Alt du skal vide, når du planlægger en rejse til Queensland i Australien

 

Få et uforpligtende tilbud på din rejse til Queensland her

 

Her får du et overblik over alt fra vejret til højdepunkter i Queensland i Australien.

I Queensland i Australien oplever du alt fra hvide strande og hyggelige kystbyer til frodig regnskov og verdens største koralrev.

Vi giver dig et overblik over alt det, der er værd at vide, når du planlægger en rejse til Queensland.

Vi giver dig svar på 6 spørgsmål:

  • Hvornår er det bedst at rejse til Queensland?
  • Hvordan kommer du til Queensland?
  • Hvordan rejser du rundt i Queensland?
  • Hvor lang tid bør du bruge i Queensland?
  • Hvilke højdepunkter bør du få med på din rejse?
  • Hvilke oplevelser er der for børn?

Hvornår er det bedst at rejse til Queensland i Australien?

Queensland består af forskellige klimazoner, og derfor kan vejret også variere fra nord til syd.

Vejret i den sydlige del af Queensland

I den sydlige del af Queensland (Brisbane området) er der et subtropisk klima, og vejret er varmt det meste af året.

Sommer: Sommeren strækker sig fra december til februar, og her ligger den gennemsnitlige makstemperatur på 30 grader. Det er også i sommerperioden, at der falder mest regn og luftfugtigheden er på sit højeste.

Vinter: Fra juni til august er temperaturene lavere med en gennemsnitstemperatur på lige under 20 grader. I denne periode falder der mindre regn end i sommermånederne.

Vejret i den nordlige del af Queensland

I den nordlige del (Carins området) er kilmaet tropisk, så her skelnes der mellem regnsæson og tørsæson.

Regnsæson: Den største mængde regn falder fra december til februar, som er sommermånederne. I den periode kan du forvente mellem 23 og 31 grader, så sommeren er både varm og fugtig.

Tørsæson: Vil du undgå regnsæsonen, skal du rejse til den nordlige del af Queensland i perioden juni til august. Temperaturene ligger i denne periode på 18-26 grader.

Månederne i mellem februar og juni måned er en mellemperiode, hvor temperaturene stadig er høje – både i nord og syd. De falder gradvist jo tættere, du kommer på de australske vintermåneder (juni-august). Som udgangspunkt vil vejret altid være varmere jo længere nordpå du kommer.

NB: Som altid er vejret en uforudsigelige størrelse, og der er ingen garantier for tørvejr i tørsæsonen. Samtidig kan der også være perioder uden regn i regnsæsonen.

Hvordan kommer du til Queensland i Australien?

Du kan flyve til:

  • Brisbane i den sydlige del af Queensland. Her fra kan du starte din rejse nord på.
  • Cairns i den nordlige del af Queensland. Vælger du at starte i Brisbane vil du som regel flyve hjem fra Cairns – eller omvendt.
  • Gold Coast, cirka 1 times kørsel syd for Brisbane.

Mange vælger desuden at flyve fra Danmark til Sydney og starte rejsen med 2-3 dage i storbyen. Herfra kan du køre eller flyve nord på mod Brisbane. Der er cirka 10 timers kørsel fra Sydney til Brisbane, hvis du ikke gør stop under vejs.

Læs mere om en rejse fra Sydney til Cairns.

Hvordan rejser du rundt i Queensland?

Du kan vælge at rejse i enten:

Det er generelt nemt at komme rundt i Queensland. Vejene er gode og færdselsregler og trafikale forhold minder om dem, du kender fra Danmark. Eneste forskel er, at chaufføren sidder i modsatte side af bilen.

Det er nærmest umuligt at fare vild. Du kører nemlig langs kysten i én retning – mod syd eller nord.

Rejser du i en autocamper, er det nemt og bekvemt at finde overnatningssteder. Du kan stort set parkere autocamperen, hvor og hvornår det passer dig. Havet ligger for dine fødder, og du kan tænde op under grillen, og få følelsen af sommeraftner på terrassen, hver aften.

Rejser du i bil, kan du gøre stop i de mange charmerende kystbyer med hyggelige hoteller.

Hvor lang tid bør du bruge i Queensland i Australien?

Vi anbefaler, at du bruger 10-14 dage i Queensland, så du har god tid til at få alle højdepunkterne med og har tid til at nyde kyststrækningens afslappende feriestemning.

Ønsker du at kombinere din rejse til Queensland med andre dele af Australien, er der naturligvis også gode muligheder for det.

Du kan foreksempel kombinere Queensland med Sydney, Ayers Rock, Alice Springs og Darwin. På sådan en rejse anbefaler vi 5 dage i Queensland.

Hvilke højdepunkter bør du få med?

  • Great Barrier Reef – Verdens største koralrev. Tag på en-dags ture eller længere cruises. Bådene sejler primært ud fra Cairns.
  • Cape Tribulation – Den eneste regnskov i verden, der møder havet. Læs mere om en udflugt til regnskoven.
  • Kuranda Village – Stig ombord på det historiske veterantog og kør dybere og dybere ind i regnskoven ad Kuranda Scenic Railway. Den charmerende Kuranda Village er endestation.
  • Fraser Island – Verdens største sand-ø. Oplev regnskov, 40 ferskvandssøer og et rigt dyreliv.
  • Whitsunday Islands – Et ferieparadis med hvide sandstrande, regnskov og idylliske feriebyer.
  • Queenslands hyggelige kystbyer, hvor stemningen er afslappet. Nyd strandene eller livet ved poolen i fx: Port Douglas, Noosa eller Cairns.

Hvilke oplevelser er der for børn?

I Queensland i Australien  er der flere oplevelser for børnefamilien:

Oplevelser for børn i Cairns:

    • Besøg for eksempel Cairns Aquarium, hvor du følger en regndråbes rejse fra regnskoven og helt ud til Great Barrier Reef. En spændende rejse for store og små, hvor du bliver klogere på Queenslands økosystemer. Det er også muligt at opleve fodring af akvariets hajer, rokker og fisk.
    • Snorkling fra båd på Great Barrier Reef. Det er en stor oplevelse at snorkle på Great Barrier Reef. Også for familiens yngste. Sikkerheden er i top på turbådene og der er mulighed for at få udleveret svømmevinger, bælter og svømmenuddel på de fleste både.
    • Cairns ZOOM and Wildlife Dome. Verdens første dyrepark med tovbaner. Og så har de en 4 meter lang saltvandskrokodille.
    • Rainforestation Nature Park ikke langt fra Kuranda Village. Her kører du gennem regnskoven i en army duck, lærer om aboriginal kultur og får et indblik i Australiens dyreliv. Prøv for eksempel at kaste med en aboriginal frisbee og se et aboriginalshow med dans og sang.

Oplevelser for børn i Brisbane: 

  • Aquativity er en lille vandpark for børnefamilien. Parken er åben fra 10-17.
  • Lone Pine Koala Sanctuary er verdens første og største have for koalaer. Parken har mere end 130 koalaer.

Oplevelser for børn i Gold Coast:

  • Currumbin Wildlife Sanctuary i Gold Coast. Hils på koalaer, dingoer og kænguruer.
  • Dreamworld i Gold Coast. En temapark med rutsjebaner og vandland.

Få et uforpligtende tilbud på din rejse til Queensland her

 

Drømmer du om en rejse til Queensland i Australien? Så har vi 3 rejser, der tager dig til Queensland:

Fra Sydney til Cairns: 22 dage hvor du starter i Sydney og slutter i Cairns med stop i: Blue Mountains – Hunter Valley – Brisbane – Fraser Island – Cairns –  Great Barrier Reef

East Coast Adventures: 22 dage hvor du starter i Aidelade og slutter i Cairns med stop i: Kangaroo Island – Port Fairy – Apollo Bay – Melbourne – Sydney – Ayers Rock – Cairns

East Coast Australia: 14 dage hvor du starter i Sydney og slutter i Cairns med stop i: Sydney – Ayers Rock – Kata Tjuta – Port Douglas – Low Isles – Cairns

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.