Det oversete Thailand med ø-hop

Længde: 14 dage / 12 nætter  •  Priser fra kr. 11.585,-

Det oversete Thailand: Bangkok og tre ø-perler

På denne rundrejse oplever du det oversete Thailand. Glæd dig til at mærke storbyens puls i glitrende Bangkok og en afslappet stemning på 3 af Thailands tropiske paradis-øer, som de færreste har besøgt.

I Bangkok oplever du byens berømte templer, eksotiske markeder og autentiske gadekøkkener. Tag for eksempel på en guidet cykeltur bag Bangkoks facade, hvor du kører ad hemmelige veje til områder, du aldrig finder på egen hånd.

Fra Bangkok rejser du videre til de 3 oversete øer: Koh Lipe, Koh Mook og Koh Jum. Her venter hvide palmestrande, små landsbyer og snorkling. Her nyder du roen og det afslappende tempo langt væk fra de store turiststrømme.

Bestil et tilbud på din rejse til Thailand her

Gå på opdagelse i alle vores rundrejser i Thailand.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
14 dage/12 nætter
Start:
Bangkok
Højdepunkter:

Bangkok – Koh Lipe – Koh Mook – Koh Jum

Slut:
Phuket
Priser fra:
DKK 11.585,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

Flyrejsen mod Thailand påbegyndes

Dag 2: Ankomst Bangkok

Velkommen til Bangkok!

Fra lufthavnen er der arrangeret transfer til hotellet inde i Bangkok by. Brug resten af dagen til det første møde med Thailands farverige hovedstad.

Dag 3-4: Bangkok

Oplev hellige templer, autentiske gadekøkkener og China Town i den pulserende storby

To hele dage på egen hånd i Bangkok. Oplev den pulserende storby med mange mennesker, autentiske gadekøkkener og spændende kultur.

Besøg f.eks. det storslåede Grand Palace, den enorme liggende Buddha i Wat Pho templet eller snup en cocktail på den verdenskendte og højtbeliggende Lebua Skybar, hvorfra du kan nyde den fabelagtige udsigt ud over Bangkok.

Du kan også tage en sejltur på Chao Phraya-floden, gå på opdagelse i China Town eller opleve backpacker kulturen på Khao San Road.

Dag 5: Bangkok – Koh Lipe

Hvide strande og turkisblåt vand i sigte

Kontrasterne er store, når du i dag udskifter storbyen med Koh Lipe.

Koh Lipe er en mindre paradis ø, som ligger i den sydlige del af Andaman Havet, med hvide sandstrande og klart turkisblåt vand.

Dag 6-7: Koh Lipe

Strandliv med en tilbagelænet stemning

Nyd et par dage på Koh Lipe, hvor strandlivet er i højsædet. Overalt på øen er der en tilbagelænet og afslappet stemning, og ro og fred står højt på dagsordenen her.

”Byen” består af en hyggelig mindre handelsgade, Walking Street, hvor de små lokale butikker ligger side om side. Walking Street fører ud til Pattaya Beach, Koh Lipes største strand, hvor der findes strandbarer, caféer og restauranter.

Dag 8: Koh Lipe - Koh Mook

Velkommen ombord på din båd til Koh Mook

I dag skiftes der ø. Fra Koh Lipe sejler du til Koh Mook, som ligger længere mod nord i Trang provinsen. En ca. to timers sejltur bringer dig mellem øerne.

Dag 9-10: Koh Mook

Sandstrande, snorkling og en eventyrlig lagune

Koh Mook byder også på fantastiske hvide sandstrande og krystalklart vand, som de badende nyder godt af, men også snorkling og dykning er populært her.

Øens største attraktion er nok Emerald Cave, en eventyrlig lagune omkranset af stejle kalkstensklipper. Turen frem til Emerald Cave er en oplevelse i sig selv, der kræves nemlig en 80 meter lang svømmetur gennem en lavloftet mørk grotte, før du kan få lov til at opleve Emerald Cave.

Dag 11: Koh Mook – Koh Jum

Endnu en ø-perle

I dag tager du afsked med Koh Mook og et par timers sejltur senere, er du fremme på endnu en lille thailandsk ø-perle, Koh Jum, lige syd for Krabi.

Dag 12-13: Koh Jum

En lille bid af paradis

Også Koh Jum, eller Koh Phu, som de lokale kalder det, er en lille bid af paradis med skønne strande, klart vand og en afslappet atmosfære. De fleste besøgende nyder livet på øens resorts og dejlige strande.

Vil du på opdagelse, er der tre landsbyer placeret rundt på øen, som kan besøges. Alternativt kan du prøve kræfter med øens højeste punkt, Mount Pu, og vandre de lidt over 400 meter op og nyde en fantastisk udsigt over Andamanhavet og Koh Jum.

Dag 14: Afrejse Koh Jum & hjemkomst Danmark

God tur hjem!

Sidste dag og tid til afrejse. Fra Koh Jum er der arrangeret transfer til Phuket, hvorfra flyet afgår.

Senere på dagen (dansk tid) er du hjemme i Danmark.

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (2-11 år)
11.585,-
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse/telt
13.335,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Bangkok/Phuket t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Lufthavnstransfer i Bangkok t/r
3 nætter i Bangkok, inkl. morgenmad
Flyrejse Bangkok - Trang, inkl. gældende skatter og afgifter
Transfer Trang - Koh Lipe
3 nætter på Koh Lipe, inkl. morgenmad
Transfer Koh Lipe - Koh Mook
3 nætter på Koh Mook, inkl. morgenmad
Transfer Koh Mook - Koh Jum
3 nætter på Koh Jum, inkl. morgenmad
Transfer Koh Jum - Phuket lufthavn
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge til chauffører og lokalguide
Måltider udover det beskrevet
Bemærkninger

Bemærk! Priserne er baseret på lavsæson, der tages derfor forbehold for prisstigninger.

Overnatningsteder
Antal
Bangkok3
Koh Lipe3
Koh Mook3
Koh Jum3
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Frederikke og se hvor i verden, hun har rejst

Frederikke Olesen

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Janni og se hvor i verden, hun har rejst

Janni Brodersen

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Kasper og se hvor i verden han har rejst

Kasper Schmidt

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen

Rejsekonsulent - Aarhus

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.