Nordøen i autocamper
Ruteforslag til en 14-dages rejse på New Zealands Nordø i autocamper
Rute der indeholder nogle af Nordøens største seværdigheder og naturoplevelser. I begynder i Auckland, hvor byliv og vulkanske bakkelandskaber mødes. Herfra kører I mod Coromandel-halvøen, kendt for smukke strande og geotermiske oplevelser som Hot Water Beach.
Rotorua byder på boblende mudderpøle, spruttende gejsere og maorikultur. Videre mod syd kommer I til Taupo og Huka Falls, hvor naturkræfterne virkelig mærkes.
I Tongariro National Park har I mulighed for at tage på ikoniske vandreture gennem vulkansk terræn og storslået landskab. Ruten giver en varieret oplevelse af Nordøens natur, kultur og aktiviteter – uden for lange køredage undervejs.
Højdepunkter
Varme pools i sandet på Hot Water Beach, hvor underjordiske varme kilder skaber en naturlig spa-oplevelse
Gejsere, kogende mudderpøle og maorikultur Te Puia i Rotorua
New Zealands mest ikoniske vandreture gennem det dramatiske vulkanlandskab i Tongariro National Park
Tusindvis af lysende sankthans-orme skaber en magisk stjernehimmel under jorden i kalkstenshulerne i Waitomo
Naturskønne omgivelser i kystområde Bay of Islands, hvor delfiner ofte leger i vandet
Autocamper giver frihed til at være spontan og impulsiv undervejs
Ruteforslag
Dag 1: Ankomst Auckland
Dag 2: Coromandel Peninsula - Whitianga (ca. 35 km)
Dag 3: Whitianga - Rotorua (ca. 220 km)
Dag 5: Rotorua - Taupō (ca. 80 km)
Dag 6: Taupō - Tongariro National Park (ca. 100 km)
Dag 8: Tongariro National Park - Whanganui River (ca. 90 km)
Dag 9: Whanganui River - New Plymouth (ca. 215 km)
Dag 10: New Plymouth - Waitomo Caves (ca. 180 km)
Dag 11: Waitomo Caves - Raglan (ca. 90 km)
Dag 12: Raglan - Bay of Islands (ca. 375 km)
Dag 14: Bay of Islands - Auckland (ca. 230 km)
Dag 14: Afrejse Auckland

Se vores rejseforslag
Rejser til New Zealand i autocamper
Nord- & Sydøen
Oplev New Zealands natur, Maori-kultur, nationalparker, byer, vinområder og dyreliv
Varighed20 dage



