Tag på aktiv ferie i hele verden

Tag på en ferie hvor fysisk udfoldelse går hånd i hånd med store naturoplevelser. Der er mange muligheder for en aktiv ferie, og du vælger selv, hvor du vil hen. Se fx det hele lidt for oven, når du bestiger en af verdens højeste bjerge – naturligvis med autoriserede guider, tag på isklatring på en gletsjer, sejl i kajak i en af New Zealands smukkeste nationalparker og meget, meget mere.

Hos DANexplore skræddersyr vi aktive rejser til det meste af verden, og vores erfarne rejsekonsulenter sidder klar til at hjælpe dig med at sammensætte en ferie, der lever op til alle dine ønsker og drømme for en ferie, der kan give store oplevelser og få pulsen op.

Oplev blandt andet Afrika, hvor du kan trekke i smukke omgivelser eller rejs til Canada og stå på ski i nogle fantastiske skiområder. Hvis du er interesseret i golf, er der mulighed for at vi kan arrangere rejser til fantastiske golfområder. Kort sagt er mulighederne mange, og du er meget velkommen til at ringe eller sende en uforpligtende rejseforespørgsel for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde. I det følgende vil vi introducere dig for en række af de aktive rejser, vi har stor erfaring med at planlægge.

Golfrejse i USA
I USA får du gode muligheder for at spille på store baner i flotte og rolige omgivelser. Der er gode fairways, og golfbanerne er ofte omkransede af gamle egetræer, der giver banen et smukt udseende. Flere af golfbanerne har tilmed små søer og øer, der er med til at skabe hyggelige oaser og en god stemning på banen. Golfbanerne er beliggende i områder, hvor solskinstimerne er mange, således du er sikret en solskinsrig ferie.

Vi udbyder golfrejser til både øvede og begyndere. Du kan bo i en villa eller lejlighed tæt på banerne, så du hurtigt kan komme i gang om morgenen.

Aktiv ferie i Canada
Er du til fart og spænding, og vil du gerne prøve noget andet end de klassiske europæiske skidestinationer, er en skirejse til Canada lige noget for dig. Her finder man mange gode steder, hvor både øvede og begyndere kan udfolde sig på pisterne.

Canada er kendt for sit gode vejr i skisæsonen, og med en flot udsigt over bjergene er der lagt i kakkelovnen til en fantastisk ferie. Især let-øvede og øvede har gode muligheder for en skiferie, der byder på lidt ekstra fede oplevelser: Canada er blandt andet kendt for Heli-Skiing, hvor en helikopter vil flyve jer op på bjergsiden, så I kan køre i den uberørte puddersne.

Efter din skiferie kan du rejse videre rundt i Canada eller USA og fx tage på trekking i de mange Nationalparker. Her vil du se et enestående landskab med mulighed for at se brune bjørne, bævere, rådyr, prærieulven, lossen og pumaen. Desuden findes der mere end 500 fuglearter i Canada, som for eksempel canadagåsen.

Canada byder dog på meget mere end bare ski. Vi tilbyder flere udflugter, der fx kan kombineres med en kør-selv ferie. I sommeren og det tidlige efterår er det blandt andet muligt at tage på rafting med guide på Kananaskis River i Bannf. Læs mere om skiferie i Canada her.

Trekking i Afrika
Få ny perspektiv på tilværelsen og se det hele lidt fra oven på trekking i Kenya og Tanzania. Bestig fx Afrikas top, Kilimanjaro, der med sine 5.895 meter er det højeste bjerg på det afrikanske kontinent, verdens højeste fritstående vulkan og det fjerde højeste af verdens ”Seven Summits”. ”Seven Summits” tæller det højeste bjerg på hvert kontinent og for mange bjergbestigere er det et mål at bestige samtlige.

Kilimanjaro er beliggende i Tanzania nær grænsen til Kenya, og det bliver betegnet som det nemmeste bjerg at bestige af ”Seven Summits”. At bestige Kilimanjaro kræver ikke forudgående klatreerfaring; den eneste forudsætning er blot en god fysisk form. Tilmed er der lavet forskellige ruter, der hver især har forskellig sværhedsgrad, så man kan finde en tur, der passer til netop din fysiske form.

Når du først har prøvet at trekke, vil du helt sikkert have lyst til at komme af sted igen. Intet kan måle sig med den følelse, der opstår i kroppen, når du er nået i mål og føler, du kan se til verdens ende. Tilmed er du undervejs garanteret store naturoplevelser undervejs, hvilket er med til at holde gejsten oppe. Når du bestiger Kilimanjaro, kommer du gennem alle klimazoner, og du vil opleve alt fra frodig regnskov til nøgne sletter og gletsjere. Flere dyr har tilpasset sig den tynde luft, og derfor kan du også glæde dig til at se et udpluk af Afrikas dyreliv.

Efter bestigningen af Kilimanjaro, kan du vælge at slappe af på Zanzibar, der er beliggende ud for Tanzania. Her kan du slappe af på stranden og nyde lækre, lokale specialiteter. Hvis du også vil være aktiv her, kan du tage ud og snorkle eller dykke med delfiner og se mange andre prægtige havdyr som skildpadder, blåspættede rokker, farverige papegøjefisk og hummere, der kigger frem under korallerne.

Skræddersyede aktive ferier
Vi udbyder rejser til hele verden, hvor vi kan kombinere din ferie med aktive udfoldelser i form af forskellige udflugter. Drømmer du om at forene en aktiv ferie med afslapning eller fx kør-selv ferie, sidder vi også klar til at skræddersy din drømmeferie.

Vores erfarne rejsekonsulenter har selv besøgt alle vores destinationer, og derfor kan vi også rådgive dig om, hvilken destination der passer bedst til dine behov og ønsker.

Hvis du ønsker nærmere information, er du velkommen til at kontakte os på 86 40 88 44 eller sende en uforpligtende rejseforespørgsel ved at udfylde formularen nedenfor.

Tryghed på rejsen  Tryghed

Personligt rejsebureau  Personligt rejsebureau

Hjælp på rejsen døgnet rundt  Hjælp på rejsen døgnet rundt

Konkurrencedygtige priser på rejser  Konkurrencedygtige priser

Over 30 års rejseerfaring  Over 30 års rejseerfaring