Canadian Rockies

Længde: 15 dage / 13 nætter  •  Priser fra kr. 15.280,-

Canadian Rockies – oplev smuk natur, et rigt dyreliv og stemningsfulde Vancouver

Oplev det bedste af det vestlige Canada på denne pragtfulde kør-selv-rejse gennem verdens mest fotograferede landskaber i de canadiske Rocky Mountains. Blandt de forskellige stops på turen er kendte turistattraktioner som Banff, Jasper og Harrison Hot Springs.

Turens højdepunkter er blandt andet:

  • Kananaskis Valley – Spektakulære bjerglandskaber og fantastiske vandreruter i Albertas vildmark.
  • Icefield Parkway  – Den ikoniske rute mellem Jasper National Park og Banff National Park med imponerende gletsjere og chancen for at spotte vilde dyr.
  • Banff National Park – Oplev smukke Lake Louise og Moraine Lake omgivet af majestætiske bjerge.
  • Vancouver – En smeltedigel af pulserende byliv med masser af natur og attraktioner som fantastiske Stanley Park, Granville Island, Grouse Mountain og Gastown.
  • Victoria – Charmerende by på Vancouver Island med Butchart Gardens og mulighed for hvalsafari.

På denne rejse i i det vestlige Canada kommer I gennem grønne nationalparker med sneklædte bjerge, brusende floder og et vildt dyreliv. Og så besøger I også Vancouver, som ligger smukt placeret med et væld af oplevelser og seværdigheder. Bliv klogere på hvad rejse præcis inkludere i dag-til-dag beskrivelserne.

Vil I hellere køre camper eller stå på ski i Canada? Så finder I alle vores rejser til Canada her.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
15 dage / 13 nætter
Start:
Calgary
Højdepunkter:

Calgary – Kananaskis Valley – Banff National Park – Sun Peaks – Victoria – Vancouver

Slut:
Vancouver
Priser fra:
DKK 15.280,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst Calgary

Velkommen til Canada

I ankommer til Calgary lufthavn, hvor I tager ind til jeres hotel på egen hånd. Resten af dagen er fri til oplevelser på egen hånd. Besøg eventuelt den smukke Heritage Park eller Calgary Tower.

Dag 2: Calgary - Kananaskis (ca.92 km.)

Kananaskis Valley – omgivet af bjergene ved floden

I forlader Calgary og kører mod Kananaskis Valley, der ligger ved foden af Rocky Mountains. Kananaskis er kendt for dens dramatiske bjerge, beliggende helt ned til foden af den flotte Kananaskis River. Brug tiden på at udforske den rå og imponerende natur.

Dag 3: Kananaskis Valley

Fordriv tiden med golf, hiking eller hesteridning

I vågner op i storslåede omgivelser i Kananaskis, med et utal af valgfrie udendørs aktiviteter. Vi foreslår golf, svømning, tennis, hesteridning, hiking eller cykling.

Dag 4: Kananaskis - Banff (ca. 45 km.)

På vej til Banff

Fra Kananaskis kører I igennem Canmore og Harvey Heights videre til det berømte by Banff.

Besøg Banff Springs Hotel, Bow Falls eller tag med en tur på Sulphur Mountain gondolen, hvor I får en fabelagtig udsigt over et utal af bjergtoppe. Banff er smukt beliggende i dalen omgivet af sneklædte bjerge.

Dag 5: Banff National Park

Ferietid i Banff

Hele dagen er til fri disposition i Banff og det omkringliggende område. Besøg Banff Natural History Museum, prøv river rafting eller tag på en bådtur på Lake Minnewanka, hvor I kan opleve bjergene fra vandet. Nyd også en tur ned ad den hyggelige hovedgade i Banff med butikker og charmerende spisesteder.

Dag 6: Banff - Jasper (ca.180km.)

Sneklædte bjergkæder, gletsjere og blågønne søer

Kør til Jasper via den spektakulære landevej, Icefields Parkway, der snoer sig gennem de sneklædte bjergkæder med gletsjer og fører dig gennem to nationalparker, som er rige på historier og imponerende natur. Vi anbefaler, at I gør stop ved Lake Louise, og når solen kommer over bjergtoppene ses søens smaragdgrønne farve klart. Hold også stop ved Peyto Lake, hvor smeltevandet fra de omkringliggende gletsjere fylder søen med frisk vand. Efter de smukke syn ved søerne kan I opleve en “Ice Explorer”, gletsjertur på Columbia Icefield.

Dag 7: Jasper National Park

Tykhornsfår, kronhjorte og bjørne

Dagen er fri til oplevelser på egen hånd i Jasper og det omkringliggende område. Vi forslår Maligne Lake bådtur, Miette Hot Springs eller en tur med sporvognene i Jasper. Udforsk Magline Lake Road, hvor I har chancen for at opleve tykhornsfår, kronhjorte, rener og bjørne.

Dag 8: Jasper - Sun Peaks (ca. 448 km.)

Oplev Rocky Mountains højeste bjerg

Kør via den naturskønne Yellowhead Highway til Sun Peaks. Gør et stop ved Mount Robson, som med sine 4000 meter er det højeste punkt i Rocky Mountains. Her har I gode muligheder for at tage på udfordrende trekking ture i det smukke område.

Dag 9: Sun Peaks - Harrison Hot Springs (ca. 300 km.)

Panoramaudsigt over dale, bjerge og floden

Kør igennem Kamloops og fortsæt ind i det betagende landskab af Fraser Canyon. Tag turen igennem Hell’s Gate og Fraser Valley til Harrison Hot Springs. På denne tur kommer I til hjertet af bjergene med en forrygende panoramudsigt over dalene, bjergene og floden.

Dag 10: Harrison Hot Springs

Varme kilder og strand

Nyd en afslappende dag i de lindrende og mineralholdige varmekilder ved Harrison Hot Springs. Harrison Lake tilbyder brede sandstrande og har et stort udvalg af rekreative aktiviteter.

Dag 11: Harrison Hot Springs - Victoria (ca. 200 km.)

Velkommen til Victoria

Turen går til Victoria på dejlige Vancouver Island, sejltiden er ca. 2 timer. Øen er på størrelse med Jylland med imponerende bjerge, skønne skove, brede sandstrande, smukke fjorde og barske klipper. I finder også et unikt dyreliv og folk besøger øen fra hele verden.
I kører langs den flotte kystlinje igennem Nanaimo og Chemainus. I Victoria kan du besøge Inner Harbour, Bastion Square og Beacon Hill Park. Kig forbi Fairmont Empress Hotel for en kop eftermiddagste.

Dag 12: Victoria - Vancouver (færge)

Verdens næstbedste by at leve i

Butchart Gardens kræver et besøg, inden turen går tilbage til fastlandet. På tilbageturen sejler I over det flotte Strait of Georgia, som I kan nyde fra dækket. Turen med færge tager ca. 2 timer, og efter ankomst tjekker I ind på jeres hotel. Brug resten af dagen til at opleve den største by i staten British Columbia, Vancouver. Byen er blevet kåret som verdens næstbedste by at leve i. Vancouver ligger ved vandet omgivet af dramatiske bjerge og er blandt andet kendt for gode shopping muligheder, restauranter og et livligt natteliv.

Dag 13: Vancouver

Sightseeing i Vancouver

Hele dagen er sat af til at udforske Vancouver og området omkring byen. Ideer til oplevelser er: The MacMillan Planetarium, Chinatown, Gastown, Capilano Suspension Bridge, Granville Island, Grouse Mountain og Stanley Park. Nyd en stille og rolig dag i den imponerende by, inden rejsen snart slutter.

Dag 14: Afrejse Vancouver

God hjemrejse

Turen går til Vancouver lufthavn, hvor I afleverer bilen og rejser og videre hjem til Danmark.

Dag 15: Hjemkomst Danmark

Atter hjemme i Danmark

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse
15.280,-
Pris pr. person ved 4 personer i samme værelse
16.720,-
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse
24.185,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Calgary/Vancouver t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Alle overnatninger på turistklassehoteller
Færge mellem Horseshoe Bay og Nanaimo
Færge mellem Swartz Bay og Tsawwassen
14 dages billeje (se detaljer herunder)
Ikke inkluderet i prisen
Evt. envejsleje på lejebil
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
GPS i udlejningsbilen
Overnatningsteder
Antal
Calgary 1
Kananaskis2
Banff2
Jasper2
Sun Peaks1
Harrison Hot Spring2
Victoria1
Vancouver2
Info om billeje
v/2 pers: Kategori Toyota RAV4 automatic e.lign. (større bil kan tilkøbes)
v/4 pers: Kategori Dodge Grand Caravan automatic e. lign. (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
Fri kilometer
Ekstra chauffør
En tankfuld benzin
Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent - Randers

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen

Bureauchef / Partner

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.