Smukt beliggende resort i bjergrige omgivelser ved Tyaughton Lake. Resortet tilbyder et stort udvalg af aktiviteter.
Tyax Wilderness Resort & Spa er en af Canadas største opførte bjælkelodges. Lodgen tilbyder et væld af aktiviteter, såsom sightseeingture med vandflyver over Bridge River gletsjeren, mountain biketure på egen hånd eller med guide, ridning, fiskeri og masser af vandreture. Tyax Wilderness Resort har desuden udendørs jacuzzi, spa og fitnesscenter samt sauna. Ved søbredden findes en mindre sandstrand, hvor der kan solbades, svømmes eller sejles ud fra. På hovedbygningens store træveranda kan man slappe af og nyde de helt fantastiske udsigter dette sted byder på.
Der er i alt 29 rummelige værelser på resortet. Alle er indrettet med opholdsområde, badeværelse, TV, wifi og balkon.
Restauranten serverer retter fra det lokale køkken, hvor der er frisk fisk og skaldyr og kødretter på menuen, men også det franske køkken er repræsenteret.
Pr. nat standard dob. værelse kr. 2743,-