Tilbage til bloggen

3 kendte og 2 ”ukendte” nationalparker i det vestlige Canada

5 nationalparker du ikke vil gå glip af på din kør-selv ferie i Canada.

Her kan du opleve nogle af Canadas smukkeste vandfald, bjergsøer og unikke vandreruter 

Nationalparker i Canada er der nok af (hvis man altså kan få nok af den slags), men hvilke skal du vælge og hvor skal du starte? Heldigvis vil en stor del af din kør-selv ferie i Canada helt naturligt bestå af dagevis omgivet af smuk natur, idet mange af landets nationalparker vil ligge på din vej.

I dette blogindlæg får du inspiration til fem fantastiske nationalparker i det vestlige Canada samt nogle af parkernes vigtigste højdepunkter.

1. Banff National Park

Banff National Park er den første af de tre kendte nationalparker i Canada, som vi gerne vil fremhæve i dette blogindlæg.

Banff National Park ligger midt i de imponerende Rocky Mountains og er Canadas ældste nationalpark. Nationalparken ligger ca. 1 times kørsel fra byen Calgary i Alberta Provinsen. Udover at være den ældste nationalpark, er Banff måske også en af mest kendte nationalparker i Canada. Den tætte skov, de krystalklare søer og ikke mindst udsigten over de eventyrlige Rocky Mountains gør Banff til et must, når du rejser på den canadiske vestkyst.

Banff er desuden et populært skisportsområde i vinterhalvåret. Læs mere om skiferier i Canada her

Udvalgte højdepunkter i Banff National Park

  • Lake Louise. En af de mest kendte søer i nationalparken. Det er en sand fryd for øjet, når Rocky Mountains spejler sig ned i den krystalklare sø. Lake Louise er en gletsjer sø, hvilket betyder, at den er dannet af smeltevand fra gletsjere. Det er også derfor, at søen har den meget iøjnefaldende turkisblå farve. Der er adskillige vandreruter, som tager dig rundt om den smukke sø.
  • Lake Agnes Tea House Trail. Lake Agnes Tea House Trail er en af områdets mest populære vandreruter, og det forstår man godt. Her kommer du gennem Banffs smukke natur og ser alt det bedste, parken har at tilbyde. Som navnet også antyder, kommer du forbi det hyggelige Tea House, hvor du kan nyde en kop te eller kaffe, mens du nyder udsigten over parken. Turen går op hele vejen, så du kommer til at holde pauser undervejs. Få pusten, mens du mærker den friske luft fra Rocky Mountains. Turen kan klares på en time, og kræver ikke vandrerfaring.
  • Upper Hot Springs Pool. Når benene er blevet ømme af at vandre i de smukke Rocky Mountains, kan du forkæle dig selv med en tur til Upper Hot Springs Pool. Her kan du sidde i naturligt opvarmede swimmingpools/spabade og nyde udsigten over bjergene. Varmekilder strømmer igennem området, hvilket gør, at swimmingpoolsene får en perfekt temperatur.

I den sydlige del af nationalparken finder du desuden Banff by, som er et godt sted at starte dit “Banff-eventyr”. Byen er omringet af de smukke Rocky Mountains, og det er også her, du finder turistinformation og gode overnatningsmuligheder. Vær opmærksom på, at byen kan være tætpakket med turister i højsæsonen.

2. Jasper National Park

Den næste nationalpark er også en af de mest kendte i Canada. Cirka 1-2 timers kørsel nord for Banff finder du Jasper National Park. Ligesom Banff ligger Jasper også i Alberta Provinsen.

Nationalparken er med sine 11.000 km² på størrelse med Sjælland, og har mindst ligeså smuk natur som Banff. Det er ikke kun naturen, der er i højsædet her. Jasper National Park har også et unikt dyreliv, hvor du kan opleve alt fra bjørne til kongeørne. Jasper er en af de nationalparker i Canada, som du skal besøge.

Se også hvordan en kør-selv ferie, der inkluderer Jasper National Park, kan sammensættes her.

Udvalgte højdepunkter i Jasper National Park

  • Jasper Aften Wildlife Tour. Som nævnt tidligere er Jasper kendt for sit rige dyreliv. Bjerggeder, elge, ørne og ikke mindst de sorte bjørne er bare et udsnit af de dyr, du har mulighed for at se i parken. En Wild Life Tour er en god måde at komme tæt på dyrene. Her tager en guidedig med ud i den uspolerede natur, og hjælper dig med at finde de bedste spots til at se dyrene. Kunne du tænkte dig at komme på Wild Life Tour? Så book din tur her
  • Jasper SkyTram. Kunne du tænke dig, at få den bedste udsigt over Jasper National Park? Så er du kommet til det rette sted. I 1960 stod William McGregor på toppen af Whistlers bjerge og nød den fantastiske udsigt. Han blev enig med sig selv om, at resten af verden også skulle have lov til at nyde udsigten, som han havde gjort. Derfor byggede han i 1963 SkyTram. SkyTram liften har siden dengang transporteret over 6 millioner mennesker op til udsigtsposten, og må i den grad siges, at have realiseret McGregors drøm.
  • White Water Rafting. Trænger du til et adrenalinsus? Og er du ikke bange for, at blive en ”lille” smule våd? Så er White Water Rafting noget for dig. Oplev den uspolerede natur mens du suser ned ad floden. Det er en sjov og actionfyldt oplevelse for hele familien. Før du kaster dig ned langs floden, bliver du introduceret til båden og lærer, hvordan du manøvrerer båden med pagajerne. Der er flere forskellige ture alt afhængigt af, hvor vildt det skal være. Læs mere om White Water Rafting her
  • Ice Explorer Glacier Tour. Mere natur og mere action. Med Ice Explorer Glacier Tour kommer du ud på en guidet tur op ad Athabasca-gletsjere. En stor terrængående bus tager dig hele vejen op ad de imponerende gletsjere. Når du hopper af bussen, kan du vandre rundt på den skinnende gletsjer og nyde udsigten over parken. Inden du kører ned fra gletsjeren, kan du bevæge dig ud på SKYWALK. Det er en imponerende glasbro, hvor du står med nåleskoven og gletsjeren under dig. Lyder Ice Explorer Tour som noget for dig? Så kan du booke din plads her.

3. Pacific Rim National Park Reserve på Vancouver Island

Du kan ikke komme uden om Vancouver Island, når du rejser på den canadiske vestkyst. Du finder denne perle af en ø i den sydvestlige Canada kun få timers kørsel fra grænsen til USA. Øen samler alt det bedste fra den canadiske vestkyst. Bjerge, imponerende dyreliv og smukke søer. Udover førnævnte, kan du også opleve lækre badestrande. Vancouver Island må siges, at have noget for enhver smag.

Læs også blogindlægget 6 dage på Vancouver Island, hvis du planlægger et længere ophold på denne skønne ø.

Udvalgte højdepunkter i Pacific Rim National Park

  • Radar Beach, Long Beach, Combers Beach, and Wickaninnish Beach. Når du tænker på Canada, er det sandsynligvis ikke lækre badestrande, der popper op som det første. Men i Pacific Rim National Park finder du lækre strande, der både inviterer til solbadning og surfing.
  • Nuu Cha Nulth Trail. Ligesom at du ikke forbinder Canada med badestrande, lyder regnskove heller ikke som noget, der hører til i den canadiske natur. Igen overrasker Canada. Nuu Cha Nulth Trail, der også går under navnet Wickaninnish Trail, tager dig fra Long Beach gennem frodig regnskov. Ruten er 3.8 kilometer og kan klares af de fleste.
  • Bjørnesafari. Som nævnt tidligere er Vancouver Island også kendt for sit dyreliv. Heriblandt deres sorte bjørne. Vil du gerne opleve bjørnene på tæt hold, har du en unik mulighed her. Guidede ture tager dig ud langs kysten, hvor du har mulighed for at følge de pelsede dyrs jagt på føde. Kunne du tænkte dig at komme på bjørnesafari, kan du bjørnesafari ved os her
  • Hvalsafari. Når du har oplevet de fascinerende dyr på landjorden, er det tid til at hoppe ombord, og opleve de imponerende dyr, der gemmer sig under vandoverfladen. På de unikke hvalsafarier kan du opleve alt fra spækhuggere til pukkelhvaler. Det er en helt speciel oplevelse at se de gigantiske væsner kaster sig op af vandet. En oplevelse som du ikke må snyde dig selv for, når turen går til Vancouver Island. Der er både afgange fra byen Tofino og den nærliggende by Ucluelet. Her kan du læse mere om hvalsafarien og booke en plads ombord 

 

4. Yoho National Park

Yoho National Park er den første er de to “ukendte” nationalparker, som vi gerne vil fremhæve.

Den ligger på den vestlige side af Rocky Mountains og er Canadas næstældste nationalpark. Nationalparken adskiller de to provinser Alberta og British Columbia. Ligesom den mere kendte ”nabopark”, Banff National Park, er Yoho omringet af et smukt bjergsceneri. Når du er i området er Yoho National Park et godt alternativ til de mere besøgte nationalparker i Canada – Jasper og Banff. Yoho byder på gode vandreruter, vandfald og meget mere.

Udvalgte højdepunkter i Yoho National Parks højdepunkter

  • Lake O’Hara. Rejser du til Canada i sommerferien, har du mulighed for at opleve denne perle af en sø. Du kan kun besøge søen fra midt juni til start oktober, og den eneste måde at komme ud til søen er med en af parkens busser. Ligeså snart sæsonen starter, bliver alle sæder til busserne revet væk. Du skal derfor være hurtig på aftrækkeren, hvis du vil se Lake O’hara.
  • Emerald Lake. Heldigvis er Lake O’Hara ikke den eneste sø, der fortjener et besøg. I Emerald Lake spejles nåleskoven i det turkisblå gletsjer vand. Det er et syn, som du ikke finder mange andre steder end i Canada. Kunne du tænkte dig, at vågne op til synet af den smukke Emerald Lake? Så læs mere om unik indkvartering i Canada her.
  • Takakkaw Falls. I den nordlige del af parken finder du det brusende Takakkaw vandfald. Med et fald på 254 meter er vandfaldet det største i Yoho National Park og det andet største i hele Canada. Takakkaw betyder smuk på det gamle indianer sprog Ojibwa. Denne navngivning beskriver kort og godt, hvad du kan forvente, når du ser vandfaldet – et utroligt smukt syn.
  • The Iceline Trail. Snør vandreskoene og bevæg dig ud på parkens mest populære vandrerute – The Iceline Trail. Turen tager dig blandt andet forbi vandfaldet Whiskey Jacks, søen Celeste Lake og Yoho dalen. Turen starter ved det førnævnte kæmpe vandfald Takakkaw Falls og er cirka 17 kilometer lang. Ruten anbefales til folk, der har vandret før, da ruten indebærer en del højdemeter.

Bjørne

5. Wood Buffalo National Park

I den nordligste del af Alberta provinsen finder du den anden “ukendte” og samtidig sidste og største nationalpark på vores liste. Wood Buffalo National Park er et af verdens største fredede område. Parkens areal er større end Schweiz, men på trods af det, har den kun 3000 besøgende hvert år.

Det er en skam, for parken har natur og dyreliv, som mange af de andre nationalparker ikke kan tilbyde. Parken er også på UNESCO’s Verdensarvsliste, hvilket fortæller meget godt, at Wood Buffalo National Park er en af de nationalparker i Canada der i den grad er et besøg værd.

Udvalgte højdepunkter i Wood Buffalo National Park

  • Bisonokser. Du kan ikke tale om Wood Buffalo National Park, uden også at nævne parkens bisonokser. Som parkens navn antyder, er parken kendt for sine mange bisonokser. Du finder verdens største samling af skovbison i parken, og du kan ikke tage fra Wood Buffalo National Park uden at have set dem.
  • Kanotur på parkens floder. Oplev parken i dit helt eget tempo. Sejl ned langs floderne The Buffalo, Little Buffalo and Salt Rivers. Her kan du også være heldig at opleve Canadas nationaldyr, bæveren.
  • Peace-Athabasca Delta. Et delta der samler floderne Peace, Athabasca and Birch med søen Lake Athabasca. Deltaet danner rammer for et uroligt frodigt landskab, hvor du har mulighed for at opleve et spændende dyreliv. Over 200 arter af fugle, 42 arter af pattedyr og 20 forskellige fiskearter. Mon ikke du møder et dyr eller to, du ikke har stiftet bekendtskab med før.
  • Svøm i et krater. Jordfaldshuller er et mystisk fænomen, som altid har skabt røre i andedammen. De store huller i jorden ligner noget overnaturligt, en ufo kunne have skabt. Hullerne er eftersigende istiden, der viser sine efterspor. Du kan opleve de mystiske huller her i parken. Du kan oveni købet svømme i dem. Måske den mest imponerede swimmingpool du kommer til at opleve i dit.

 

Ps. Overvejer du at besøge det østlige Canada? Så få inspiration til 5 unikke byer på den canadiske østkyst her

Skriv et svar