Roadtrip til USA: 14 destinationer på 27 dage!

Fra Los Angeles til San Diego

Vi begynder vores fire uger på farten i Los Angeles. Mere præcist ved stranden i Santa Monica. På et kort ser vi i hvert fald ud til at bo lige på stranden. I L.A.-mål vil det sige, at vi skal gå 45 minutter fra vores hotel, før vi kan skimte vandet, men som vores næsten 3-årige ville sige: “Pyt med det”. På gåturen ned til den ikoniske Santa Monica Pier kommer vi blandt andet forbi et supermarked. Og skulle det nu være en oplevelse? Ja, faktisk. Især når supermarkedet er det mest L.A.’ske du kan forestille dig. Et øko-mekka med grøntsager stablet snorlige, matcha i alle tænkelige udgaver - selvom det helt sikkert ikke er nogen af dem, der smager godt - og hvor du forestiller dig, at Gwyneth Paltrow kan kan komme gående når som helst. Supermarkedet hed Erewhon, og du skal ikke bede mig om at udtale det.

Anyway, efter en gåtur får vi øje på Santa Monica Pier - og det er ikke så svært, for her er blinkende lys og farverige forlystelser. Vores søn får hurtigt øje på sandstranden og vores første indkøb bliver derfor et strandsæt.

Bølgerne er høje og der er vist nok lort i vandet. Men det er lige meget, for han vil helst bare grave huller, bygge tårne og øjjj’læg’ dem igen. Alt i alt er her superfedt! Vandet, stranden og pier’en i baggrunden tager sig godt ud. Her er folk på inlinere, hjemløse på bænkene, og palmer så langt øjet rækker. For ja, let’s be honest - der ér hjemløse i L.A., ligesom man har hørt hjemmefra, men det er der sgu også på Klostertorvet i Aarhus C.

Her er der til gengæld også skatere, prollede gadeshops, hiphop i højtalerne og fremragende mad og endnu mere fremragende tjenere. Hvor er folk i det hele taget bare vildt flinke her i Guds eget land.

På dag 4 er det blevet tid til at vinke farvel til morgenbuffet og housekeeping. For vores autocamper venter på os hos El Monte lidt syd for Los Angeles.

Vi har aldrig rigtigt været i tvivl om, at vi ville vælge et hjem på hjul til den største del af turen. På den måde kan vi voksne være spontane og tage turen lidt som den kommer uden at være bundet af hotelreservationer - og vigtigst af alt kan vores søn få trygheden ved at sove i den samme seng hver nat.

Vi triller mod vores første destination, San Diego. Undervejs snyder vi GPS’en og dropper motorvejen for at køre langs vandet. Det bringer os forbi charmerende byer som Oceanside og Carlsbad. “Hér burde man faktisk holde ind”, siger min hustru. Og dér er jeg hurtig på aftrækkeren. Så jeg snupper den første parkeringsbås, jeg kan få øje på, og opdager lidt sent, at den ikke er helt stor nok. Det opdager ejerne af bilen ved siden af også, og vi må give dem vores oplysninger og undskylde mange gange for skrammen på deres sidespejl. Nå men, så har vi da allerede fået noget ud af den forsikring, vi har tegnet, og El Montes kundeservice fik styr på vores nerver på 1,5 minut over telefon med et løfte om, at vi er dækket. (#IkkeSponsoreretMenBliverDetGerne)

Vi kommer væk fra Carlsbad og ankommer til vores første campingplads ud af mange. Et lille, charmerende sted lidt oppe i bjergene uden for San Diego. Vi bliver budt på kaffe, cookies og børneenergidrik (Ja, det er en ting) af en kvindelig medarbejder, som er helt kanon og arketypen på amerikansk working-class. 

Dagen efter kører vi mod San Diego centrum i autocamperen. Det skulle vi nok ikke have gjort, for det viser sig at være fuldstændig umuligt at parkere et så stort skrummel i en storby. Så vi må ty til chatgpt, som foreslår os at tjekke ind på en mere bynær campingplads og tage en Uber derfra.

Så vi dropper vores oprindelige plan om en nat mere i bjergene og ringer til det nærmeste sted, vi kan finde. Det er dyrt, men der er 3 nætter for 2 nætters pris, siger damen. Man er vel jyde, så selvom det overhovedet ikke var meningen, at vi skulle være i San Diego så længe, siger vi ‘ja tak’. En fremragende beslutning skal det vise sig, for her får vi nogle af turens bedste dage med autocamperen parkeret klods op af en sandstrand ved Mission Bay, og en 3-årig der starter hver dag med bar mavs’ og våde tæer fra et morgendyp i havet.

By the way, hvis du nogensinde bliver spurgt, om du vil parkere din autocamper ved havet eller ved poolen, så sig for guds skyld havet!

Tre dage kan man snildt få til at gå i San Diego heldigvis. Vi spiser pasta i Little Italy, kigger efter kanoner ved USS Midway Museum, drikker noget koldt i Seaport Village for at overkomme hedebølgen og på vores søns fødselsdag besøger vi San Diego Zoo. Den er kæmpestor, og vi hænger på fødselsdagsbarnets opfordring ud ved gorillaburet rimeligt længe, så vi slutter af med en togtur, der viser os det af parken, vi ikke har nået at se på gåben. Efter køb af en gorilla-figur i zoo-shoppen tager vi et kig ud i smukke, charmerende Balboa Park, inden turen går hjemad til campingpladsen, hvor vi skal se valgdebat mellem Trump og Harris på kantinens storskærm. “Oh yaeh, he said it” udbryder en af campingpladsens fastliggere, der ikke skjuler sin begejstring over Trump, mens vores søn tørt konstaterer, at selvsamme kandidat ligner lidt en orangutang.

På gensyn Californien - og goddag Arizona

Californiens strande og storbyer er lækre, men vi har også glædet os til et stykke med ørken. Så vi kører tværs gennem landet langs den mexicanske grænse til byen Tuscon. Vi er ved et tilfælde ankommet til byen samme dag som Trump, som på det tidspunkt er præsidentkandidat og i fuld gang med sin valgkamp. Vi ser ham komme kørende til sit vælgermøde i en karavane af store, sorte biler med tonede ruder og med blå blink følgende efter sig. Rundt omkring støder vi desuden på MAGA-folk iført masser af merch. 

Tucson har dog meget mere end et Trump-rally at byde på. Her er masser af latinamerikanske vibes med farverige gavlmalerier, spanskklingende gadenavne og turens suverænt bedste tacos.

En lille times kørsel fra Tuscon ligger byen Tombstone. Her skal du tage til, hvis dine børn elsker comboys, for oplevelsen føles som at træde lige ind i en western-film. Vi tager til et gunfight-show, hvor der er mænd med sherifstjerner på vesten og ægte pistoler i hånden. “Welcome to America”, som de siger. 

Efter et par dage i det sydlige Arizona sætter vi kurs mod de røde klipper, man ser på alle billederne på Instagram. Vi udnytter, at vi ikke har booket campingplads på forhånd til at køre så langt op mod Sedona, som vi overhovedet kan komme, inden det bliver mørkt. Og så får vi ellers fuld plade på naturskønhed, da vi ankommer til de famøse klipper lige til solnedgang. Min hustru fælder bogstaveligt talt en tåre - “her er så smukt”, siger hun. Hun er gravid, skal det siges… Efter en billig overnatning tager vi veludhvilede på en familievenlig hikingtur, der bekræfter min hustrus påstand. Der ER f*ndme godt nok smukt i Sedona! Vi når også forbi en stor legeplads og en helt særlig McD. En midaldrende mand spørger sin kone, “why the hell all these tourists are taking photos in front of McDonald's". Det er på grund af den turkise bue, siger hun til ham med rullende øjne og peger op på facaden. Det er en TikTok-ting, og vi er ikke de eneste, der har opdaget det fotogene sted. Det har det halve af Asien også.

Sedona var vanvittigt flot. Sådan ude-af-denne-verden-flot. Og vi ville nok være rimeligt triste over at skulle forlade byen igen, hvis ikke det var, fordi der venter os endnu flere vilde naturoplevelser lige om hjørnet. Vi kører nemlig videre mod Page - med et enkelt stop i Tuba City, hvor vi overnatter og ser på ægte dinosaurfodspor. 

Horseshoe Bend og Antelope Canyon har stået på vores bucketliste, siden vi startede med at planlægge turen i 2019, og nu er dagen kommet. Hele familien snupper den første af destinationerne, men ved sidstnævnte må vi dele os op. Der er for stejle trapper til en 3-årig i den nedre del af Antelope Canyon, og man skal være 6 år for at besøge den øvre del. Så jeg bliver hos ham i autocamperen, mens min kone tager 47 billeder af orange sand, som, hun mener, er vildt Insta-worthy.

Vi spørger vores gode ven chatgpt, hvor vi skal overnatte mellem Page og Las Vegas, og det fører os til byen St. George lige på den anden side af grænsen i Utah. Det var godt nok heldigt, for her er virkelig, virkelig skønt!

Hyggelige butikker, lækre skandinavisk inspirerede caféer og ikke mindst en børnevenlig park med både springvand og vandfald, som vores søn løber frem og tilbage mellem hele eftermiddagen med et kæææmpe smil på. Og for det ikke skal være løgn er der også en legeplads med dinosaurtema lige udenfor byen, som er helt gratis - og i øvrigt styret af de flinkeste frivillige.

Viva Las Vegas!

Frem med kontanterne og lad os få nogle jetoner på jordet! Vi er ankommet til casinobyen over dem alle og kan se frem til et døgns tid med overload af indtryk. Her er letpåklædte kvinder i fjerdragter (eller påfugle-kostumer, hvis du spørger den mindste af os), flere springvand end du har mønter i pungen og flere farver end i regnbuen. Og så er der en ny attraktion i byen, nemlig The Sphere! Vi starter vores dag i Las Vegas med at besøge den nye kuppel, hvor vi indenfor bliver budt velkommen af en robot og guidet ind i en 360 graders biograf, hvor der venter os en vild oplevelse. Jeg vil ikke afsløre handlingen, men siden filmen er amerikansk, overrasker det nok ikke nogen, hvis jeg siger, at den starter godt, udvikler sig til noget skidt, men ender lykkeligt igen. Det var en helt unik og tankevækkende oplevelse - og så siger jeg heller ikke mere. 

Vi laver pitstop på hotellet, skifter tøj og bevæger os ellers ned ad the strip, som virkelig kommer til sin ret, nu hvor det er blevet mørkt. Vi sætter kurs mod det store springvand ved Bellagio, og derefter går vores søn kold i klapvognen, hvilket giver os mulighed for at brænde lidt dollars af på rouletten. 

Næste morgen slapper vi af ved en af hotellets syv pools, og selvom man da snildt kunne være blevet liggende der lidt længere, så begynder vi så småt at rette blikket tilbage mod Californien.

Et sidste brag i autocamperen

Hvis ikke det var, fordi vi kunne lokke med Mickey Mouse, havde det nok været svært at få familiens mindste op af den pool på Hilton. Men altså, næste stop er Disneyland, og det har han set frem, lige siden vi tog fra Danmark. 

Vi når nærmest kun lige indenfor, før vi møder ham. Altså Mickey. Han får sig en svingom med Minnie, og Anders And står for musikken. Vores søn er lykkelig, og dagen er godt i gang!

Efter lidt frokost fra Andersines køkken når vi til det, vi (læs: jeg) har set allermest frem til: STAR WARS-delen af parken!!! Vi møder stormtroopere på jagt efter the rebellion, tager billeder med Boba Fett og bygger vores helt egen droide. Begejstringen er næsten ved at boble over. Også hos min søn. 

Disneyland er præcist lige fedt som forventet, og vi slutter dagen af med fyrværkeri, som vi ser fra den campingplads, vi er tjekket ind på i nærheden. 

Farvel autocamper - og goddag familie!

Det er blevet tid til at sige farvel til autocamperen. Det er bestemt ikke nemt. Vores søn er lige begyndt at sige, at vi ikke bor i Danmark - “vi bor i autocamper”. 

Men mine forældre og min søster lander snart i LAX, og selvom de er skønne, får vi nok brug for lidt mere plads. Så resten af turen op mod San Francisco bliver i bil med overnatninger på hoteller langs kysten.

Anden runde i Los Angeles byder blandt andet på Hollywood-stjerner (altså de der famøse fliser), Beverly Hills og selvfølgelig Universal Studios. 

I sidstnævnte er der alt, hvad børn og barnlige sjæle drømmer om, og dagen flyver afsted! Særligt Harry Potter-land får vi brugt en del tid i. De fleste af os tager en tur med rutsjebanen rundt på det meget virkelighedstro Hogwarts slot, mens de andre blander orme-slik i butikken ved siden af. Alt her er overdrevet gennemført, og jeg skal virkelig anstrenge mig for ikke at tømme souvenirbutikken for tryllestave.

Efter Universal sætter vi kursen mod Santa Barbara, hvor vi nøjes med en enkelt overnatning, inden vi kører over Solvang mod Paso Robles, hvor vi skal bo decideret overdådigt på en vingård. Vi spiser absurd god mad, drikke mindst lige så god vin, og den mindste fodrer en alpaca med det kongelige navn George. 

Der er højt tempo på den her del af turen, og da vi tjekker ud fra det korte luksusophold, kører vi straks ind i landet til Sequoia National Park.

Vi er ankommet til det lille hus på prærien! Eller det ligner i hvert fald til forveksling. Vi er tjekket ind i en airbnb oppe i bjergene en lille halv times kørsel fra nationalparken, Sequoia. Et mere idyllisk sted findes ikke, vil jeg påstå. 

Vi henter pizzaer fra byen Three Rivers, knapper en flaske rødvin op og joker med, om min mor mon bliver vækket af en bjørn, der kradser på vinduet i nat. 

Og det skal vise sig, at den joke ikke var så langt ude. For da vi dagen efter tager på tur ind i nationalparken for at se verdens største træ, møder vi ikke bare én - men to - bjørne. Den første ser vi gennem bilruden, mens den er i færd med at spise fra en skraldespand på en parkeringsplads, og den næste får vi øje på højt oppe i et træ langs med stien ned til General Sherman Tree. Alle omkring os virker til at tage det helt stille og roligt, så det gør vi også - lige undtagen min mor. Men altså, vi får set træet og kommer tilbage til bilen med samtlige arme og ben i behold - og en stor oplevelse i bagagen.

fter Sequoia venter der en lang dag i bilen. Vi er nemlig enige om, at vi gerne vil ud og køre så meget som muligt langs vandet på Highway 1, selvom der på det her tidspunkt er jordskred på dele af strækningen. 

Så vi kører lidt mod syd, før vi stikker nordpå, og kommer til den lille havneby San Simeon. Herfra ser vi søelefanter i massevis, der tager sig en tung lur i strandsandet. 

Det ville være oplagt at fortsætte nordpå langs Big Sur, da det garanteret ville have været et vildt smukt syn, men desværre er vejen spærret på grund af fornævnte jordskred, så vi kører øst om nationalparken i stedet med GPS’en sat efter Monterey. 

Monterey er sidste overnatning inden endestationen, og vi suger alt, hvad vi kan ud af byen på den korte tid, vi er der. Lige om lidt skal vi vinke farvel til vestkysten, så vi prioriterer at bruge tiden på at besøge det store moleområde, hvor pladsen deles mellem søløver, fiskekuttere, hvalsafaribåde, en enkelt kvinde der helt random er klædt ud som havfrue og ellers farverige butikker og seafood-restauranter.

Derefter kører vi et smut til Carmel by the Sea, som ligger lige syd for Monterey, og som TikTok siger, vi skal se.

Byen har usædvanligt meget charme, og vi føler os næsten tilbage i Europa. Her er bindingsværk, smalle gyder og generelt bare eventyrlandsstemning. Vi spiser mad lavet the italian way, snupper en is og dypper tæerne i havet, inden vi tager ud på vores allersidste køretur.

Vi har gemt det bedste til sidst. San Francisco blæser os bagover med det samme! Som om det ikke var svært nok at tænke på, at vi snart skal hjem…

Byen har det hele. En pulserende bymidte med skyskrabere, et hav af forskellige kulturer og kvarterer, et bakket landskab, hyggelige parker og ikke mindst de farverige, smalle huse, man så mange gange har set på film. 

Det er uden tvivl den by, vi har modtaget flest tips til hjemmefra, og vi har ærligt talt svært ved at vælge, hvilke dele af byen, vi helst vil udforske. 

I løbet af de tre dage, vi er der, når vi blandt andet at drikke kaffe fra en lille pop up kaffebar i Alamo Park, som i øvrigt også har en fremragende legeplads. At spise tacos i det latinamerikanske kvarter, Mission District. Og ved Union Square tager vi os tid til at shoppe og at spise cheesecake på ottende etage med udsigt over hele byen. 

Vi bor på et hotel ved Fisherman’s Wharf. Her går man hverken ned på gode spisesteder eller souvenir shops. Vi stopper op og falder i snak med en polsk gadehandler, der sælger t-shirts af Kamala Harris klædt ud som superhelt og klistermærker af Trump med knytnæven hævet i vejret og blod dryppende fra øret. Perfekt amerikansk - og en perfekt måde at bruge de sidste dollars i lommen!

Halvdelen af selskabet tager på en guidet tur til Alcatraz, som både byder på barsk historiefortælling og på en fremragende udsigt fra færgen. 

Og så ville turen ikke være komplet uden et glimt af Golden Gate Bridge. Tågen er tyk, men vi gør en brav indsats og ender med at se dele af den fra to forskellige udsigtsposter på hver sin side af broen.

San Francisco har været den perfekte afslutning på en fremragende tur, hvor den største struggle nok har været, at vi ofte har haft lyst til at tage liiige én nat mere.

Fy for den lede, hvor har det været fedt!