BridgeClimb med spektakulær udsigt over Sydney
BridgeClimb tilbyder den ultimative oplevelse i Sydney på en 3,5 timers guidet klatretur til toppen af Sydney Harbour Bridge. Professionelle klatrere ledsager hver gruppe til toppen med interessante historier og fakta om Harbour Bridge og Sydney.
Mærk spændingen ved at klatre op langs Harbour Bridge op mod toppen af buen, og bliv belønnet med en spektakulær 360-graders udsigt over en af verdens største havne og byer.
Det er vigtigt, at man møder op til check-in 15 minutter før start. Grupper af 12 bestigere afgår hvert 10. minut i løbet af dagen. Det er muligt at bestige Harbour Bridge syv dage om ugen fra klokken 8.30 til 20.30 med forbehold for højtider.
Alle bestigere får udleveret en klatredragt, som skal bæres over deres eget tøj. Derudover bliver der også udleveret kommunikationsudstyr og sikkerhedssele. BridgeClimb opererer i al slags vejr, og derfor vil der også være mulighed for at låne fleecetrøje, shelljakke, overtræksbukser, hovedbeklædning og handsker afhængig af vejrforholdene på dagen. Liner er tilgængelige for bestigere, som ønsker at bære briller eller solbriller. Lygter udleveres ved udflugter til solopgang og om natten.
Sikkerhed har første prioritet hos BridgeClimb og derfor bliver alle bestigere testet for alkohol i blodet og er forpligtet til at underskrive en “climber” erklæringsformular som indeholder alle BridgeClimbs vilkår og betingelser.
Alle bestigere bliver bedt om at aflevere løse genstande, og derefter skal alle passere en metaldetektor. Personlig genstande opbevares i skabe.
Alle over 10 år, med et godt helbred og med smag for eventyr inviteres til at udforske Harbour Bridge Climb. Børn i alderen 10-15 år skal være ledsaget af en voksen, med et maksimum af to børn per voksen. BridgeClimb opererer i alle vejrforhold, med undtagelse af elektriske storme.
Pris pr. barn (8-15 år)
955,-
Ikke inkluderet i prisen
Transport til og fra hotellet
Bemærkninger
Medbring:
Sko med gummisåle, fx kondisko
Øvrige bemærkninger:
Mødested: 3 Cumberland Street, The Rocks.
Aldersgrænse på minimum 10 år.
Børn i alderen 10-15 år skal være i følge med en voksen
Afgang alle dage hvert 10. minut fra kl. 8.30 UNDTAGEN den 30., 31. december, samt 1. januar.

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege
Som langt de fleste elsker jeg at rejse og opleve verden, og som mange andre synes jeg også det er dejligt at komme hjem og fortælle om mine oplevelser og dele mine ferieminder.
Igennem mit job hos DANexplore taler jeg dagligt med glade mennesker, som selvfølgelig har mange ønsker og planer for deres fremtidige rejse, men som også er lydhør overfor mine erfaringer og ideer.
Denne dialog og kontakt til kunderne er det jeg sætter allermest pris på ved at være i rejsebranchen. Jeg er meget opmærksom på, at vores gæster betaler mange penge for deres ferie, så derfor er det vigtigt for mig at ferien lever op til gæstens forventninger og bliver lige nøjagtig den drømmerejse de har drømt om.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk omkring den tid I har til rådighed. Der skal være tid til at fordøje indtrykkene undervejs og holde ferie. Det er de færreste af os der kan tillade sig at holde fri efter man kommer hjem fra drømmerejsen, så ferien skal også bruges til at slappe af….og holde ferie.
Min næste drømmerejse
Jeg besøgte Japan i februar måned i år, hvor jeg sammen med min familie var 3 dage i Tokyo og efterfølgende 7 dages på ski i Niseko.
Jeg har tabt mit hjerte til Japan. Jeg har slet ikke fået nok af Japan, og jeg håber derfor, at jeg inden længe kan besøge dette spændende land igen, og denne gang opleve den sydlige del af Japan omkring Osaka.
Mit bedste rejseminde
Det er næsten umuligt for mig at komme med et enkelt bedste rejseminde, men en måned i Australien med min familie op langs østkysten, solferie på Koh Samet og Koh Chang i Thailand, samt 3 uger rundt på frodige Bali, kunne være rigtig gode bud.
Jeg glæder mig til at kunne føje flere til listen - jeg bliver aldrig træt af at rejse.

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til Bali, Borneo, Brunei og Malaysia med min kone og 3 børn til sommer, hvor vi skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. To minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Jeg kan ikke vælge....