Information vedr. rejser til Australien

Praktisk information om Australien

’The Land Down Under’ venter med fantastisk natur, spændende dyreliv, ikoniske byer og en gæstfri kultur. 

Vi har selv rejst verden tynd og har derfor konkret erfaring, der kan være guld værd, når det handler om at få en drømmerejse til at spille fra start til slut. Vi er specialister og nørder i alt det praktiske omkring rejser, logistik og indkvartering. Skabelsen af eventyr er det, der driver os – samt alt det herlige, der skal sættes ind på oplevelseskontoen, som vi i den grad er klar til at hjælpe jer med.

For hos os stopper dialogen og den gode service ikke, når flyet er lettet. Vi ”er med” på hele turen fra afgangs- til ankomsthal. Hvis noget uforudset skulle ske under jeres rejse som en flyforsinkelse, eller en tur som aflyses, kan I altid række ud til os. Vi sætter en ære i at få alt til at spille, så I trygt kan rejse afsted og komme hjem fyldt op af gode rejseminder. 

Visumregler i Australien

Som dansk statsborger skal man have visum til Australien. Visum giver tilladelse til rejse i op til 90 dage i Australien. Vi anbefaler, at man har visumbekræftelsen på sin mobiltelefon eller i printet version.

Søg visum til Australien her: https://immi.homeaffairs.gov.au/visas/getting-a-visa/visa-finder/visit 

Vær desuden opmærksom på hvilke indrejse- og visumregler, der er gældende for de lande, flyrejser går via på både ud- og hjemrejse. Det er eget ansvar at sikre, at man overholder alle gældende regler. Find de senest opdaterede visumregler via Udenrigsministeriets hjemmeside: https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/australien 

Vejret i Australien

Australien er et stort land med varierende vejr. Som udgangspunkt kan man inddele landet i tre klimazoner med tropisk klima i nord, subtropisk vejr i midten og mere tempereret vejr i syd.

Sommer & højsæson: December – Februar

  • Klima: Varmt sommervejr (der kan være perioder med regntid den i tropiske del af landet)

Tør sæson: Maj – Oktober

  • Klima: Behagelige temperaturer og lav luftfugtighed.

Mellemsæson: Marts – Maj og September – November

  • Klima: Mildere temperaturer (særligt i den sydlige del af landet)

Drikkepenge

I Australien er moms og serviceafgift inkluderet på restauranter. Derfor er det frivilligt, om man vil give drikkepenge. På etablerede restauranter og ved god service er det almindeligt at runde op eller give 10-15 % i drikkepenge.

Kultur

Australiens kultur er en afslappet blanding af vestlige traditioner og unikke lokale elementer. Landet er kendt for sin venlige befolkning, kærlighed til udendørsliv og stærke sportskultur, især cricket, rugby og australsk fodbold. Den oprindelige aboriginal-kultur spiller også en vigtig rolle med sin rige historie, kunst og traditioner, hvor Dreamtime-fortællinger og ceremonier stadig praktiseres, og kan opleves.

Elektricitet

Der bruges 240/250V i landet. Derfor er det nødvendigt at have en adapter med, der kan gå i stikkontakterne.

Mobiltelefon

Husk at slå ”roaming” fra på telefonen, når I er landet, hvis ikke dit mobil-abonnement inkluderer tale og data i Australien. Tjek med dit teleselskab om Australien allerede er inkl. i dit telefonabonnement. TIP! Vi har et samarbejde med mobilselskabet Greentel, hvor man kan købe e-sim og data fra 27kr. Læs mere her: www.greentel.dk/danexplore 

Valuta

Valutaen er Australske dollars (AUD). Der er pengeautomater i byerne, hvor man kan hæve med VISA eller MasterCard. Da der ofte er en begrænsning på, hvor store beløb der kan trækkes på ét kort, anbefaler vi at medbringe mere end et kreditkort, da man også bruger kredotkort ifm. med bil- og camperleje.

Dyreliv

Australien har et fascinerende dyreliv med ikoniske arter som kænguruer, koalaer, dingoer og wombats. Landet er også kendt for knap så charmerende dyr som slanger, edderkopper og krokodiller, men farlige møder er sjældne. Det I skal være mest opmærksomme på er kænguruer, der krydser vejene ved solopgang og solnedgang, særligt når I kører i Vestaustralien.

Læs mere generel information om Australien på vores hjemmeside: https://www.danexplore.dk/rejser/oceanien/australien/info-om-australien/