Glæd jer til en utrolig variation af oplevelser med storslået natur, imponerende dyreliv, charmerende byer og en rig kulturarv.
Vi har selv rejst verden tynd og har derfor konkret erfaring, der kan være guld værd, når det handler om at få en drømmerejse til at spille fra start til slut. Vi er specialister og nørder i alt det praktiske omkring rejser, logistik og indkvartering. Skabelsen af eventyr er det, der driver os – samt alt det herlige, der skal sættes ind på oplevelseskontoen, som vi i den grad er klar til at hjælpe jer med.
For hos os stopper dialogen og den gode service ikke, når flyet er lettet. Vi ”er med” på hele turen fra afgangs- til ankomsthal. Hvis noget uforudset skulle ske under jeres rejse som en flyforsinkelse, eller en tur som aflyses, kan I altid række ud til os. Vi sætter en ære i at få alt til at spille, så I trygt kan rejse afsted og komme hjem fyldt op af uforglemmelige rejseoplevelser.
Som besøgende i Canada skal man have et godkendt ETA ved indrejse. ETA skal søges online min. 72 timer før afrejse. Vi anbefaler, at man har visumbekræftelsen downloadet på sin mobiltelefon eller i printet version.
Vær opmærksom på hvilke indrejse- og visumregler, der er gældende for de lande, flyrejsen går via på både ud- og hjemrejse. Det er eget ansvar at sikre, at man overholder alle gældende regler. Hvis der flyves via USA, skal man også søge ESTA.
Se alle visumregler- og vejledning via Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvis du vil hurtigst muligt igennem sikkerhed og told, når du er landet i Canada, kan du med fordel udfylde ArriveCan, som er en gratis digital tjeneste fra Canadas grænsekontrolmyndighed, der gør det muligt for rejsende at indsende told- og immigrationsoplysninger på forhånd.
Canada har et varieret klima, da landet strækker sig over flere tidszoner og landskaber. Vejret kan variere markant afhængigt af om man befinder sig ved kysten, eller i bjergområder.
Kultur
Canada er et multikulturelt land med en stærk tilstedeværelse og respekt for indfødtes (First Nations, Inuit og Métis) traditioner. Mange steder, såsom Stanley Park i Vancouver og Totem Poles i Victoria, er hjem for imponerende totempæle og skulpturer, der repræsenterer First Nations-traditioner, og der er flere turoperatører, der tilbyder oplevelser, som giver mulighed for at lære om kulturerne gennem historiefortælling, kulinariske ture med traditionel mad, og indføring i ceremonier og traditioner.
Dyreliv
Canada har et fantastisk rigt dyreliv og er hjem for bl.a. bjørne, elge, hjorte, ulve og bisoner. Når man camperer eller vandrer i naturen, skal I være opmærksom på bl.a. bjørneområder og følge informationer og retningslinjer omkring det lokale dyreliv.
Drikkepenge
I Canada er det almindeligt at give drikkepenge (10-15%) på restauranter og i taxaer, da serviceafgift ikke altid er inkluderet i regningen.
Elektricitet
Canada bruger 120V med stikkontakter af type A/B, så man skal bruge en adapter til elektronisk udstyr på rejsen.
Mobiltelefon
De fleste internationale mobiltelefoner fungerer i Canada, men det kan være dyrt at bruge roaming. Du kan overveje at købe et canadisk SIM-kort eller en eSIM for at få billigere data. Tjek med dit telefonselskab, om Canada er inkl. i dit abonnement.
Vi samarbejder med Greentel, hvor man kan købe e-sim og data fra 27 kroner.
Valuta
Canadiske dollars (CAD) er den officielle valuta. Kreditkort accepteres bredt, men vær opmærksom på, at kontanter stadig kan være nødvendige i mere afsidesliggende områder eller på visse campingpladser.
Læs mere generel information og se vores rejseforeslag til Canada