Det bedste af Canada og Alaska

Længde: 22 dage / 20 nætter  •  Priser fra kr. 38.260,-

Oplev Canada og Alaska på fantastisk kør-selv-ferie gennem Rocky Mountains med krydstogt fra Canada til Alaska

Er I til fantastiske naturoplevelser, så er dette rejseforslag til Canada og Alaska lige noget for jer! Oplev en eventyrlig rejse gennem Canadas Rocky Mountains og mød Alaskas spektakulære vilde natur på vand og til lands.

Start i Calgary og kør gennem Banff og Jasper National Park, hvor turkisblå søer, majestætiske bjerge og ikoniske naturruter som Icefields Parkway venter. Udforsk fantastiske seværdigheder som Columbia Icefield og Athabasca Falls og fortsæt til Whistler og Vancouver via den naturskønne Sea to Sky Highway.

Fra Vancouver sejler I på et fantastisk krydstogt gennem Alaskas legendariske Inside Passage. Oplev kælvende gletsjere som Hubbard Glacier, Alaskas rige dyreliv og unikke kystbyer som Juneau og Ketchikan. Rejsen afsluttes i Alaska med en scenisk togtur fra Seward til Anchorage, hvor I kan nyde udsigten over fjorde, bjerge og frodige skove. Denne rejse er den perfekte kombination af naturoplevelser og komfort – skabt til jer, der drømmer om at opleve verdens smukkeste landskaber i Canada og Alaska.

I kan også se andre rejseforslag i Canada her

Højdepunkter i Canada og Alaska:

Banff og Jasper National Parks. Udforsk ikoniske søer som Lake Louise og Moraine Lake, og oplev den legendariske Icefields Parkway med gletsjere, vandfald og spektakulære bjerglandskaber.

Gletsjere og Vandfald. Besøg Columbia Icefield, Athabasca Glacier og de imponerende vandfald som Athabasca Falls og Helmcken Falls.

Luksuskrydstogt gennem Alaskas Inside Passage. Sejl forbi kælvende gletsjere, frodige skove og oplev dyreliv som hvaler og ørne. Besøg charmerende kystbyer som Juneau, Ketchikan og Sitka.

Sea to Sky Highway og Whistler. Kør ad en af verdens smukkeste ruter med stop ved Shannon Falls og Joffre Lakes. Nyd Whistlers bjergstemning og aktiviteter.

Togrejse fra Seward til Anchorage. Oplev Alaskas dramatiske landskab fra panoramiske vinduer på en togtur gennem bjergene og forbi glitrende fjorde.

Vi sidder klar til at lave jeres drømmerejse til Canada og Alaska (eller andre destinationer!). Ring til os på tlf. 86 40 88 44 eller send os en forespørgsel nederst på siden.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
22 dage / 20 nætter
Start:
Vancouver
Højdepunkter:

Banff National Park – Emerald Lake – Jasper National Park – Wells Grey Provintial Park, Whistler – Vancouver (Cruise: Inside Passage) – Seward – Anchorage

Slut:
Vancouver
Priser fra:
DKK 38.260,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark. Ankomst til Calgary & Banff National Park (ca. 136 km.)

Velkommen til The Rockies!

Efter afhentning af jeres bil i lufthavnen, kører I til Banff National Park, Canadas ældste nationalpark, som ligger i hjertet af Rocky Mountains i Alberta. Parken er kendt for sit betagende landskab med snedækkede bjerge og klare søer som Lake Louise og Moraine Lake, der er parkens helt store berømtheder, samt et rigt dyreliv. I starter jeres rejse ud med at bo i Banff i nationalparken af samme navn.

 

Dag 2: Banff National Park

Banff National Park

Banff har en afslappet atmosfære og er perfekt udgangspunkt for at udforske området. Tag på udflugt til Bow Falls og Johnson Canyon med vandrestier og smuk natur. Eller tag Banff Gondola til toppen af Sulphur Mountain for en betagende udsigt over byen og de omkringliggende bjerge. Der er et væld af muligheder i den omkringliggende natur.

Dag 3: Banff National Park - Yoho National Park (ca. 100 km.)

Skønne Emerald Lake i Yoho National Park

I dag kører I imod ikoniske Lake Louise og udforsker området, inden I kører videre til turkisblå Emerald Lake i hjertet af Yoho National Park i de canadiske Rocky Mountains, der er på ruten med Jasper National Park. Ved Emerald Lake kan I tage en tur i kano på søen, eller vandre i området.

Dag 4: Yoho National Park - Jasper National Park (ca. 155km.)

Jasper National Park via Icefield Parkway

Kør ad den legendariske Icefields Parkway til Jasper, som er en af de mest spektakulære køreture i verden. Undervejs finder I en række fantastiske naturoplevelser og udsigtspunkter, så som smaragdgrønne Peyto Lake, Columbia Icefield og Athabasca Glacier – et af de største isfelter i Nordamerika og det kraftfulde vandfald Athabasca Falls. Sidst på dagen ankommer I til Patricia Lake Bungalows, placeret blandt bjerge, skov og sø små 10 minuntter fra centrum af Jasper. Et skønt sted at opleve parken fra.

Dag 5: Jasper National Park

Jasper National Park

Udforsk Jasper National Parks storslåede natur og vandrestier. Tag svævebanen til toppen af The Whistlers eller oplev Maligne Canyon og Maligne Lake. Her er mindst 1.000 kilometer vandreruter at vælge imellem, så der er rig mulighed for at opleve områdets dybe kløfter, brusende floder og fantastiske bjerge.

Dag 6: Jasper National Park - Wells Grey Provincial Park (ca. 291 km)

Jasper National Park til Wells Grey Provincial Park

Turen fortsætter ad smukke Yellowhead Highway, forbi Mt. Robson, som rejser sig næsten 4.000 meter over havets overflade, og dermed er det højeste bjerg i de canadiske Rockies. Oplev Helmcken Falls i Wells Gray Provincial Park, inden I sidst på dagen ankommer I til jeres overnatning nær parken.

Dag 7: Wells Grey Provincial Park - Whistler (ca. 425 km.)

Canadadisk historie og vandfald

Turen til Whistler kan gøres på nogle timer hvis man vil køre direkte. Men vi anbefaler man bruger dagen på at besøge nogle af de mange skønne stops, der er langs ruten. Besøg Cache Creek eller Lillooet, hvor man kan blive klogere på guldgravertiden i Canada. Se Joffre Lakes og besøg lokale gårdbutikker i Pemberton. Sidst på ruten kan man opleve Nairn Falls Provincial Park. Et smukt sted med en kort vandresti (ca. 3 km) til Nairn Falls, som er et kraftfuld og imponerende vandfald. Sidst på dagen ankommer I til Whistler.

Dag 8: Whistler

Whistler

Whistler har en skøn atmosfære med butikker, barer og restauranter. Den lille by byder på mange gode aktiviteter året rundt. Udenfor skisæsonen kan vi anbefale Peak to Peak Gondola, mountainbiking, vandreture, zip-lining og svømning i Lost Lake. Derudover kan man tage en tur på en af områdets golfbaner og nyde spaoplevelser.

Dag 9: Whistler - Vancouver (ca. 121 km.)

Fra bjerge til kyster på én køretur

Endnu en scenisk rute venter jer i dag. Kør ad berømte Sea to Sky Highway, forbi bjergområder og kyststrækninger ned til Vancouver.  Stop ved Shannon Falls, Brandywine Falls og Sea to Sky Gondola. Eller besøg Britannia Mine Museum der tilbyder en fascinerende rejse ind i Canadas minedriftshistorie. Ved ankomst til Vancouver afleverer I bilen og tjekker derefter ind på jeres hotel.

Dag 10: Vancouver

Vancouver

Vancouver er en af verdens smukkest beliggende storbyer, omkranset af Georgia-strædet til den ene side og bjerge til den anden side. Brug dagen i Stanley Park, Vancouver Aquarium og byens spændende Gastown, Chinatown eller Granville Island, hvor man kan nyde lokale specialiteter. Slap af ved English Bay Beach og nyd lidt tid til at opleve byens skønne kultur og madscene inden I skal ombord på jeres Cruise skib mod Alaska i morgen.

Dag 11- 18: Krydstogt fra Vancouver

Krydstogt fra Vancouver til Seward, Alaska

Efter I har boardet jeres Cruiseskib og tjekket ind på jeres kahyt, venter spektakulære landskaber på et 7-nætters luksus krydstogt fra Vancouver til Seward. Sejl gennem legendariske Inside Passage, kendt for sit spektakulære landskab med frodige skove, bjerge og spot hvaler og ørne. Besøg Ketchikan som er “Salmon Capital of the World”. Kom til Sitka, hvor I kan dykke ned i den indfødte Tlingit-kultur og den russiske arv. Udforsk Alaskas hovedstad Juneau, kendt for Mendenhall-gletsjeren og nyd byens shopping og spisemuligheder. Kom til Icy Strait Point, hvor man kan tage på hvalsafari. Sejl forbi den imponerende Hubbard-gletsjer, den største tidevandsgletsjer i Nordamerika og med lidt held kan I se, når den kælver, fra balkonen af jeres skib.

Dag 18: Seward - Anchorage, Alaska (ca. 202 km.)

Ankomst med krydstogt i Seward

I ankommer til sidste destination på jeres krydstogt. Den charmerende havneby Seward, porten til Kenai Fjords National Park. I har hele dagen til at opleve byen og området, efter jeres Cruise skib har lagt anker. Om aftenen tager I en togtur gennem Alaskas lyse aftenhimmel via kystlinjer, de smukke Chugach-bjerge og den imponerende Turnagain Arm, inden ankomst til Anchorage sidst på aftenen. Hold øje med elge, bjørne og ørne, som ofte kan ses langs ruten. Togets panoramiske vinduer sikrer, at man ikke går glip af noget af den storslåede udsigt. I Anchorage tjekker I ind på jeres hotel for resten af turen.

Dag 19-20: Anchorage

Interessante Anchorage

Oplev Anchorage som byder på kultur og et livligt restaurant-liv, hvor man kan nyde frisk seafood og lokale retter. Besøg Anchorage Museum og udforsk Tony Knowles Coastal Trail, og se om I kan spotte en af de knap 300 elge, som bor i området. Vi kan garanterer at Anchorage er en storby som ingen andre!

Nyd det sidste af Alaskas lille metropol

I dag er dagen, hvor I skal have det sidste ud af Alaska. Nyd lidt mere af Anchorage og området omkring byen eller tag på en dagstur til Nordamerikas højeste bjerg, Denali, i Denali National Park, som er omgivet af uberørt vildmark, et virkelig fantastisk naturområde, hvor man mærker hvorfor Alaska kaldes “The Last Frontier”.

Dag 21: Hjemrejse til Danmark

Afrejse til Danmark

I dag tager I til den lille lufthavn ved Anchorage og med flyet hjem mod Danmark efter en kæmpe rejseoplevelse.

Dag 22: Ankomst Danmark

Hjemme i Danmark igen

Hjemme igen, efter en nat i flyet.

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse
38.260,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Calgary/Anchorage - Danmark, inkl. gældende skatter og afgifter
Alle overnatninger på turistklassehoteller
Krydstogt fra Vancouver til Seward 8 dage/7 nætter i udvendig kahyt
9 dages billeje
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
GPS i udlejningsbilen
Overnatningsteder
Antal
Banff National Park2
Emerald Lake1
Jasper National Park2
Wells Grey National Park1
Whistler2
Vancouver2
Krydstogt7
Anchorage3
Info om billeje
v/2 pers: Kategori Ford Escape automatic e.lign. (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
Fri kilometer
1 ekstra chauffører
En tankfuld benzin
Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.