfjorden (ca. 3 timer)

Sejl ud i Beisfjorden med skibet Ofotr og lokalguide i jagten på nordlyset. Herude er lysforureningen minimal, og du kan nyde den mørke fjord, fortællinger om området og en varm kop kaffe eller te undervejs.

Pris pr. person: DKK 1.598,-

Hundeslædetur og samiske fortællinger

Tag med til en huskyhundegård og oplev en flot hundeslædetur gennem de sneklædte landskaber. Efter turen fortæller en lokal same om samisk historie og traditioner, og oplevelsen rundes af med kaffe, kage eller snacks i en traditionel lavvu.

Pris pr. person: DKK 2.298,-

29

På snesko langs fjorden (ca. 4,5 timer)

Tag på guidet sneskovandring langs Narvikfjorden og i bjergene omkring byen. Turen går gennem vild og uberørt natur med flotte udsigter, og undervejs kan du være heldig at se sneharer eller elge. Frokost over bål og varme drikke er inkluderet.

Pris pr. person: DKK 848,-
Kan bookes på afgangene 30/11 og 7/12.

RIB-bådsafari med havørne og hvaler (ca. 2 timer)

Sus ud i fjorden i RIB-båd med lokalguide og oplev Narviks dramatiske kystlandskab fra vandsiden. Undervejs spejdes der efter havørne og små hvaler, og ruten går tæt på den svenske grænse langs stejle fjelde og gletsjeren Frostisen.

Pris pr. person: DKK 1.598,-

Prisen inkluderer
Tog København - Narvik tur/retur
2 overnatninger i liggekupé på nattog
3 overnatninger i Narvik
3 x morgenmad
Udflugt: Nordlysjagt med bus
Udflugt: Rensdyr og samer-udflugt inkl. frokost
Prisen inkluderer ikke
Tilvalgsudflugter
Mad på toget på ud- og hjemrejse
Tomseng i togkupé (på forespørgsel). Alle kupéer er til 4 personer, men op til 3 tomsenge kan tilkøbes, så man kan have kupéen for sig selv. Kr. 2500,- pr. tomseng.
Afbestillings- og rejseforsikring
Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98 kr.