Isbjergenes by, Ilulissat, danner rammen om denne arktiske sommerrejse, hvor naturoplevelser i verdensklasse venter under midnatssolens særlige lys. Her møder du Diskobugten og isfjorden, hvor isbjerge i tusindvis driver forbi, og hvor du kan opleve både havdyr og storslåede udsigter på vandreture langs kysten. Rejsen rundes af i Grønlands kulturelle hovedstad, Nuuk, hvor farverige kvarterer, museer og moderne byliv giver en helt anden side af Grønland.


I sommermånederne fungerer Diskobugten som et gigantisk spisekammer for både våge-, fin- og pukkelhvaler. Sammen med en lokal guide leder vi efter de imponerende havdyr, mens vi navigerer mellem de tårnhøje isfjelde. Turen inkluderer kaffe og te.
Pris: Voksne DKK 1.198,- | Børn (2-11 år) DKK 598,-

Tag på en 80 km lang sejlads nord for Ilulissat gennem Ataa Sund, forbi stejle fjeldsider og vandfald. Destinationen er den ekstremt aktive gletsjer Eqip Sermia. Vi ligger for anker i passende afstand i ca. to timer, hvor du kan opleve de tordnende brag, når isen brækker af og falder i havet. Turen inkluderer en god grønlandsk frokost.
Pris: Voksne DKK 2.448,- | Børn (2-11 år) DKK 1.230,-

Få et unikt perspektiv på de enorme naturkræfter med en flyvning over de massive isfjelde. Vi lander ved gletsjeren Sermeq Kujalleq, der er blandt de mest produktive i verden. Du får 30 minutter på land til at mærke storheden og nyde udsigten over den uendelige ismasse.
Pris pr. person: DKK 4.495,-

En uforglemmelig tur i hjertet af UNESCO-verdensarven, hvor vi glider stille gennem Diskobugten mellem enorme isbjerge. Da fjorden dagligt producerer enorme mængder is, ændrer sceneriet sig hver eneste dag. Turen inkluderer guide og en forfriskende cocktail.
Pris: Voksne DKK 695,- | Børn (2-11 år) DKK 348,-

Oplev de imponerende ismasser helt tæt på. Vi sejler dybt ind i Nuuks fjordsystem, hvor vi undervejs holder skarpt øje med hvaler, sæler og ørne. Når vi når de store isbjerge, slukker vi for motoren, så du kan mærke stilheden og høre isen "tale", mens den knitrer og smelter. Båden har en varm salon, gode faciliteter og dækplads til fotografering. Der serveres varme drikke (kaffe, te og kakao) undervejs.
Pris pr. person: DKK 2.298,-

Tag med en lokal guide på en inspirerende rejse gennem Grønlands hovedstad. Du får et unikt indblik i byens historie – fra de barske fortællinger om fortiden til de moderne forandringer, samfundet gennemgår i dag. Vi besøger blandt andet kolonihavnen med statuen af Hans Egede og de ikoniske farverige huse, der står smukt mod bjerget Sermitsiaq. Turen inkluderer også en gåtur langs byens nye, flotte boardwalk ved vandet.
Pris pr. person: DKK 349,-

Kombiner en smuk sejltur med en gastronomisk oplevelse i særklasse. Vi sejler til den naturskønne bygd Qooqqut, og undervejs prøver vi lykken med fiskestangen efter torsk og rødfisk. I Qooqqut tilbereder kokken Mads Bek og hans team jeres friske fangst på den lokale restaurant. Selvom stedet ligger isoleret, er køkkenet i topklasse med egne råvarer. Der er naturligvis altid mad nok, selv hvis fiskene ikke bider.
Pris pr. person: DKK 1.649,-

Nuuk-fjorden er et sandt paradis for pukkelhvaler, da de er fredet i netop dette område. Sammen med en erfaren skipper drager vi ud på havet for at finde de legesyge giganter. Det er et magisk syn, når hvalens enorme hale løfter sig over overfladen.
Hvalgaranti: Ser vi mod forventning ingen hvaler, får du en gratis erstatningstur (ombooking, ingen refundering).
Pris pr. person: DKK 1.249,-
Hele året rundt