Skirejser til Sun Peaks
Skiferie i Sun Peaks
Canadas næststørste skiområde
Sun Peaks er Canadas næststørste sammenhængende skiområde – kun overgået af Whistler – og byder på hele 4.270 acres varieret skiterræn. Skibyen ligger blot 55 kilometer nordøst for Kamloops i British Columbia og er bygget op omkring tre bjergtoppe, hvor Mount Tod er den højeste med sine 2.152 meter.
Området er ideelt for både begyndere, børnefamilier og erfarne skiløbere, men især de øvede vil finde stor glæde i de mange lange, udfordrende nedfarter. I alt byder Sun Peaks på 133 pister fordelt på tre bjergsider, og her er både åbne bowls, brede carving-pister og træski, der snor sig gennem det canadiske vinterlandskab.
Sun Peaks er kendt for sin tørre puddersne og modtager i gennemsnit omkring 6 meter sne om året, suppleret af mere end 2.000 solskinstimer, hvilket giver optimale forhold for skiløb i høj sol og frisk powder.
De fleste hoteller og lejligheder ligger centralt i den charmerende, bilfri alpeinspirerede landsby – med ski in/ski out adgang til pisterne direkte fra døren.
Hvorfor vælge en skiferie i Sun Peaks?
- Charmerende ski-in/ski-out landsby med dejlig stemning
- Bredt og overskueligt terræn – ideelt for familier
- Varierede pister og god udfordring for øvede skiløbere
- Fredelige omgivelser med gode forhold ved lifterne
- Smukke udsigter og hyggelige skiture gennem skovområder
- Afslappet atmosfære med varme canadiske værter og lokal kultur
Fakta om Sun Peaks

Sun Peaks i tal
- Højeste punkt: 2.152 meter
- Laveste punkt: 1.255 meter
- Lodret fald: 882 meter
- Skiterræn: 4.270 acres / 1.728 hektar
- Pister: 133 i alt
- Længste nedfart: 8 km
- Fordeling: Let (10 %), Mellem (58 %), Svær (32 %)
- Bowls: 2
- Lifter: 11 (3 high-speed quad stolelifter, 2 quad stolelifter, 1 triple stolelift, 5 surface lifts)
Se vores rejseforslag










