Tilbage til bloggen

Derfor skal du bestige Kilimanjaro

5 grunde til at du skal trekke på Afrikas højeste bjerg

Et ben foran det andet. 10 meter af gangen på vej mod bjergtoppen.

Hver en muskel kan mærkes, og den mentale kamp er stor.

Men at have sat sig et fysisk krævende mål, og kæmpe for at nå det, er yderst tilfredsstillende.

Trekking i er en stor oplevelse, hvor du kun er dig, dine ben og naturen.

Hvis du drømmer om at bestige en af verdens “Syv Summits” (de højeste bjerge på de syv kontinenter), er Mount Kilimanjaro et godt sted at starte.

Find din safari i Tanzania her

5 grunde til at du skal trekke på Kilimanjaro

1. Du behøver ikke tidligere erfaring med trekking

… dermed ikke sagt, at du skal tage let på turen til Kilimanjaros bjergtop. Men Kilimanjaro er den, af de syv Summits, der har den laveste sværhedsgrad i forhold til teknik.

Den største udfordring er højderne, og der er derfor en risiko for højdesyge, hvis ikke du akklimatiseres korrekt.

For at undgå højdesygens ubehageligheder, er det vigtigste råd at tage dig god tid til opstigningen, lytte til kroppens signaler og ved tvivl foretage nedstigning for at se om symptomerne forsvinder.

kilimanjaro trekking

2. En rute der passer til dit niveau

Kilimanjaro har flere ruter, der varierer i sværhedsgrad, trafik og landskab. Men på din vej til toppen vil du gå gennem hele fem forskellige klimazoner.

Din trekkingtur skal vare mindst 6-7 dage. For på kortere ture vil du ikke have tid til at akklimatisere korrekt.

De letteste ruter er Marangu og Rongai, og de mere vanskelige ruter er Machame, Shira og Limosho. De længere ruter er også de sværeste, men du bliver mere akklimatiseret, og dine chancer for at nå toppen er derfor højere.

Læs mere om trekkingruterne på Mount Kilimanjaro her

kilimanjaro trekking

3. Trekking i en nationalpark med varieret natur og udsigt til elefanter

Kilimanjaro er kategoriseret som nationalpark. Af den grund er alle turarrangører tvungen til at holde naturen ren og beskytte plantelivet. For eksempel er det lovpligtig, at alt affald tages med ned fra bjerget.

Selv om der er syv ruter og over 20.000 trekkere på bjerget årligt, så har nationalparken formået at bevare den vilde natur. Og det bidrager til oplevelsen på bjerget. Det er noget helt særligt at trekke i den smukke natur.

Kilimanjaro lokker med en varieret natur. Det snedækkede bjerg ligger tæt på ækvator med grønne skove omgivet af tør savanne, hvor du kan være heldig at få et glimt af områdets vilde dyr. Og da du vandrer gennem fem kilmazoner præger dramatiske ændringer i naturen din trekkingtur.

Et af de mest ikoniske billeder fra Afrikas savanne er da også de store elefanter, der går for foden af Kilimanjaro.

kilimanjaro trekking

4. Kilimanjaro skal bestiges med lokal guide og bærer

Når du bestiger Kilimanjaro, er der en guide med på turen, som fører an og giver nyttig information undervejs.

Foruden en guide er der en kok med, som tilbereder mad i løbet af dagen. Faktisk er det slet ikke muligt at nå toppen på egen hånd.

Det er nemlig obligatorisk at trekke med en autoriseret guide, og at en bærer tager dit udstyr til toppen. Det opretholder den lokale økonomi og giver de lokale mulighed for at høste frugterne af turismen.

kilimanjaro trekking

5. Kombiner din trekking med safari og Zanzibar

Kilimanjaros placering gør det oplagt at kombinere trekkingturen med safari og badeferie på Zanzibar.

Efter at have nået toppen er det muligt at belønne dig selv med safari og strand.

Oplev elefantaer, løver og zebraer i Tanzanias nationalparker og slut på Zanzibar, hvor du nyder ferielivet i en liggestol.

Se hvordan du kombinerer trekking med safari her

 

Ps. Fik jeg sagt, at vi også har skrevet om 5 udvalgte oplevelser i Tanzania her.

Skriv et svar