Rejsemål
Rejsemål
Kyoto Japan Bambusskov Japan

Sommerferie i Japan

Rejs på egen hånd i sommerferien fra 10. til 15. juli 2026

Australien
Canada
Bali
Japan
Kenya
Malaysia
New Zealand
Tanzania og Zanzibar
Thailand
USA
Vietnam
Sydkorea
Rejsetyper
Rejsetyper
Kør-selv i bil
Kør-selv i autocamper
Skirejser
Rundrejser
Trekking
Safari
Grupperejser
Jordomrejse
Bryllupsrejser
Om DanExplore
Inspiration
Bestil tilbud
Søg efter jeres rejse
Søg
Søg
8640 8844
Kontakt os:
info@danexplore.dk
+45 8640 8844
Telefontid:
mandag: 10.00 - 16.00
tirsdag: 10.00 - 16.00
onsdag: 10.00 - 16.00
torsdag: 10.00 - 16.00
fredag: 10.00 - 16.00
lørdag: Lukket
søndag: Lukket
Besøg os:
Randers-kontor: Niels Brocks Gade 8, 1 8900 Randers C Aarhus-kontor: Europaplads 16, 1. sal, 8000 Aarhus Centrum
Rejsemål
  • Canada
  • USA
  • Japan
  • New Zealand
  • Australien
  • Bali
  • Thailand
  • Malaysia
  • Tanzania og Zanzibar
  • Kenya
Praktisk information
  • Visumansøgning
  • Vaccination
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Pakkerejse
  • Mobildata i udlandet
  • Betaling af rejse
  • Nødtelefon
  • Indførsel af planter og frø
Om DanExplore
  • Om DanExplore
  • Job hos DanExplore
  • Generelle betingelser
  • Privatlivs- og cookiepolitik
  • Dem vi sponsorerer
Få mails med rejseinspiration

Vi sender kun, når vi har noget, der er værd at dele. Du får inspiration til rejser, der hænger godt sammen – ruter, steder og oplevelser, vi selv ville vælge. Derudover deler vi konkrete rejseforslag og tilbud.

Samtidig deler vores rejseeksperter og rejselystne kollegaer deres bedste tips – og de steder, de selv gerne ville rejse tilbage til.

loading...
Maui Cascade AU

Australien i autocamper

Rejseforslag i autocamper
Brands
Maui
Britz
Apollo
Redsands Campers

Autocamper i Australien

Rejs med autocamper i Australien

Australien byder på en imponerende variation af natur og klima. Fra det tørre, røde outback til frodige regnskove og kridhvide strande er der en verden af oplevelser at udforske. Afstandene mellem de forskellige destinationer kan dog være store, og derfor er en camper den ideelle rejseform. Med en camper får I ikke kun de store seværdigheder med, men også mulighed for at opdage de skjulte perler og uventede oplevelser, der gemmer sig på vejen mellem rejsens hovedmål.

Forestil dig at vågne op til solopgange over de ikoniske røde ørkener, køre langs kystlinjer med krystalklart vand og stoppe, hvor du vil. Med en camper har du alt, hvad du behøver lige ved hånden: komfort, fleksibilitet og friheden til at udforske i dit eget tempo. Landet rundt er der et omfattende netværk af campingpladser – både på de støvede landeveje og tæt på byer eller strande, som varierer fra moderne campingpladser med alle tænkelige faciliteter, til de mere “primitive” pladser ved nationalparker eller langs kysten.

Vores rejseeksperter sidder klar til at hjælpe jer med at sammensætte en rejse i camper så I for mest muligt ud af turen til landet Down Under. Vi glæder os til at høre fra jer.

Se vores rejseforslag

Rejser til Australien i autocamper

Wineglass Bay Tasmanien
Monkey Mia Vestkyst Au
Australien Koala
Bungle Bungles Purnululu National Park Kimberley vest australien
Australien Surfer
Australien The 12 Apostles Apollo Bay
Tasmanien rundt
Camper
Oplev Tasmanien rundt på 12 dage med ikoniske højdepunkter og naturskønhed i autocamper
Varighed12 dage
Læs mere

Autocamper-brands

Det kan være noget af en jungle at finde ud af, hvilken autocamper man skal vælge til en rejse i Australien. Hos DanExplore samarbejder vi med en række nøje udvalgte udbydere. 

Gå på opdagelse i vores autocamper-univers og find jeres favorit. Du kan også tage kontakt til en af vores rejsekonsulenter, der hurtigt kan spore sig ind på, hvilken autocamper der passer til lige nøjagtigt jeres eventyr!

Her følger de forskellige typer af autocampere, som vi i DanExplore anbefaler.

Maui

Maui er det oplagte valg til dig, der ønsker lidt mere komfort og luksus på din rejse gennem Australien. Med deres moderne design, ekstra gode senge og veludstyrede køkkener er Maui-modellerne skabt til par og familier, der gerne vil føle sig hjemme – selv når de er langt væk hjemmefra.

Maui henvender sig til det mere kvalitetsbevidste publikum og tilbyder autocampere, der er blandt de nyeste på markedet. Mange af modellerne er desuden selvforsynende, hvilket giver mulighed for at campere frit (freedom camping), uden at gå på kompromis med bad, toilet og strøm.

Her får du lidt mere af det hele: lidt mere plads, lidt mere ro, lidt mere komfort. Perfekt til lange ture, hvor både destination og rejsen derhen skal være en fornøjelse.

Ultima-autocamper fra Maui i Australien

Ultima

Ultima er den perfekte autocamper til det rejsende par, der ikke vil gå på kompromis med komforten. Her kombineres luksus og fleksibilitet i ét køretøj, så I kan udforske Australien i ro og mag – uanset om ruten går langs Great Ocean Road eller gennem det røde landskab i Northern Territory.

Autocamperen har en stor dobbeltseng, som kan omdannes til to enkeltsenge, og et lækkert køkken med alt nødvendigt udstyr. Badeværelse med toilet og bruser, rigeligt med opbevaringsplads og moderne interiør skaber en afslappet og hjemlig stemning – langt væk hjemmefra.

  • Længde: ca. 7,00 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

Maui Ultima autocamper i Australien

Ultima Plus

Ultima Plus bygger videre på Ultima-modellen og giver mulighed for en ekstra soveplads – perfekt til en lille familie eller tre rejsende, der ønsker god komfort og fleksibilitet. Det er stadig nemt at komme omkring, men I får lidt mere plads og mulighed for at være flere i bilen.

Layoutet inkluderer en dobbeltseng og en tredje opredning, komplet køkken, badeværelse og gode siddepladser. Det stilrene interiør og moderne faciliteter giver jer en behagelig base, uanset om I camperer i nationalparker eller på servicede pladser.

  • Længde: ca. 7,00 m

  • Op til: 3 personer

  • Slide-out: Nej

Maui Cascade-autocamper i Australien

Cascade

Cascade er skræddersyet til den lille familie, der ønsker en brugervenlig og veludstyret autocamper. Det særlige ved Cascade er sovepladsen, som foldes ned fra loftet – en smart løsning, der sparer gulvplads uden at gå på kompromis med komfort.

Med plads til fire personer, et moderne køkken og eget bad/toilet får I en nem og funktionel hverdag på vejen. Cascade er perfekt til jer, der rejser med børn og ønsker en lidt mere kompakt, men stadig rummelig autocamper.

  • Længde: ca. 6,70 m

  • Op til: 4 personer

  • Slide-out: Nej

Maui Beach-autocamper i Australien

Beach

Maui Beach er en rummelig og familievenlig autocamper, der gør det let at tage hele husstanden med på eventyr. Med soveplads over førerhuset og bagerst i bilen, får I både privatliv og fællesrum – ideelt til familiehygge efter dagens oplevelser.

Beach-modellen har et fuldt udstyret køkken, bad/toilet, spiseplads og god opbevaringsplads. Med dens velindrettede layout og komfortable faciliteter er den velegnet til både korte ture og længere ekspeditioner i Australien.

  • Længde: ca. 7,10 m

  • Op til: 4 personer

  • Slide-out: Nej

Maui River-autocamper i Australien

River

River er Mauis flagskib og den oplagte autocamper til den store familie eller gruppe af venner. Med tre separate soveområder, et rummeligt opholdsområde og moderne faciliteter får I komfort på højt niveau – selv når I er mange på lidt plads.

Køkkenet er veludstyret til madlavning undervejs, og badeværelset er rummeligt og praktisk. River er designet til langtur – både i komfort og kapacitet – og giver jer friheden til at udforske alt fra tropiske strande til ørkenområder i jeres eget tempo.

  • Længde: ca. 7,55 m

  • Op til: 6 personer

  • Slide-out: Nej

Britz

Britz er et af Australiens mest populære mærker inden for autocamper- og 4WD-leje. Her får du pålidelige, funktionelle og brugervenlige køretøjer, der spænder bredt – fra klassiske motorhomes med bad og toilet til terrængående 4WD-campere med tagtelt og off-road udstyr.

Uanset om du vælger en kompakt HiTop, en rummelig Frontier med plads til seks personer, eller en eventyrklar Safari 4WD Camper, er Britz-modellerne skabt til at give dig maksimal frihed og fleksibilitet. Alle modeller har smarte løsninger, god komfort og er lette at manøvrere – både i byen og i bushen.

Britz er et oplagt valg til dig, der vil udforske Australien i dit eget tempo – hvad enten det er asfaltveje langs kysten eller grusspor i outbacken. Og med afhentningsstationer over hele landet er det nemt at planlægge envejsruter og tage turen helt derud, hvor eventyret venter.

HiTop-autocamper fra Britz i Australien

HiTop

HiTop er en økonomisk og kompakt løsning til jer, der vil opleve Australien på en simpel og eventyrlysten måde. Med sin beskedne størrelse er den perfekt til både bykørsel og lange roadtrips ad øde landeveje.

Indretningen byder på en hyggelig siddeplads, et lille køkken og en dobbeltseng, som foldes ud om natten. Den har ikke bad og toilet, men giver til gengæld frihed og lavere pris – en perfekt løsning for backpackere eller unge par.

  • Længde: ca. 4,90 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

Britz Voyager-autocamper i Australien

Voyager

Voyager er den oplagte autocamper til jer, der rejser som familie med børn og gerne vil have mere plads end i en traditionel campervan – men stadig holde det enkelt. Det er en praktisk og rummelig løsning til jer, der foretrækker at bo på campingpladser med faciliteter og nyde friheden ved at rejse i eget tempo.

Indvendigt finder I to dobbeltsenge – den ene forrest og den anden bagest i vognen – og et velindrettet køkken med gasblus, mikrobølgeovn og køleskab. Der er god loftshøjde og masser af lys, hvilket gør det behageligt at opholde sig inde, selv på regnvejrsdage. Selvom der ikke er bad og toilet, får I stadig en rummelig og familievenlig base til jeres australske eventyr.

  • Længde: ca. 5,50 m

  • Op til: 4 personer (2 voksne + 2 børn)

  • Slide-out: Nej

4WD Safari-autocamper fra Britz i Australien

Safari 4WD

Safari 4WD er skabt til det eventyrlystne par, der vil ud på de mindre veje – og gerne helt off-road. Denne robuste autocamper kombinerer terrænstyrke med alt det nødvendige udstyr til overnatning og madlavning i det fri. Perfekt til jer, der vil opleve den australske outback på ægte eventyrmanér.

Indretningen inkluderer et tagtelt med indbygget madras, et kompakt køkken med gasblus, vandtank, køleboks og praktiske opbevaringsløsninger. Det hele er bygget ind i en 4-hjulstrukket Toyota Hilux, som er nem at håndtere – også på grusveje, flodkryds og sand.

  • Længde: ca. 5,30 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

Maverick 4WD-autocamper fra Britz i Australien

Maverick 4WD

Maverick 4WD er Britz’ mest simple og prisvenlige løsning til dig, der ønsker frihed og off-road muligheder – uden det store udstyr. Her får du en klassisk 4WD med tagtelt, campingsæt og basis køkkengear – og intet andet, du ikke har brug for.

Den er ideel til minimalistiske rejsende, der vil ud på ægte australske tracks som Gibb River Road eller Fraser Islands sandveje. Med sit tag-telt og robuste køreegenskaber får du fleksibilitet til at sove, hvor det passer dig, og udforske udenfor alfavej.

  • Længde: ca. 5,30 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

Apollo

Apollo er en af de største og mest erfarne udlejere af autocampere i Australien – og tilbyder et bredt udvalg af modeller, der passer til både førstegangsrejsende, par og store familier. Uanset om du leder efter en komfortabel van til to eller en rummelig motorhome med plads til seks, har Apollo noget, der matcher dine behov og dit budget.

Flåden består af nyere modeller med praktisk indretning og moderne faciliteter. Mange af dem er selvforsynende og giver derfor mulighed for freedom camping – perfekt til dig, der ønsker fleksibilitet og frihed til at udforske Australien i dit eget tempo. Apollo er et godt valg for dig, der vil have tryghed, funktionalitet og god plads, uden at det nødvendigvis koster ekstra.

Eurotourer-autocamper fra Apollo i Australien

Euro Tourer

Euro Tourer er Apollos luksusvan til to personer, der ønsker lidt ekstra komfort på deres roadtrip. Den kombinerer kompakt mobilitet med alle de nødvendige faciliteter – og lidt til. Perfekt til par, der gerne vil have en bekvem base, uanset om turen går til strande, storbyer eller ørkenområder.

Indvendigt får I en stor dobbeltseng, eget badeværelse med toilet og bruser, samt et veludstyret køkken med køleskab, gasblus og mikrobølgeovn. Opholdsrummet er lyst og rummeligt, og der er god opbevaringsplads, så I kan holde orden undervejs.

  • Længde: ca. 7,05–7,20 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

Euro Plus-autocamper fra Apollo i Australien

Euro Plus

Euro Plus er den ideelle autocamper til det rejsende par eller den lille familie, der ønsker komfort og funktionalitet på deres australske eventyr. Denne moderne campervan kombinerer rummelighed med smarte løsninger, hvilket gør den perfekt til både korte og længere ture.

Indvendigt finder I en stor dobbeltseng bagtil og en enkelt seng forrest, hvilket giver fleksible sovepladser. Køkkenet er veludstyret med gasblus, mikrobølgeovn og et 130L køleskab med fryser, og der er både indendørs og udendørs madlavningsmuligheder takket være det udtrækkelige gaskomfur. Badeværelset har bruser og toilet, og der er god opbevaringsplads samt moderne faciliteter som aircondition, varme og underholdningssystem med DVD-afspiller og fladskærm.

  • Længde: 7,00 m

  • Op til: 3 personer (2 voksne + 1 barn)

  • Slide-out: Nej

Eurocamper-autocamper fra Apollp i Australien

Euro Camper

Få en komfortabel kør-selv ferie med stor frihed

Euro Camper er en klassisk motorhome med god plads og komfort til fire personer. Den er velegnet til både to par eller en familie, der ønsker at rejse Australien rundt i en veludstyret og rummelig autocamper.

Den har to dobbeltsenge – én over førerkabinen og én bagest i vognen – samt stort opholdsrum, fuldt køkken og eget badeværelse med bruser og toilet. Det åbne layout og gode opbevaringsmuligheder gør den særligt behagelig til længere ture.

  • Længde: ca. 7,70 m

  • Op til: 4 personer

  • Slide-out: Nej

Euro Deluxe-autocamper fra Apollo i Australien

Euro Deluxe

Få gode køreegenskaber, komfort og frihed på kør-selv ferien

Euro Deluxe er Apollos største og mest rummelige autocamper – perfekt til den store familie eller gruppe, der vil rejse komfortabelt uden at mangle noget. Den har tre dobbeltsenge, som er placeret strategisk for at give både privatliv og socialt samvær undervejs.

Autocamperen har fuldt køkken med ovn, stort badeværelse og en rummelig opholdsstue. Euro Deluxe er det oplagte valg, hvis I vil rejse langt og komfortabelt – og skabe hjemlige rammer, selv når I camperer midt i naturen.

  • Længde: ca. 7,70 m

  • Op til: 6 personer

  • Slide-out: Nej

Redsands Campers

Redsands Campers er kendt for høj personlig service, gennemtænkt design og campere særligt bygget til de australske forhold. Redsands er synonym med en fleksibel og autentisk camperoplevelse hvor kvalitet og tryghed er i top.

Her får man det bedste af to verdener: pålidelige campere kombineret med komfortable overnatningsmuligheder og gode faciliteter. Uanset om I drømmer om at udforske Kimberley, Red Centre eller de afsides strande i Western Australia, giver Redsands' flåde friheden til at komme væk fra alfarvej. uden at gå på kompromis med komforten.

The Wanderer LUXE-autocamper fra Redsands Campers i Australien

The Wanderer Luxe

The Wanderer Luxe er Redsands' mest luksuriøse model for to personer, der vil opleve det vilde Australien med ekstra komfort. Her får du et rummeligt tagtelt, en komfortabel seng, luksusudstyr og en permanent monteret køkken- og opbevaringsenhed, der gør hverdagen i bushen nem og overskuelig.

Bilen er en kraftfuld Toyota Land Cruiser 70 Series med alt nødvendigt campingudstyr, køleskab, vandtank og markise – perfekt til eventyr med stil.

  • Længde: ca. 5,30 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

The Wanderer Outback-autocamper fra Redsands Campers i Australien

The Wanderer Outback

The Wanderer Outback er skabt til jer, der ønsker robusthed og fleksibilitet på turen. Med et stort tagtelt, praktisk køkkenudstyr og kraftig 4WD kan I komme helt ud i den australske ødemark og opleve steder, som få andre når frem til.

Bilen er også baseret på en Toyota Land Cruiser 70 Series og har alt, hvad I behøver: køleskab, gasblus, vandtank og praktisk opbevaring.

  • Længde: ca. 5,30 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

Cruiser Udvendig Strand

The Cruiser

The Cruiser er en helt ny camper i Redsands-serien og skabt til komfortabel frihed på de Vest australske veje. Den er oplagt til par eller venner, der ønsker en kompakt og moderne camper uden at gå på kompromis med komfort og kvalitet. Modellen bærer præg af høj håndværksmæssige niveau og fokus på skræddersyede løsninger. Her for man et funktionelt fuldt udstyret køkken, med køleskab og portabel induktionskogeplade, ideelt til at lave madlavningen ud under bilens store markise, funktionel sove og siddeplads indvendigt samt aircondition. Dertil er der campingstole og bord.

Camperen er ideel til både bykørsel, kyststrækninger og længere roadtrips, hvor fleksibilitet og nem håndtering er i fokus.

  • Længde: ca. 6,00 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

Frontier Udefra (1)

The Frontier

The Frontier er en helt ny model fra Redsands, som er bygget til eventyr. En kompakt 2-personers camper som henvender sig til par eller venner, der ønsker ekstra komfort og gode faciliteter, der vil have friheden ved at rejse i en camper. Modellen har en veludnyttet indretning med et fint opholds- og spiseområde, fuldt udstyret køkken, aircondition, bad og toilet, samt en god markise, hvor man kan slappe af med inkluderede campingstole og bord. 

Camperen er velegnet til rejsende, der ønsker en mere “hjemlig” base med faste indendørs faciliteter og plads til afslapning både inde og ude. Modellen er god til både bykørsel og længere roadtrips ved kysten og i nationalparker. 

  • Længde: ca. 7,00 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

5 Person 4WD Rooftop Camper fra Redsands Campers i Australien

5 Person 4WD Rooftop Camper

Denne model er ideel til større grupper eller familier, der vil opleve Australien off-road. Her får I to store tagtelte og plads til op til fem personer, hvilket gør den perfekt til længere ekspeditioner væk fra alfarvej.

Køretøjet er udstyret med et veldesignet udekøkken, dobbelt gasblus, stort køleskab, rigelig opbevaringsplads, markise og kraftig firehjulstræk, som klarer alt fra sand til stenede tracks.

  • Længde: ca. 5,30 m

  • Op til: 5 personer

  • Slide-out: Nej

2 Person 4WD Rooftop Camper fra Redsands Campers i Australien

2 Person 4WD Rooftop Camper

Dette er Redsands' klassiske 4WD rooftop camper for to eventyrlystne rejsende. Modellen byder på et komfortabelt tagtelt, fuldt udekøkken, køleskab, gasblus, vandtank og markise – alt sammen pakket på en robust Toyota Hilux.

Perfekt for jer, der vil have friheden til at campe frit og køre langt væk fra de gængse turiststrømme.

  • Længde: ca. 5,30 m

  • Op til: 2 personer

  • Slide-out: Nej

Tilbage til autocamper-forside

Vi tilbyder skræddersyede rejser i autocamper til USA og Canada, Australien eller New Zealand.

Tag mig tilbage til autocamper-oversigten