Autocamper i New Zealand

Autocamper i New Zealand: Tag på en rundrejse, hvor du selv bestemmer rute og rejsetempo

Når du rejser med autocamper i New Zealand vælger du selv i hvilket tempo din ferie skal foregå, og hvad du vil se på din vej. En autocamper giver dig derfor den ultimative frihed, når du rejser rundt i New Zealand.

Længere oppe kan du se nærmere på et par ruteforslag til rejsen i autocamper, men du kan også lade dig inspirere af vores ruter til en kør-selv ferie i bil i New Zealand.

New Zealand består af to store øer, Nordøen og Sydøen, og en række mindre øer. Landet er kendt for at være både rent og naturskønt med et væld af oplevelser for både store og små.

Når du rejser med autocamper i New Zealand, har du tilmed mulighed for at campere i landets nationalparker, hvor du kan nyde både solop- og nedgange over alt fra havet, sneklædte bjergtinder og vinmarker. Vi kan også varmt anbefale en autocamper, når du rejser med børn. Med en autocamper har du dit hus med dig overalt. Det vil sige, at både køkken, toilet og sovepladser er lige ved hånden.

TIP! Se hvordan du får mest for pengene, når du rejser med camper i New Zealand her

Seværdigheder på New Zealands nord- og sydø

Er du til vild og uspoleret natur? Så er det en kæmpe oplevelse at rejse rundt i New Zealand. Naturen opleves selvfølgelig bedst til fods og helt tæt på, men i New Zealand kan du også glæde dig til stort set altid at have en imponerende udsigt ud af forruden på din autocamper. Hvad end det er havet, de sneklædte bjergtinder eller vinmarker, så skuffer New Zealands natur ikke.

På Nordøen kan du blandt andet nyde livet på Coromandel halvøens skønne strande, vandre i det imponerende vulkanske landskab og blive klogere på landets Maori kultur. Maori er navnet på New Zealands oprindelige befolkning. I Rotorua kan du f.eks. besøge en original Maori landsby, hvor du kan smage på deres traditionelle (og lækre!) mad, se den traditionelle maori dans, beundre deres træudsmykninger og høre deres historiske fortællinger.

På Sydøen kan du glæde dig til sneklædte bjerge, gletsjere, hvaler og majestætiske fjorde i Fiordland National Park. Er du en vovehals, er Queenstown et must. Her kan du nemlig prøve kræfter med alt fra bungy jump til paragliding og waterrafing.

Kontakt os og få et tilbud på din rejse til New Zealand her

Tryghed på rejsen  Tryghed

Personligt rejsebureau  Personligt rejsebureau

Hjælp på rejsen døgnet rundt  Hjælp på rejsen døgnet rundt

Konkurrencedygtige priser på rejser  Konkurrencedygtige priser

Over 30 års rejseerfaring  Over 30 års rejseerfaring

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.