Oplev Tasmaniens fangekolonier, nationalparker og smukke strande
Tasmanien er nok særligt kendt, blandt os danskere, for at være Kronprinsesse Marys fødeland. Men det er de færreste af os, der har oplevet denne oversete kultur- og naturperle.
På Tasmanien oplever du noget af Australiens mest rå og samtidig smukke natur. I 7 dage kører du langs Tasmaniens barske kyster og stejle skrænter, med en afstikker ind i land til øens majestætiske og sneklædte bjerge, imponerende vandfald, frodig-grønne regnskove og klare søer med hyggelige picnic-områder.
Tasmanien har desuden en historie som fængselsø. Den mest berygtede fangekoloni Port Arthur ligger cirka 100 km fra Hobart, Tasmanies hovedby, og er bestemt et besøg værd.
Tasmaniens højdepunkter inkluderer blandt andet:
- Vandreture i Cradle Mountain National Park
- Kystbyen Strahan, som er udgangspunkt for sejlture til Franklin-Gordon Wild Rivers National Park
- Henty Dunes, en ørken midt i regnskoven, hvorfra du kan gå 45 min. til Tasmaniens længste strand Ocean Beach
- Hobarts historiske arkitektur, hyggelige havneområde og Salamanca Market, hvor du kan finde alt fra lokale delikatesser til brugskunst, tøj og smykker.
Husk, at du nemt kan kombinere dit besøg på Tasmanien med en kør-selv ferie i resten af Australien i både bil og autocamper.
Overvej også at forlænge dit ophold på Tasmanien med fx 2-3 dage i Freycinet National Park. Her finder du nemlig endnu et af Tasmaniens højdepunkter, den mest fotograferede attraktion, Wineglass Bay.
Kontakt os og få et tilbud på din rejse til Tasmanien her
Få også 5 gode grunde til, at Tasmanien skal på din bucket list her.
Cradle Mountain – Strahan – Hobart
Dag 2: Ankomst Launceston
Velkommen til Tasmanien!
Bilen afhentes i lufthavnen, og du kører til hotellet i Launceston, hvor du har en enkelt overnatning. Brug resten af dagen til at kigge nærmere på Tasmaniens næststørste by, hvor du kan besøge nogle af byens mange parker og grønne oaser.
En anden mulighed er at tage 10 minutter udenfor byen og opleve Cataract George. En imponerede kløft med stejle klippevægge ned mod floden, der løber i bunden.
Dag 3: Launceston - Cradle Mountain (ca. 150 km)
Bjerge, kløfter og spejlblanke søer
Du lægger nu Launceston bag dig og kører mod det imponerende Cradle Mountain i Tasmaniens mest berømte nationalpark, St. Clair. Her venter et både råt og smukt landskab, med alt fra imponerende bjerge og dybe kløfter til spejlblanke søer og vilde højmoser.
Ved Cradle Mountain finder du bl.a. søen St. Clair, den dybeste ferskvandssø i Australien. Du har to overnatninger ved Cradle Mountain.
En dag i Cradle Mountain
Brug dagen på at udforske dette fantastiske naturområde, der er et paradis for vandrere. Her kan du vælge mellem flere forskellige vandreture, der varierer i længde fra korte slentreture til daglange ekspeditioner.
Vær opmærksom på, at du kun kan komme ind i parken med bil fra den nordlige indgang.
Dag 5: Cradle Mountain - Strahan (ca. 145 km)
Byen ved den barske og afsidesliggende vestkyst
Du forlader Cradle Mountain og kører mod den hyggelige kystby, Strahan, der er den eneste by langs den barske og afsidesliggende vestkyst.
Her kan du besøge de mere end 30 meter høje sandbanker, Henty Dunes og Ocean Beach. På vejen kommer du også forbi småbyerne Tullah, Rosebery og Zeehan.
Dag 6: Strahan - Hobart (ca. 295 km)
Flot køretur på tværs af øen i vente
En flot køretur venter forude, når du i dag kører på tværs af øen ad Lyall Highway. Du kommer blandt andet forbi byerne Queenstown, Derwnt Bridge, Lawrenny samt New Forlok. Hvis du ikke har travlt med at komme frem til Hobart, kan det varmt anbefales, at dreje af ved Lawrenney og køre til Mount Field National Park, der er den ældste nationalpark på Tasmanien.
Parken er kendt for sine imponerende naturscenerier, brusende vandfald, tætte regnskov, smukke søer og ikke mindst et rigt dyreliv.
Ankomst til Hobart
Sidst på dagen ankommer du til Tasmaniens største by Hobart, der ligger flot placeret ud mod vandet for foden af Mount Wellington.
Historiske fængselsbygninger
Brug dagen i hyggelige Hobart eller tag på udflugt til Port Arthur, hvor du kan opleve de historiske fængselsbygninger. Fra 1830 til 1877 var dette lille fængselssamfund stedet, hvor fangerne blev transporteret til- og levede under deres afsoning. De arbejdede, sov, gik i kirke og døde her. Det er et spændende sted, og der er opført et fint museum, som giver et godt indblik i fængslets historie.
Den tasmanske djævel
På vejen kan du gøre stop i den lille park, Tasmanian Devil Park, hvor du blandt andet kan opleve de små tasmanske djævle, som øen er kendt for.
Gå på opdagelse i Hobarts hyggelige havneområde
Foretrækker du at blive i byen, kan en tur til Hobarts hyggelige havneområde og lystbådehavn anbefales, her finder du både gode spisesteder og butikker.
Tid til afsked med Tasmanien
Turen er slut og du afleverer bilen, enten i byen eller i lufthavnen.
Hjemme igen efter en nat i flyet
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse
9.450,-
Pris pr. pers. ved 4 personer i samme værelse
11.000,-
Pris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
11.600,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Launceston/Hobart t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Alle overnatninger på standard turistklassehoteller
6 dages billeje (se detaljer herunder)
Dagscruise - Gordon River Cruise
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Turistvisum til Australien
Bemærkninger
Vigtigt:
I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks. 3-5 nætter) på nogle hoteller, samt højere priser grundet messer eller helligdage. Er dette tilfældet, oplyses det ved bekræftelse.
Launceston | 1 |
Cradle Mountain | 2 |
Strahan | 1 |
Hobart | 2 |
Info om billeje
v/2 pers: Kategori Toyota Corolla e.lign. (større bil kan tilkøbes)
v/4 pers: Kategori Mitsubishi ASX e. lign. (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
Ansvarsforsikring på bil og ansvarsforsikring overfor 3. part

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege
Som langt de fleste elsker jeg at rejse og opleve verden, og som mange andre synes jeg også det er dejligt at komme hjem og fortælle om mine oplevelser og dele mine ferieminder.
Igennem mit job hos DANexplore taler jeg dagligt med glade mennesker, som selvfølgelig har mange ønsker og planer for deres fremtidige rejse, men som også er lydhør overfor mine erfaringer og ideer.
Denne dialog og kontakt til kunderne er det jeg sætter allermest pris på ved at være i rejsebranchen. Jeg er meget opmærksom på, at vores gæster betaler mange penge for deres ferie, så derfor er det vigtigt for mig at ferien lever op til gæstens forventninger og bliver lige nøjagtig den drømmerejse de har drømt om.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk omkring den tid I har til rådighed. Der skal være tid til at fordøje indtrykkene undervejs og holde ferie. Det er de færreste af os der kan tillade sig at holde fri efter man kommer hjem fra drømmerejsen, så ferien skal også bruges til at slappe af….og holde ferie.
Min næste drømmerejse
Jeg besøgte Japan i februar måned i år, hvor jeg sammen med min familie var 3 dage i Tokyo og efterfølgende 7 dages på ski i Niseko.
Jeg har tabt mit hjerte til Japan. Jeg har slet ikke fået nok af Japan, og jeg håber derfor, at jeg inden længe kan besøge dette spændende land igen, og denne gang opleve den sydlige del af Japan omkring Osaka.
Mit bedste rejseminde
Det er næsten umuligt for mig at komme med et enkelt bedste rejseminde, men en måned i Australien med min familie op langs østkysten, solferie på Koh Samet og Koh Chang i Thailand, samt 3 uger rundt på frodige Bali, kunne være rigtig gode bud.
Jeg glæder mig til at kunne føje flere til listen - jeg bliver aldrig træt af at rejse.

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til Bali, Borneo, Brunei og Malaysia med min kone og 3 børn til sommer, hvor vi skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. To minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Jeg kan ikke vælge....