Der findes reelt set ikke noget dårligt tidspunkt at rejse til Hawaii. Badevands-temperaturen er mellem 23-27 grader året rundt, og på grund af øernes placering og åbenlyse kystklima er her altid en behagelige brise.
Der er dog tidspunkter, hvor det regner mere end andre og enkelte måneder, du bør holde øje med, hvis du vil se pukkelhvaler eller drømmer om at fange de største bølger. Generelt kan du dog glæde dig til cykelture på vulkaner, snorkling med skildpadder, surflektioner, en fantastisk stjernehimmel og vidunderlige palmestrande stort set året rundt.
Få flere forslag til en aktiv ferie på Hawaii her
Vær opmærksom på, at der godt kan være regionale forskelle i vejret afhængigt af, hvor du befinder dig på Hawaii. Derfor er nedenstående blot vejledende.
Få inspiration til 6 fantastiske oplevelser på Big Island (i juni måned) her
Så skal du tage til Hawaii om vinteren – fra december til april. Her migrerer pukkelhvalerne fra Alaska og slår sig ned på Hawaii. Højsæsonen for at se pukkelhvaler på Hawaii løber fra februar til marts. Du kan spotte hvalerne fra kysten på alle øerne, men de har det med at samles omkring Mauis vestkyst og de naboliggende øer Molokai og Lanai.
Den bedste tid at surfe på Hawaii handler om, hvor meget erfaring du har – eller om du bare vil kigge på. Er du en erfaren surfer, og vil du gerne se de professionelle surfere folde sig ud? Så rammer de største bølger de nordlige kyster mellem november og marts, men særligt december og januar giver fantastiske surfing-betingelser. Er du nybegynder, kan du med fordel kaste dig ud i bølgen blå og prøve kræfter med surfersporten i sommerens mildere bølger.
Der er gode snorkel- og svømmebetingelser hele året rundt på Hawaii. Dog er bølgerne mindre om sommeren, vandet er varmere og der er er færre skyer på himlen. Det betyder, at det er et ideelt tidspunkt at iføre sig snorkel og svømmefødder. Big Island og Maui har de bedste snorkelsteder, hvor du kan se alt fra farvestrålende tropiske fisk, skildpadder, rokker til delfiner (hvis du er heldig).
Hawaii har nogle af verdens bedste og mest alsidige vandreruter. Som med de fleste ting på Hawaii, kan du vandre året rundt. Planlægger du at vandre om vinteren, skal du være forberedt på byger, og vandrestierne er potentielt mindre vedligeholdt. Det gælder særligt på Kaua’i, hvor det i forvejen regner noget mere.
Udfyld formularen og få hjælp fra en af vores rejsekonsulenter, der står
klar til at hjælpe dig med din næste rejse.