Tilbage til bloggen

3 kendte, ukendte og lidt oversete oplevelser i New York, Washington og Florida

Få inspiration til en kør-selv ferie, der samler det bedste af amerikansk historie, kultur og strandliv.

Kør-selv-ferie langs USA’s østkyst med det bedste af amerikansk historie, kultur og strandliv.

Dette er en kør-selv ferie, der er oplagt i forårs- og efterårsmånederne, og her har du nogle af vores favoritoplevelser i New York, Washington og Florida.

Mit håb er, at denne mini-guide kan inspirere og give dig gode idéer til oplevelser på din rejse til USA’s østkyst og Florida.

New York: Broadway, gospel & dinosaurus-skeletter

  • Oplev en ægte Broadway musical i et af New Yorks berømte teatre. Rejser du i højsæsonen, så husk at booke i god tid – der er rift om pladserne især til klassikere som Phantom of the Opera, Chess og Cats.
  • Tag en guidet byrundtur til Harlem og afslut den med en gospel koncert – en helt anderledes og medrivende koncertoplevelse.
  • Uanset om du rejser med børn eller ej, kan jeg virkelig anbefale American Museum of Natural History. Her kan du bl.a. se dinosaurus-skeletter og en blåhval i fuld størrelse. Hertil kommer et stort planetarium og udstillinger om alverdens folkeslag og kulturer.

Washington: National Mall, præsidenter & Georgetown

  • Vil du opleve National Mall? Så er det frem med gå-tur-skoene, eller du kan leje en cykel og køre fra monument til monument og besøge et par af de mange berømte museer. Rejser du til Washington i foråret, kan du også være heldig at se kirsebærtræerne blomstre.
  • Besøg National Portrait Gallery hvor du finder landets eneste komplette, men også meget anderledes og personlige, samling af præsident portrætter (ud over dem i Det Hvide Hus). Stå for eksempel ansigt til ansigt med alt fra videnskabsmænd til filmstjerner, der har været med til at forme den amerikanske historie.
  • Trænger du til et afbræk fra museer og præsidenter? Så tag til Georgetown, et af Washingtons hyggeligste kvarterer. Bevæger du dig ned af sidegaderne, belønnes du med den fineste arkitektur og “gamle” huse. På hovedgaden kan du kan shoppe alt fra vintage til mærkevarer og nyde lækre cupcakes.

Florida: Temaparker, palmesus & alligatorer

  • Besøg Orlando, verdens største legeplads, og slip dit indre legebarn løs i Walt Disney World, Universal Studios, det magiske Wizarding World of Harry Potter eller Seaworld.
  • I Fort Myers, ved Den Mexicanske Golf, finder du nogle af USAs allerbedste strande med det fineste hvide sand. Her er palmesus, smukke solnedgange, mulighed for at spotte delfiner og samle muslingeskaller på Sanibel og Captiva øerne.
  • På din vej fra Fort Myers til Key West skal du besøge Everglades National Park. Everglades er hjem for tusindevis af alligatorer, og har du tid, så tag en tur på en luftpudebåd og oplev dyrelivet og den unikke natur i Everglades’ sumpe.

Se hvordan en kør-selv ferie på 3 uger til både New York, Washington og Florida kan sammensættes her

Skriv et svar