Spændende rundrejse der byder på en perfekt kombination af det klassiske Japan og alpelandet, Japan. Ruten går gennem de japanske alper, som bl.a. krydses via Tateyama Kurobe Alpine Route – en spektakulær ”bjerg-sightseeing” rute der er tilgængelig fra medio april til og med november måned.
Alpine Route, også kaldet Roof of Japan, er en naturskøn og oplevelsesrig 90 kilometers rute, der går gennem de nordlige japanske alper i op til 2.450 meters højde. Undervejs varierer transportformen mellem kabel- og svævebane, bus og tog – desuden skal en kortere distance tilbagelægges til fods. Tager du turen først på sæsonen i april og maj (cirka), kører du også gennem Tateyama Snow Corridor, hvor vejen løber mellem meterhøje sne-vægge.
Fra-priser | DKK |
---|---|
Fra-priserPris pr. person ved 2 personer i samme værelse | DKK18.110,- |