Gletsjer oplevelser på Icefields Parkway i det vestlige Canada
Panorama på Icefield Parkway i det vestlige Canada
Columbia Icefield Glacier Discovery Centre i Canada
Athabasca Glacier på Columbia Icefield i Canada

Ice Odyssey

Gletsjer-oplevelse på Icefields Parkway med Ice Odyssey

Oplev Athabasca-gletsjeren i de canadiske Rocky Mountains på en guidet udflugt, der bringer jer helt ud på den imponerende ismasse. Ice Odyssey turen foregår i små grupper med max. 10 deltagere og giver mulighed for at udforske gletsjeren på en mere personlig måde.

Udflugten begynder ved Columbia Icefield Glacier Discovery Centre langs den naturskønne Icefields Parkway mellem Banff og Jasper. Her møder I jeres guide og bliver kørt til et specialdesignet terrængående køretøj, der kan bevæge sig gennem det ujævne og krævende gletsjerlandskab. Undervejs fortæller guiden om Athabasca-gletsjerens dannelse, geologi og udvikling.

På et særligt udvalgt område af gletsjeren stiger I ud på isen sammen med guiden. Her får I mulighed for at gå på gletsjerens overflade, komme tæt på de imponerende is-formationer og prøve forskelligt grej til is-klatring. Undervejs er der god tid til at stille spørgsmål, tage billeder og opleve gletsjerlandskabet på nært hold.

Praktisk info.:

  • Sæson: Primo maj - medio oktober (gennemførelse er vejrafhængig).

  • Varighed: Ca. 2 timer.

  • Krav: Deltagerne skal selv kunne klatre op og ned ad en stige for at komme ind og ud af køretøjet.

Pris fra:

Voksen kr. 1.395,- 

Barn (6 - 16 år) kr. 1.275,-

Inkluderet: Guidet udflugt, transport i shuttlebus og specialkøretøj, ophold på gletsjeren og mulighed for at afprøve klatregrej.