Sceniske ture med vandfly fra Vancouver
Salt Spring Island, gletsjere og bjergkæder eller sightseeing i Vancouver. Med vandfly oplever I Canada fra sin smukkeste side
Vandfly er et udbredt transportmiddel i Canada, fordi det gør det nemt og effektivt at komme rundt i det store land – også til områder, der ellers er svære at nå. Samtidig er det en særlig måde at opleve landskabet på, når I ser bjergkæder, kystlinjer, øerne omkring Vancouver og byens skyline fra oven.
Pris fra:
Priser pr. person fra 950 kr.
Alle flyvninger gennemføres med erfarne piloter og moderne vandfly, sikkerheden er i top, og I får altid en introduktion før afgang. Turene kan variere fra overstående beskrivelser afhængigt af vejret.
Vælg jeres vandflyrute

Salt Spring Island
Charmerende ø-stemning og lokale specialiteter
Hvis I vil opleve en flyvetur der tager jer på en hyggelig dagstur med både kultur, natur og gastronomi, er Salt Spring Island et fantastisk valg. Øen ligger kun en kort flyvetur fra Vancouver, men føles som en helt anden verden, hvor livet går lidt langsommere, og fællesskab og lokal kunst fylder meget.
Flyveturen fører jer over den smukke Gulf Islands-region, hvor små grønne øer ligger spredt som perler i det blå hav. I lander på vandet i Ganges Harbour, øens livlige centrum, hvor I mødes af et charmerende lokalsamfund fyldt med gallerier, håndværkere, markeder og hyggelige caféer.
Besøger I Salt Spring på en lørdag, kan I opleve det berømte Salt Spring Saturday Market, der er kendt for lokalt kunsthåndværk, smagfulde specialiteter, frisk frugt, bagværk og kunst fra lokale producenter. Øen har desuden flere små, stemningsfulde vingårde, hvor I kan smage lokal vin og lære mere om regionens unikke mikroklima.
Dagsudflugten giver jer et godt indtryk af livet på Salt Spring som er et sted med stærk lokal identitet, et kreativt kunstmiljø og en kulinarisk scene, der er en favorit blandt de lokale i Vancouver, og er en lille perle som overrasker mange.
Pris fra:
Salt Spring Island – voksen: fra 1.695 kr.
Salt Spring Island – barn: fra 890 kr.
Se vores rejseforslag












