Oplevelsesrejse

Isbjerge, vinterstilhed og en nat i ægte iglo i Ilulissats vildmark

Ilulissat ligger nord for polarcirklen og er et af Grønlands mest ikoniske rejsemål. Her møder du Diskobugten, den UNESCO-fredede isfjord og de store isbjerge, der driver forbi byen året rundt. Om vinteren får området en særlig ro, hvor sne, mørke og arktisk lys sætter stemningen.

På denne grønlandsrejse bor du på Hotel Arctic, et af Ilulissats bedste hoteller, og får samtidig en helt særlig nat i Iglo Lodge ca. 15 km uden for byen. Lodgen består af seks igloer med plads til to personer i hver samt en fælles bjælkehytte, hvor måltiderne serveres. Turen dertil foregår med snowcat gennem det sneklædte vinterlandskab, og opholdet giver en enkel, autentisk og naturnær oplevelse langt fra byens lys, WiFi og mobildækning.

Højdepunkter

Ilulissat, Isbjergenes by, med Diskobugten og den UNESCO-beskyttede isfjord som kulisse.
Ophold på Hotel Arctic med mulighed for udsigt til isbjerge og fjord.
Én nat i ægte iglo af sne og is i Iglo Lodge midt i vildmarken.
Transport med snowcat gennem Ilulissats sneklædte bagland.
Mulighed for at opleve nordlyset langt fra byens lys, når himlen er klar.
Stort udvalg af udflugter med isfjordssejlads, hundeslæde, snescooter, sneskovandring og helikoptertur.
Pr. person / 6 dage
Inkluderet i rejsen
6 dage / 5 nætter
Fly København - Ilulissat t/r
Hotel i Ilulissat
Morgenmad
Iglo Lodge
Dag 1: Afrejse fra Danmark

Du flyver fra København til Ilulissat, hvor du efter ankomst bliver kørt til Hotel Arctic. Hotellet er et af Ilulissats bedste hoteller og ligger smukt med udsigt mod Diskobugten, hvor store isbjerge langsomt driver forbi.

Hotel Arctic danner en komfortabel base for rejsen med god beliggenhed, restaurant, hyggelige opholdsområder og kort afstand til byens oplevelser. Her får du en rolig start på opholdet, hvor du kan lande efter rejsen og tage de første indtryk af Ilulissat, fjorden og det arktiske vinterlandskab ind.

Mod et mindre tillæg er det muligt at opgradere til superiorværelse med udsigt til isbjergene i isfjorden.

Ny Billede

På én af dagene venter rejsens særlige oplevelse: en overnatning i Iglo Lodge midt ude i Ilulissats vinterlandskab. Opholdet kan finde sted på nat 2, 3 eller 4 afhængigt af planlægning og lokale forhold.

Turen til Iglo Lodge foregår med snowcat gennem Ilulissats bagland med dybe dale, fjelde og frosne søer. Undervejs kan du være heldig at opleve fiskere på hundeslæde på vej ud efter dagens fangst. Efter cirka én time ankommer du til lodgen, der ligger ca. 15 km fra Ilulissat.

Iglo Lodge består af seks igloer, hver med plads til to personer, samt en fælles bjælkehytte. Hver iglo er bygget med inspiration fra traditionel inuit-byggeskik og har kuldegrav, som hjælper med at holde kulden ude. Du sover på liggeunderlag af dyreskind og i varme soveposer, så oplevelsen bliver både enkel, autentisk og tæt på naturen.

Alle måltider indtages i bjælkehytten, hvor der også findes toilet. Det er også her, du finder de opvarmede sovepladser, som kan benyttes, hvis det bliver for koldt i igloen. Om aftenen er der lagt op til hygge i lodgen, og hvis himlen er klar, er der gode muligheder for at opleve nordlyset uden lysforurening.

I Iglo Lodge er det muligt at tilmelde sig forskellige udflugter i selskab med personalet:

  • Hundeslædetur: Turen går gennem de uberørte landskaber. Varighed ca. 1,5-2 timer. Pris: 1.998 kr. pr. person (min. 8 år)
  • Sneskovandring: På snesko vandrer I over en frossen sø og gennem et pas mod Isfjorden. Varighed ca. 1,5 time. Pris: 275 kr. pr. person
  • Walking Amongst Giants: Snescootertur endnu dybere ind i Ilulissats bagland med udsigt til isbræ og Indlandsisen. I stopper ved en fangstplads, hvor lokale fiskere og fangere søger ly i små hytter. Her får I mulighed for at bevæge jer ud på havisen blandt kæmpe isbjerge. Varighed ca. 2,5 timer. Pris: 1.498 kr. pr. person (chauffør skal have gyldigt B-kørekort, passager min. 12 år)

Du er tilbage i Ilulissat omkring kl. 12.30 dagen efter.

De øvrige dage kan bruges på at opleve Ilulissat. Besøg Isfjordcenteret, Knud Rasmussens barndomshjem, Ilulissat Museum eller Kunstmuseet. Du kan også gå en tur ad de markerede ruter omkring isfjorden, blandt andet den gule rute ved Isfjeldsbanken eller den blå rute forbi Sermermiut, hvor inuitterne har boet i mere end 4.000 år.

Se det fulde udflugtsprogram i Ilulissat herunder. 

Det anbefales at booke udflugter hjemmefra, da der kan være begrænset antal pladser.

7 28 7 (1)

Efter dage med isbjerge, arktisk natur og en nat i iglo går turen tilbage til lufthavnen, hvorfra du flyver hjem til Danmark.

Dag 6: Ankomst Danmark
Kort over Afrika

Mulige tilvalgsudflugter

1 75 (1)

Isfjordssejlads (ca. 2 timer)

Sejl ud i Diskobugten blandt nogle af Grønlands smukkeste isbjerge. Ilulissats isbræ, Sermeq Kujalleq, blev i 2004 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og dagligt strømmer store mængder is gennem isfjorden.

Turen foregår med guide og inkluderer en cocktail.

Pris pr. person: DKK 698,- for voksne / DKK 348,- for børn 2-11 år

Nordlys Billeder Marts 2023 6 Of 16 (1)

Nordlys på vandet (ca. 2 timer, november-april)

Tag med på aftensejlads i Diskobugten, hvor du sejler væk fra byens lys og ud blandt isbjergene. Når himlen er klar, er der gode muligheder for at opleve nordlys over fjord og is.

Hvis vejret er overskyet, og chancerne for at se nordlys vurderes som dårlige, aflyses turen og refunderes. Turen er med guide og inkluderer varm kakao.

Pris pr. person: DKK 698,- for voksne / DKK 348,- for børn 2-11 år

Sk Rmbillede 2025 10 08 111237 (2)

Snescootertur til baglandet (ca. 3 timer, februar-april)

Tag på en guidet snescootertur gennem Ilulissats bagland. Turen går over frosne søer og gennem kuperet vinterterræn med udsigtspunkter undervejs. Undervejs holdes der stop med varm drik og snack.

Turen inkluderer guide, varm drik, snack, køredragt og hjelm. Der køres to personer pr. scooter. Chauffører skal være mindst 18 år og have gyldigt kørekort. Minimumsalder som passager er 12 år.

Pris pr. person: DKK 1.598,-

2 60 3 (1)

Nordlys på snescooter (ca. 3 timer, slut januar-marts)

Tag med på snescooter ud i mørket bag Ilulissat. Turen går gennem vinterlandskabet, og undervejs slukkes scooterlysene, så du kan opleve stilheden, mørket og nattehimlen uden for byen.

Turen inkluderer guide, varme drikke og snacks. Chauffører skal være mindst 18 år og have gyldigt kørekort. Minimumsalder som passager er 12 år.

Pris pr. person: DKK 1.698,-

Design Uden Navn

Sneskovandring (ca. 3 timer, marts-april)

Fra marts til april kan du opleve vinterlandskabet omkring Ilulissat på snesko. Turen tilpasses dagens vejr- og sneforhold og kræver ingen erfaring, men du skal være klar på at bevæge dig i vinterterræn.

Hvis der ikke er nok sne, annulleres og refunderes turen.

Pris pr. person: DKK 498,- for voksne / DKK 248,- for børn 2-11 år

Groenland Helikopter

Helikoptertur til Sermeq Kujalleq (ca. 1,5 time)

Flyv over Ilulissat Isfjord og videre mod Sermeq Kujalleq, som er en af de mest aktive og produktive gletsjere på den nordlige halvkugle. Fra luften får du udsigt til isbjerge, indlandsis og det store gletsjerlandskab.

Helikopteren lander ved kanten af indlandsisen, hvor du får cirka 30 minutter på land til at opleve landskabet.

Pris pr. person: DKK 4.498,-

Hundesl Detur Ilulissat (2)

Hundeslædetur (ca. 2 timer)

Hundeslæde er en vigtig del af den grønlandske vinterkultur. Turen starter ved hundegården, hvor du møder hundene og kusken, inden slæden kører ud i det arktiske vinterlandskab.

Hundeslæde er normalt muligt fra midt november til april, men afhænger af sneforhold. Ved for lidt sne annulleres og refunderes turen. Til turen udleveres varmt sælskindsovertøj inkl. støvler, men du skal selv medbringe hue, halstørklæde og handsker.

Pris pr. person: DKK 1.998,- for voksne / DKK 898,- for børn 8-11 år

Hundeslæde Grønland

Meet n’ Greet med grønlandske slædehunde (ca. 1,5 time)

Besøg en grønlandsk slædehundekennel og hør om hundenes rolle i den arktiske kultur. Under besøget får du mulighed for at komme tæt på hundene og lære mere om deres træning og betydning.

Besøget er med lokalguide.

Pris pr. person: DKK 300,-

Dsc 4950

Overnatning i nordlys-glasiglo

Du kan opgradere én af overnatningerne i Ilulissat til en nat i nordlys-glasiglo ved Hotel Arctic. Glasigloen har udsigt til nattehimlen og fjorden og er udstyret med varme, toilet, rindende vand, gardiner og radio med bluetooth.

Du kan ikke selv vælge, hvilken nat du ønsker at sove i glasigloen, da der kun er få glasigloer, og udbuddet er begrænset.

Pris pr. person: DKK 1.550,- i dobbeltværelse / DKK 3.000,- i enkeltværelse

Prisen inkluderer
Fly København – Ilulissat tur/retur inkl. forplejning og indchecket bagage
4 nætter på Hotel Arctic i Ilulissat med morgenmad
1 nat i ægte iglo i Iglo Lodge
Transport med snowcat til og fra Iglo Lodge
Lufthavnstransfer i Ilulissat
Morgenmad, frokost og aftensmad i Iglo Lodge
Prisen inkluderer ikke
Afbestillings- og rejseforsikring
Tilvalgsudflugter
Obligatorisk reservations- og rejsegarantifondsgebyr 98 kr.
Hotel-skat pr. 01.01.2026, 30 kr. pr. nat