Thailand byder på en perfekt blanding af eksotiske strande, livlige byer og kulturelle oplevelser. Fra Bangkoks travle gader og gyldne templer til nordens jungle og de paradisagtige øer i syd, er der noget for alle. Oplev landets gæstfrihed og unikke atmosfære, der får mange til at vende tilbage igen og igen.
Vi har selv rejst verden tynd og har derfor konkret erfaring, der kan være guld værd, når det handler om at få en drømmerejse til at spille fra start til slut. Vi er specialister og nørder i alt det praktiske omkring rejser, logistik og indkvartering. Skabelsen af eventyr er det, der driver os – samt alt det herlige, der skal sættes ind på oplevelseskontoen, som vi i den grad er klar til at hjælpe jer med.
For hos os stopper dialogen og den gode service ikke, når flyet er lettet. Vi ”er med” på hele turen fra afgangs- til ankomsthal. Hvis noget uforudset skulle ske under jeres rejse som en flyforsinkelse, eller en tur som aflyses, kan I altid række ud til os. Vi sætter en ære i at få alt til at spille, så I trygt kan rejse afsted og komme hjem fyldt op af gode rejseoplevelser.
Som dansk statsborger kan du rejse til Thailand uden at ansøge om visum på forhånd, hvis dit ophold ikke overstiger 60 dage. Dette er muligt under Thailands visumfritagelsesordning, som tillader danske borgere at opholde sig i landet i op til 60 dage uden visum.
OBS!
Fra den 1. maj 2025 indfører Thailand ”Thailand Digital Arrival Card” (TDAC), som erstatter det tidligere ankomstdokument ”TM6” der blev udfyldt på flyet inden ankomst til Thailand. Alle rejsende skal udfylde TDAC online indenfor 72 timer af indrejse. Har man ikke udfyldt TDAC inden afrejse, kan det resultere i afvisning ved boarding. Udfyld onlineformularen TDAC her:
https://tdac.immigration.go.th/arrival-card/#/tac/arrival-card/add
Vejret i Thailand
Thailand har et tropisk klima som man kan inddele i tre hovedsæsoner:
Kultur
Thailand er kendt for sin gæstfrihed og buddhistiske kultur. Templeskik og respekt for kongen er vigtige elementer i den thailandske livsstil. Man hilser på hinanden med let buk med hænderne samlet, i stedet for håndtryk. Ved besøg i templer skal skuldre og knæ være dækket, og der kan også forekomme at sko skal at når man skal ind i et tempel.
Transport
Thailand har et veludviklet transportsystem, der gør det nemt at rejse rundt: Tuk-tuk og taxa: Tuk-tuks er populære i byerne til korte ture – aftal prisen på forhånd (taxaer bør køre med taxameter). Leje af scooter er populært op øer og i mindre byer. Det kræver kørekort og forsikring at leje. Offentlig transport fungerer fint, særligt i Bangkok, hvor BTS Skytrain og MRT-metro er gode alternativer til at komme rundt i byen.
TIP! Hent Grab app før afrejse til jeres telefon. Grab app i Thailand er en populær platform, der primært bruges til at bestille lokal transport og madlevering. Med Grab kan man nemt bestille en taxa, eller en privat bil direkte fra appen, og få leveret mad direkte til jeres dør, fra et stort udvalg af restauranter.
Drikkepenge
Selvom drikkepenge ikke er obligatoriske, er de værdsatte. På restauranter giver man typisk 5-10 % af regningen, hvis servicegebyr ikke er inkluderet. Bagagebærere og stuepiger på hoteller gives ofte 20-50 THB for deres service. I taxaer og tuk-tuks er det kutyme at runde prisen op.
Elektricitet
Thailand bruger 220V med stik af type A, B og C. Derfor er det nødvendigt at have en adapter med, der kan gå i stikkontakterne.
Mobiltelefon
Man kan sagtens bruge sin egen mobil og simkort i Thailand. Husk at slå ”Roaming” fra telefonen når I er landet, så der ikke venter en unødvendig regning fra mobilselskabet, efter rejsen. Tjek evt. med dit teleselskab om Thailand allerede er inkl. i dit telefonabonnement.
TIP! Vi har samarbejde med Greentel hvor man kan købe e-sim og data fra 27kr. www.greentel.dk/danexplore