Få et tilbud på din rejse

Tilbage til bloggen

7 nationalparker i USA

Når turen går til USA er der et hav af nationalparker, der kan besøges. Her er 7 besøgsværdige parker, som alle er unikke på hver sin måde.

Turen til USA er booket og nu skal du finde ud af, hvilke nationalparker du vil besøge. Med over 50 nationalparker spredt over hele landet, kan valget være svært. I dette indlæg giver dig 7 meget forskellige nationalparker, der alle er unikke på hver sin måde.

Vi har samlet nogle af de største nationalparker i USA på både øst- og vestkysten til dig her

3 klassikere på USA’s vestkyst

Yosemite, Grand Canyon og Joshua Tree National Park

Du kan ikke rejse til USA’s vestkyst uden at sige Grand Canyon og Yosemite. På den klassiske kør-selv ferie på vestkysten vil du opleve alt fra Grand Canyons dybe og næsten uendelige kløfter til Yosemite National Parks majestætiske klipper og imponerende vandfald.

I Grand Canyon har du også mulighed for at tage en helikoptertur ud over parken. Begge parker har fede camping og trekking muligheder, hvor du kan opleve de flotteste sol opgange/nedgange og hyggelig lejrbåls stemning om aftenen.

Parkerne er imponerende på hver sin måde, og når du besøger parkerne forstår du, hvorfor så mange mennesker besøger parkerne hvert år.

Midt i ørkenen finder du den tredje klassiker på vestkysten – Joshua Tree National Park. Parken er ikke helt så populær som de to ovenstående, men den er helt klart et besøg værd. Naturstier med omringet af kaktusser, karamel farvede klipper, den ”gemte dal” og generelt den uspolerede natur, gør Joshua Tree National Park til noget helt specielt. Hvis du er heldig med vejret, har du mulighed for at se helt til Mexico fra et af udkigsposterne.

Se hvordan du kan kombinere mange af det vestlige USAs bedste nationalparker på en kør-selv ferie her

Vi har tidligere skrevet om besøgsværdige nationalparker på Vestkysten her

Vulkaner og eventyrskove. Nationalparker i det nordvestlige USA

Olympic National Park

Bevæger du dig længere op ad USA’s vestkyst mod Seattle finder du Olympic National Park. Parken der strækker sig over et areal på 3733kvkm (hvilket svarer til størrelsen på Fyn) er et must når du rejser i den nordvestlige del af USA. Her kan du opleve alt fra sneklædte bjerge til regnskove. Du vil sagtens kunne bruge en hel ferie på at udforske parkens natur.

De varme strømme fra Stillehavet og det forholdsvis milde vejr, gør naturen omkring Olympic National Park utrolig frodigt. De perfekte vejrforhold har gjort, at regnskoven er blevet tætbevokset og helt eventyrlig i sin fremtoning. Når du har vandret på de smukke naturstier, kan du forkæle dig selv ved Sol Duc Hot Springs. Her kan du nyde omgivelserne, mens du ligger i pools, hvor vandet kommer fra varmekilder.

Mount Rainier National Park

Cirka 100 kilometers kørsel fra Seattle finder du desuden Washington States vartegn, den 4392 meter høje vulkan Mount Rainier i Mount Rainier National Park, som bestemt også er et besøg værd.

Et godt sted at starte sin opdagelse af parken er ved Paradise. (og ja, det hedder Paradise). Her finder du også Paradise Jackson Visitor Center, hvor du kan finde information om parken samt guidede ture. Parken kan besøges året rundt, men parken er helt unik i juli og august. Det er nemlig her alle markblomsterne springer ud. Det er et utroligt flot syn med de farverige marker og det enorme Mount Rainier i baggrunden. Det amerikanske udtryk ”Breathtaking” vil passe godt ind i denne sammenhæng. Parken tilbyder også vandfald og flotte udsigtsposter ud over dalen.

En populær kør-selv ferie, der inkluderer de nordvestlige nationalparker i USA, er ruten fra Seattle til San Francisco – populært også kaldet Pacific Coast Highway. Her får du 4 andre oplevelser du kan kombinere med Olympic National Park.

 

2 perler på USA’s østkyst

Acadia National Park

På USA’s østkyst finder du Acadia National Park. Parken ligger ca. 5 timers kørsel nord for Boston, og er New Englands eneste nationalpark. Se hvordan en kør-selv ferie i New England kan sammensættes her.

I Acadia National Park findes der næsten 200 kilometer vandreruter – bl. a. til toppen af Cadillac Mountain, hvor der er en imponerende udsigt over Porcupine og Frenchman Bay. Hvis du rejser med motorhome/bil, skal du ikke snyde dig selv for Park Loop Road. På den 43 km lange rute kommer du forbi alt det bedste parken har at tilbyde. Du kommer til at køre langs kysten og over de snoende flover, der spejler klipperne og den tætte nåleskov. Ruten starter ved Hulls Cove Visitor Center og slutter i byen Bar Harbor.

Det imponerende landskab får mange filminstruktører til at vælge Acadia som destination, når de skal have flotte scener til deres film. Flere scener fra Martin Scorceses film ’Shutter Island’ med Leonardo DiCaprio er blandt andet optaget i området.

Everglades National Park

Ca. en times kørsel syd for Miami finder du en af Floridas perler – Everglades National Park.

Et enormt vådområde med dybe mangrove skove, sumpe og subtropisk jungle. Du vil opleve et rigt dyreliv med alt fra skildpader til eksotiske fugle. Men vigtigst af alt, er det også her, hvor du kommer helt tæt på nogle af de ældste dyr, der er tilbage kloden – krokodiller og alligatorer. Her kan du komme på udflugter, hvor du suser af sted i airboats.

Uanset om du bruger hele din ferie i Florida, eller om du kun tager et kort stop i området, er du nødt til at gå på anhinga trail. Ruten er kun lidt over 1 km, og her har du god mulighed for at se krokodiller og andet spændende dyreliv. Du finder ruten tæt ved Ernst Coe Vistor Center. Ligemeget om du har få timer eller flere dage til dit besøg i Everglades kan den korte gåtur Anhinga Trail på ca. 1,2 km. varmt anbefales. Du finder Anhinga Trail efter ca. 6 km kørsel fra Ernest Coe Visitor Center.

Florida går under navnet ”the sunshine state” med god grund. I Florida har du sjældent under 22 grader, hvilket også betyder, at du kan besøge parken året rundt.

Vidste du, at du også kan kombinere rejsen til Florida med et krydstogt i Caribien? Se hvordan her.

Ps. Læs også blogindlægget om 5 byer vi anbefaler dig i USA’s sydstater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *