Ski-safari
Powder guide

Ski- og powderoplevelser i Japans Tohoku-region

Fra små lokale resorts til dyb og uforstyrret powder – Tohoku byder på autentiske ski- og sneoplevelser og japansk gæstfrihed langt fra de mest kendte områder.

Tohoku-regionen i den nordøstlige del af Honshu (Japans "hoved-ø") er målrettet dem der vil kombinere dyb pudder med autentiske japanske oplevelser. Regionen ligger blot tre timer med Shinkansen fra Tokyo og byder på snesikre resorts, som stadig føles autentiske og uopdagede. Med base i mindre lokale byer udforskes forskellige resorts i området, hvor sneen falder tungt og terrænet varierer fra åbne bowls og brede runs til skovområder med frisk pudder.

Turen følger et powder-hunter format, hvor dagens program tilpasses sne- og vejrforhold for at sikre de allerbedste skioplevelser. Undervejs kombiners skiløbet med både kultur og lokale oplevelser, herunder traditionelle onsens, hjemmelavede måltider og ryokan-stemning, som giver et uniks indblik i Japans kulturarv.

Små grupper og lokale guides giver plads til fleksibilitet og personlig tilpasning, samt adgang til en del af Japan, der stadig går under radaren, både på skimæssigt og kulturelt.

Højdepunkter

Ni autentiske skiområder i Tohoku, langt fra de kendte resorts
Maksimalt seks personer pr. powder guide
Powder-hunting format giver fleksibilitet i jagten efter de bedste sneforhold
Guiderne kender terrænet og finder sneen, hvor den er dybest og bedst
Bo i lokale byer med ryokan-stemning og japansk gæstfrihed
Kombination af skiløb, onsen og traditionalle japanske madoplevelser
Pr. person / 11 dage
Inkluderet i rejsen
11 dage / 10 nætter
Fly Danmark - Japan t/r
Hotel
Guidet tur med powder guide
Liftkort
Datoer: 14. og 27. januar | 9. februar
Dag 1: Ankomst Tokyo/Morioka

Dag 1: Ankomst Tokyo og ankomst Morioka (ca. 2½ time med Shinkansen)

Efter ankomst til Tokyo, tag højhastighedstoget Shinkansen til Morioka. Togturen i sig selv, er en sand japansk rejseoplevelse. Fremme i Morioka mødes I med turens guider og resten af gruppen, inden I tjekker ind på Hotel Grand Annex, et komfortabelt hotel tæt på byens restauranter og barer.

Om aftenen samles I til velkomstmiddag, hvor guiderne gennemgår turens program, sneforholdene og besvarer spørgsmål.

Dag 2: Geto Kogen (ca. 70 km.)

Turen ligger stærkt ud i Geto Kogen, et af Tohokus mest snesikre resorts. Allerede på vejen op, rejser snemængderne sig højt langs bjergvejen og I får den første fornemmelse af de enorme snemængder.

Resortet er overskueligt i størrelse, men byder på endeløse linjer med pudder – ofte helt uden andre skiløbere i off-pisten. Sidst på dagen kan I runde af med et afslappende besøg i en lokal onsen.

Dag 3-6: Powderjagt fra Morioka

Med Morioka som base er der adgang til en række forskellige skiområder. Hver morgen udvælger guiderne dagens destination alt efter, hvor sneen falder tungest. Det kan være Appi Kogen med brede pister og bowls, Hachimantai med lange runs, Tazawako med udsigt over Japans dybeste sø eller Shizukuishi, kendt for sine skovområder og gamle World Cup-løjper.

Terrænet varierer fra åbne bowls og pillows til smalle chutes og træfyldt skiløb, perfekt til både udfordringer og runs i dyb pudder. Om aftenen er der nem adgang til Moriokas hyggelige restauranter og barer samt mulighed for varme onsen-besøg.

Dag 7: Hakkoda (ca. 155 km.)

Efter morgenmaden forlader I Morioka og sætter kurs mod Hakkoda, længere mod nord. Undervejs er der mulighed for en afstikker til et mindre kendt resort med fantastiske trælinjer og skjulte drops.

I Hakkoda indkvarteres I på det familiedrevne Hotel Azumashi-ya, en traditionel japansk ryokan. Her venter tatamimåtter, varme onsen-bade og ægte japansk gæstfrihed, kombineret med autentisk lokal mad.

Dag 8 – 10: Hakkoda & Aomori Springs

De næste dage står i Tohokus tegn, hvor I udforsker nogle af Japans mest spektakulære skiområder.

I Hakkoda er liftsystemet enkelt, men det åbner døren til et enormt backcountry-terræn fyldt med endeløse pudderlinjer og de ikoniske “snow monsters” – træer dækket af sne og is, som ligner skulpturer i de hvide vinterlandskaber.

I besøger også Aomori Springs, et af landets mest undervurderede resorts, hvor tætte skove, skjulte linjer og legende terræn giver unikke oplevelser langt væk fra de kendte områder.

For de eventyrlystne er der mulighed for korte ski touring-udflugter, hvor I med skins kan komme endnu længere ind i bjergene og finde helt uberørt sne.

Efter dagens eventyr vender I tilbage til jeres ryokan, hvor varme onsen-bade og lokale japanske retter venter. På turens sidste aften samles I til en afskedsmiddag, ledsaget af traditionel Shamisen-musik, der skaber den perfekte afslutning på turen. 

Dag 11: Afrejse

Efter afsked med gruppen, bliver I kørt til enten Shin-Aomori Station, hvorfra Shinkansen bringer jer tilbage til Tokyo eller til Aomori Lufthavn, hvor hjemrejsen med fly kan påbegyndes.

Ændringer i dag-til-dag program kan forekomme, da dagene tilpasses efter vejr- og sneforhold, så optimale forhold opnås. 

Dag 11: Afrejse Aomori
Kort over Tohoku Powder Tour
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse*
DKK44.775,-
Fra-priser*Tillæg for evt. enkeltværelse | Der tages forbehold for udsolgte afgange!
DKK
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - Japan t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
6 overnatninger i Morioka, inkl. morgenmad
4 overnatninger i Kuroishi, inkl. morgenmad og aftensmad
Transport i h.t. dag-til-dag beskrivelsen
9-dages skiløb med powder guides
9-dages liftkort
Velkomst- og afskedsmiddag
Prisen inkluderer ikke
Transfers fra/til Tokyo
Transport af skibagage på fly
Leje af lavineudstyr (påkrævet)
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring