Rejs jorden rundt på ski, bo på lækre 4-stjernede hoteller og prøv kræfter med powder i verdensklasse i både Canada, USA og Japan
Besøg 2 forskellige kontinenter i 3 forskellige lande, når du rejser jorden rundt på ski med DANexplore.
Denne ski-jordomrejse er til dig, der drømmer om den ultimative skiferie til nogle af verdens bedste skiområder og samtidig vil bo lidt ekstra lækkert, tæt på lifte og natteliv.
Oplev Vail i USA, Whistler i Canada og Rusutsu i Japan. Alle tre skiområder er kendt for den berømte ‘powder’, stor variation af skiløb og eminente off-piste og tree-skiing muligheder.
Rejs med stil – bo på 3 håndplukkede hoteller
På denne ski-jordomrejse har vi desuden håndplukket tre skønne hoteller til dig. Hotellerne er valgt med fokus på beliggenhed og er derfor ideelt placeret i forhold til byliv og lifter. Hotellerne har 4-stjerner, gode store værelser, restaurant og wellness muligheder, så du rejser jorden rundt på ski med stil.
Bestil et tilbud på din ski-jordomrejse her
Rejs jorden rundt på ski og glæd dig til at opleve:
- Vails 195 pister samt et større antal bowls og off-piste terræn
- Whistler Mountain og Blackcomb Mountain med hele 200 pister at vælge imellem
- Op til 14 meter sne at boltre dig i Rutsutsu
Bonus! Inklusiv 3 ekstraordinære oplevelser…
- Snowcat skiing i Vail
- Heli-skiing i Whistler med 3 løft!
- Off-piste og tree-skiing med din helt egen powder guide i Rusutsu
Bestil et tilbud på din ski-jordomrejse her
Kunne du tænke dig at kombinere din skiferie i Canada med badeferie og ø-hop på Hawaii? Så læs om Whistler og Hawaii her
USA – Vail – Canada – Whistler – Japan – Rusutsu
Dag 1: Afrejse Danmark & ankomst Vail
Eventyret begynder – velkommen til USA
Det er nu, dit 3 ugers skieventyr starter.
Tures første stop er USA, hvor skiområdet Vail, skal lægge pister til de næste dages skiløb. Fra Denver lufthavn er der arrangeret transfer til hotellet i Vail.
Bo med udsigt til Rocky Mountains’ sneklædte bjergetoppe
I Vail indkvarteres du på Lion Square Lodge, som er et ski in/ski out hotel beliggende i hjertet af byen, med udsigt til bjergene og pisterne. Hotellet har en udendørs opvarmet pool samt hot tub og sauna. I hotellets restaurant kan du købe både morgen-, middags- og aftensmad. Nyd udsigten til Vails South Valley fra værelset.
Dag 2-7: Skiløb i Vail , USA
Skiområdet Vail, som er det største i USA, er flere gange blevet kåret som det bedste i hele USA.
Her er betingelserne for en vellykket skiferie i den grad til stede da serviceniveauet er højt, pisterne er fantastiske og liftkøerne er korte.
Vail har intet mindre end 195 pister samt et større antal bowls og off-piste terræn, som findes på bjergets bagside.
Under opholdet i Vail er der arrangeret en hel dags snowcat skiing, hvor du prøver kræfter med off-piste og uberørt sne på steder, som ellers er utilgængelige uden en snowcat.
Vail lokker desuden med flere koncerter, festivaller, god shopping, spa og wellness, gode restauranter og et pulserende natteliv.
Dag 8: Afrejse Vail & ankomst Whistler, Canada
Tid til at tage afsked med Vail og USA, til fordel for Whistler i Canada. Fra Denver flyver du nogle få timer til Vancouver, hvorfra der er arrangeret transport til dit hotel i Whistler.
I Whistler bor du centralt på The Westin Resort & Spa med kun to minutter til nærmeste lift. Dit rummelige værelse er indrettet med et mindre køkken og ildsted samt en fabelagtig udsigt til bjergene. Når skidagen er slut, kan du slappe af ved hotellets opvarmede udendørs pool eller de to hot tubs.
Whistler er bilfri by og gaderne er anlagt som hyggelige gågader. Flere af byens restauranter og caféer ligger med panoramaudsigt til de canadiske Rocky Mountains.
Desuden er der et væld af eksklusive butikker, proshops med kvalitetsudstyr, barer med afterskiing og et attraktivt natteliv med både diskoteker og hyggelige lounges.
Dag 9-14: Skiløb Whistler, Canada
En hel uge til at boltre sig på de 200 pister som gør Whistler-Blackcomb til Nordamerikas største skiområde.
Skiløbet foregår på de to bjerge Whistler Mountain og Blackcomb Mountain, hvor du finder alt fra lette børnebakker til vild og udfordrende off-piste.
Ned mod byen byder Blackcomb Mountain på et stort antal brede pister, mens bagsiden af bjerget er forbeholdt off-piste skiløb. Whistler Mountain går for at været et ”Go anywhere” bjerg, som har alt fra fantastiske bowls, udfordrende og stejle passager til tree skiing mellem træerne. Selv den bedste skiløber kan bruge flere uger på dette bjerg!
En af dagene er der arrangeret heli-skiing med i alt 3 løft. I helikopter flyves du højt op i Rocky Mountains, for herefter at tage turen ned igen i totalt uforstyrrede omgivelser og uberørt sne.
Fra Nordamerika går turen nu mod helt andre himmelstrøg i Japan. Fra Vancouver venter der en natflyvning til Tokyo, inden du får japansk grund under fødderne.
Dag 16: Ankomst Rusutsu, Japan
Via Tokyo flyver du videre til byen Sapporo på Hokkaido halvøen i det nordlige Japan. Herfra er der kun en transfer tilbage, inden du er fremme ved slutdestinationen, Rusutsu.
I Rusutsu indkvarteres du på The Westin Rusutsu Resort, som ligger blot 600 meter fra nærmeste lift. De stilfulde værelser er etageopdelte med et hyggeligt opholdsområde og mindre køkken i nederste plan og soveafdeling øverst oppe. Fra værelset kan nydes en flot udsigt over byen og skiområdet.
Brug også nogle timer i hotellets onsen afdeling, hvor du kan slappe af i det varme vand, både inden- og udendørs.
I Rusutsu by finder du nogle mindre spisesteder, mens de større restauranter ligger placeret på byens hoteller og resorts. Nattelivet er afdæmpet med nogle hyggelige lokale barer.
Dag 17-22 Skiløb Rusutsu, Japan
Gennemsnitlig 14 meter! Så meget sne falder der i Rusutsu på en enkelt sæson, så der er rigelige mængder af den tørre og lette powder, som har gjort Japan verdensberømt som skidestination.
Sneen her er så tør, at du dårligt mærker modstand, når du kører gennem snemasserne. Vil du prøve kræfter med både off-piste og tree-skiing? Så er du kommet til det helt rigtige sted, med masser af muligheder og ikke mindst plads og nyfalden sne i enorme mængder.
Bundløs puddersne når det er bedst!
Under opholdet i Rusutsu er der arrangeret en hel dag med en lokal og stedkendt powder guide. Både off-piste og tree-skiing er en stor del af skikulturen og -oplevelsen i Japan. Din guide kender skiområderne ud og ind, og finder nemt og hurtigt de bedste ruter og uberørte områder. Specielt de første dage, indtil du er helt fortrolig med området og sneforholdene, kan du have rigtig stor gavn af en powder guide.
Dag 23: Afrejse Rusutsu & hjemkomst Danmark
3 ugers ultimativt skieventyr i USA, Canada og Japan lakker mod enden og turen går nu hjem mod Danmark.
Ved 2 personer i samme værelse
77.000,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - USA/Canada/Japan t/r, inkl. flyskatter
Lufthavnstransfer Denver - Vail t/r
7 overnatninger i Vail på Lion Square Lodge - South Valley View Room
Lufthavnstransfer Vancouver - Whistler t/r
7 overnatninger i Whistler på The Westin Resort & Spa - Deluxe Studio Mountain View
Whistler heliskiing - 3 løft
Lufthavnstransfer Sapporo - Rusutsu t/r
7 overnatninger på The Westin Rusutsu Resort - 1 Bedroom Bi-loft
Heldags powder guide i Rusutsu
6-dages liftkort i hhv. Vail, Whistler og Rusutsu
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og (ski)rejseforsikring
Transport af egne ski (mod tillæg)
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Bemærkninger
Ved bestilling af rejsen medfølger et gratis 7-dags liftkort til “De tre dale” i Frankrig!
Vail, USA | 7 |
Whistler, Canada | 7 |
Rusutsu, Japan | 7 |

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege
Som langt de fleste elsker jeg at rejse og opleve verden, og som mange andre synes jeg også det er dejligt at komme hjem og fortælle om mine oplevelser og dele mine ferieminder.
Igennem mit job hos DANexplore taler jeg dagligt med glade mennesker, som selvfølgelig har mange ønsker og planer for deres fremtidige rejse, men som også er lydhør overfor mine erfaringer og ideer.
Denne dialog og kontakt til kunderne er det jeg sætter allermest pris på ved at være i rejsebranchen. Jeg er meget opmærksom på, at vores gæster betaler mange penge for deres ferie, så derfor er det vigtigt for mig at ferien lever op til gæstens forventninger og bliver lige nøjagtig den drømmerejse de har drømt om.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk omkring den tid I har til rådighed. Der skal være tid til at fordøje indtrykkene undervejs og holde ferie. Det er de færreste af os der kan tillade sig at holde fri efter man kommer hjem fra drømmerejsen, så ferien skal også bruges til at slappe af….og holde ferie.
Min næste drømmerejse
Jeg besøgte Japan i februar måned i år, hvor jeg sammen med min familie var 3 dage i Tokyo og efterfølgende 7 dages på ski i Niseko.
Jeg har tabt mit hjerte til Japan. Jeg har slet ikke fået nok af Japan, og jeg håber derfor, at jeg inden længe kan besøge dette spændende land igen, og denne gang opleve den sydlige del af Japan omkring Osaka.
Mit bedste rejseminde
Det er næsten umuligt for mig at komme med et enkelt bedste rejseminde, men en måned i Australien med min familie op langs østkysten, solferie på Koh Samet og Koh Chang i Thailand, samt 3 uger rundt på frodige Bali, kunne være rigtig gode bud.
Jeg glæder mig til at kunne føje flere til listen - jeg bliver aldrig træt af at rejse.

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til Bali, Borneo, Brunei og Malaysia med min kone og 3 børn til sommer, hvor vi skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. To minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Jeg kan ikke vælge....

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.