Vi giver dig et overblik over 5 byer i det østlige Canada fuld af mangfoldighed, fransk charme og med nationalparkerne lige uden for bygrænsen.
Læs fx om et underjordisk shoppingcenter i Toronto og om brostensbelagte gader og pakhuse i Montréals gamle bymidte. Vi gør dig også klogere på, hvor du skal hen for at opleve Nordamerikas eneste tilbageværende bymur – som i øvrigt er på UNESCOs Verdensarvsliste – og så fortæller vi dig også om en by med intet mindre end 8 nationalmuseer.
Når du har læst artiklen, ved du:
Toronto er hovedstad i provinsen Ontario og ligger ved bredden af Lake Ontario halvanden times kørsel fra Niagara Falls.
Toronto er Canadas største, og Nordamerikas fjerde største, by med 2,7 millioner indbyggere. Byen er yderst mangfoldig med mere end 80 forskellige nationaliteter. Byens mangfoldighed giver byen en særlig stemning med alt fra irske byhuse til farverige silker i bydelen Little India.
Mangfoldigheden afspejler naturligvis også gastronomien, hvor du finder alverdens køkkener med alt fra kinesiske gadekøkkener i Chinatown til trendy caféer på havnefronten.
Toronto byder på alt fra imponerende arkitektur og shopping til gyldne strande og enorme nationalparker.
Vi anbefaler dig blandt andet:
Vi anbefaler dig at bo i hjertet af Toronto – i downtown. Her bor du i gåafstand fra byens metrostationer, restauranter, butikker og seværdigheder.
Montréal ligger i provinsen Québec cirka 200 km øst for Ottawa.
Montréal er Canadas kulturelle hovedstad. Byen formår at forene sin franske kultur med den engelske – tilsat et canadisk særpræg, og det giver byen helt særlig atmosfære, som du ikke oplever andre steder i Canada. Og så har Montréal verdens største underjordiske by.
Vi anbefaler dig at opleve:
Vi anbefaler dig, at du bor i den gamle bydel, hvor du er midt i det kulturelle og historiske centrum. Her fra har du også byens seværdigheder og havneområde inden for gåafstand.
Québec City er hovedstad i provinsen Québec og ligger cirka 250 km nordøst for Montréal.
Quebéc er en fransk renæssanceby med en europæisk stemning grundlagt i 1608, og 95% procent af byens befolkning taler fransk.
Byens historie ses tydeligt i den UNESCO fredede bymidte, der omkranses af Nordamerikas eneste tilbageværende bymur. Den historiske bymidte er alene grund nok til, at Québec er blandt de 5 byer i det østlige Canada, du ikke vil gå glip af.
De fleste rejser til byen for at opleve byens historiske stemning, og her er der 3 tips til oplevelser i byen:
Vi foreslår, at du bor i den gamle bydel. Her bor du midt i historiens vingesus med de stemningsfulde gader lige uden for døren.
Ottawa er Canadas hovedstad og ligger på grænsen mellem provinserne Ontario og Québec. Som Canadas hovedstad, skal Ottawa naturligvis med på listen over 5 byer i det østlige Canada. Byen ligger 450 km nordøst for Toronto og 200 km vest for Montreal.
Ottawa deles af Floden Ottawa, som også udgør grænsen mellem de 2 delstater Ontario og Québec. Det giver byen en særlig stemning, fordi den på en og samme tid er moderne og højtidelig med et europæisk præg.
På Québec siden vil du opleve, at det primære sprog er fransk, hvor i mod engelsk er det bærende sprog på Ontario-siden.
Canadas hovedstad lokker med alt fra 8 nationalmuseer og parlamentsbygninger til naturområder med et rigt dyreliv.
Vi anbefaler dig at opleve:
Vi anbefaler dig at bo i området omkring Lowertown. Her bor du nemlig tæt på byens museer, parlamentsbygningen, floden og byens restauranter.
Niagara Falls ligger i Ontario. Byen er berømt for sine vandfald, der forbinder den internationale grænse mellem den canadiske provins, Ontario, og den amerikanske stat, New York.
De fleste forbinder nok Niagara Falls med de enorme vandfald, men faktisk er Niagara Falls også en by, der ligger ved Niagara-floden i den sydlige del af Ontario. Der bor omkring 80.000 indbyggere i byen, men på daglig basis opholder der sig langt flere mennesker i byen. For vandfaldene gør byen til en af de største turistattraktioner i verden. Millioner af turister besøger årligt byens vandfald.
Der er ingen tvivl om, at byens ubestridt største attraktion er de enorme vandfald. Vandfaldene blev skabt under den sidste istid, da gletcherne trak sig tilbage.
Hvert minut fosser 1,68 millioner liter vand ud over kanten i en øredøvende brusen.
Der er mulighed for at stige ombord på en af turbådene, der sejler helt tæt på vandfaldet. Du kan også vælge at opleve de enorme vandmasser fra luften på en helikoptertur.
Skylon Tower hæver sig op over Niagara Falls. I tårnets top kan du nyde en frokost i den roterende restaurant, så du får en 360 graders udsigt over Niagara Falls.
De fleste besøger byen Niagara Falls med det formål at opleve vandfaldenes kræfter. Derfor anbefaler vi også, at du bor så tæt på vandfaldet som muligt. For hvorfor ikke spise din morgenmad med udsigt til det brusende vand?