Tilbage til bloggen

5 grunde til at tage på skiferie i Banff

Vi tager dig med til Banff, hvor 3 skiområder, enorme snemængder og en UNESCO-fredet nationalpark venter

Banff ligger i de canadiske Rocky Mountains i det vestlige Canada, ikke langt fra Calgary. Banff er både en populær destination for kør-selv ferie-entusiasterne, og især for dig, der drømmer om helt nye skioplevelser på din skiferie.

Se hvordan en skipakke og skisafari til Banff kan se ud her.

Men lige nu skal det handle om skiferie i Banff, og hvorfor alle skiløbere bør opleve Banff mindst én gang i livet.

ski banff

5 grunde til at tage på skiferie i Banff

#1 – Liftkort til 3 skiområder

Mount Norquay ligger kun 6 kilometer fra Banff og kan nås med skibus fra byen. Dit liftkort giver adgang til gratis transport med skibusserne. Mount Norquay er det mindste af de 3 områder og består af et bjerg med 31 nedfarter. Til trods for størrelsen får du masser af plads til store sving på Mount Norquay, da området ikke er overendt af andre skiløbere.

Sunshine Village ligger 18 km fra Banff og kan også nås med skibus fra byen. Sunshine Village strækker sig over 3 bjerge og byder på alt lige fra perfekte begynderpister til nogle af Nordamerikas mest udfordrende nedfarter.

Lake Louise ligger 45 minutters kørsel med shuttlebus fra Banff, og er det største og mest kendte af de tre områder. Med sine 128 kilometer nedfarter er det faktisk det største skiområde i The Rocky Mountains. Lake Louise er et godt område for alle uanset niveau.

Med adgang til 3 områder kommer du ikke til at kede dig, og du behøver ikke køre på de samme pister 2 gange.

#2 – Glem alt om at tage liften ned fra bjerget

Du kender det sikkert. I Alperne kan snemængderne betyde, at bjergets bund er grøn. Eller måske bliver sneen så tung og opkørt, at benene er for trætte til at køre hele vejen fra top til bund sidst på dagen. Så kan man føle sig tvunget til at tage gondolen ned, når skidagen er ovre. I allerværste fald kan konsekvensen af snemangel endda være, at der er dage, hvor du bliver nødt til at blive nede fra bjerget. Det er surt, og så bliver dit liftkort pludseligt dyrt betalt.

Det behøver du ikke bekymre dig om i Banff. På en sæson falder der nemlig mellem 10 og 12 meter sne. Til sammenligning faldt der omkring 3 meter sne i Wagrain i år 2018.

Sneen i Banff er desuden kendt for at være let og tør. Sneen kaldes Champagne Powder. Den lette og tørre struktur gør, at sneen meget sjældent bliver opkørt eller iset, og det kan meget vel forlænge skidagen – ganske enkelt fordi du bruger færre kræfter på at køre i den.

#3 – Stå i et UNESCO-fredet område på din skiferie i Banff

Banff National Park er den ældste af sin slags i Canada. Nationalparken blev oprettet i 1855 med henblik på at beskytte områdets varme kilder (hot springs). Nationalparken huser desuden gletjsere, smaragdgrønne søer og et rigt dyreliv med fx elge og bjørne.

I dag er nationalparken kategoriseret som UNESCO-Verdensarv. Så når du står på ski i Banff, foregår det i en storslået naturkulisse og med udsigt til nationalparkens sneklædte bjergtoppe.

#4 – Hyggelige spisesteder og barer

Banff en hyggelig by med mange gode muligheder for at nyde ferielivet. Du finder fx 130 barer, restauranter, kaffebarer og bagerier, så der er rig mulighed for at starte dagen med en lækker morgenmad eller at nyde en øl i baren.

Hvis skiløbet skal suppleres med andre oplevelser, så har Banff også 3 museer og flere hyggelige kunstgallerier.

#5 – Det bliver ikke nemmere

Vi har nemlig sørget for det hele med vores skipakker til Banff. Med en skipakke får du alt det, du har brug for:

  • Fly fra Danmark til Calgary t/r
  • Liftkort med adgang til alle 3 områder
  • Hotelophold
  • Transfer fra lufthavnen til dit hotel t/r

Er du (også) interesseret i en skirejse til Whistler, Revelstoke, Jasper eller Kicking Horse? Så find din skirejse til Canada her.

 

Ps. Overvejer du en skirejse til USA? Så find ud af, hvorfor Aspen er toppen af poppen inden for ski lige her

Skriv et svar