Kør-selv

Kombiner storbyferie i New York og Washington med en kør-selv ferie i Florida helt ned til Key West. Oplev fantastiske badestrande, enestående nationalparker, pulserende storbyer samt temaparker for børne og voksne i alle aldre.

En kør-selv ferie til USAs østkyst og Florida er både en kulturel, historisk og afslutningsvis, afslappende rejse.

Gå tur i Central Park, besøg MoMa (Museum of Modern Art), shop amok og oplev et ægte Broadway show i New York. I Washington venter historiske monumenter, præsidentpalæer og hyggelige Georgetown.

Afslutningsvis byder rejsen på Florida,”The Sunshine State”. Her venter sol og varme, Walt Disney World, Universal Studios, nogle af USAs smukkeste strande og Key West samt de amerikanske alligatorer og sumpområder i Everglades National Park.

Højdepunkter

Shopping, sightseeing og verdensklasse restauranter i byen over alle byer, New York
Masser af historie og monumenter i Washington D.C.
Verdens største legeplads for børn i alle aldre i Orlando
Afslapning på hvide sandstrande ved Fort Myers
Besøg Ernest Hemingways hjem og oplev en episk solnedgang over Key West
Den perfekte kombination af strand og storby i Miami
Pr. person / 21 dage
Inkluderet i rejsen
21 dage / 19 nætter
Fly Danmark - USA t/r
Hotel
Tog
Billeje

Flyrejsen mod New York påbegyndes.

Dag 1: Ankomst New York

Velkommen til The Big Apple

Ved ankomsten til New York lufthavn sørger I selv for transporten til hotellet på Manhattan. Der er mange måder at komme fra lufthavnen til hotellerne i byen for eksempel med Uber, bus, tog, taxa eller shuttle.

”The Big Apple” er i en liga for sig og mulighederne er uendelige, når I skal ud på egen hånd og opleve dette fantastiske multietniske metropol.

Shopping, seværdigheder, kulinariske oplevelser og underholdning

Heldigvis er der nu nogle dage til at kigge nærmere på alle herlighederne. New York er fyldt med fantastiske monumenter, bygninger, museer, parker og seværdigheder. Flere af dem er velkendte for de fleste: Empire State Building, Central Park, Frihedsgudinden, One World Trade Center, Brooklyn Bridge og Metropolitan Museum, for blot at nævne nogle få.

Udover seværdighederne findes her uanede shoppingmuligheder, restauranter for enhver smag fra alverdens spændende køkkener og verdensklasse underholdning i den legendariske teatergade Broadway.

Kort sagt, mulighederne er uendelige i denne fantastiske by, der aldrig sover.

Dag 5: New York – Washington med tog (ca. 3½ time)

USAs hovedstad og politiske hjerte

Dagen er kommet, hvor der skal tages afsked med New York. Når tid er, afgår Amtrak toget fra Penn Station, som ligger centralt på Manhattan i Midtown, ikke langt fra Empire State Building. Efter nogle timers togtur ankommer I på Union Station, midt i USAs hovedstad, Washington D.C.

Brug evt. eftermiddagen i den hyggelige historiske bydel, Georgetown, hvor der findes et godt udvalg af butikker, caféer, restauranter og barer.

National Mall, Det Hvide Hus og Den Evige Flamme

En hel dag til at opleve Washington D.C, hvor er godt sted at starte kunne være ved National Mall, den grønne park i centrum, hvorfra der er en flot udsigt til Capitol.

Lej evt. en cykel og tag turen rundt om den store park og se alle monumenterne og besøg et par af de mange berømte museer i verdensklasse. En smuttur forbi Det Hvide Hus er næsten også obligatorisk, når man besøger hovedstaden.

Arlington Kirkegården, der er gravsted for 300.000 faldende amerikanske soldater, er også et besøg værd. Den enorme kirkegård. med de hundredtusindvis af hvide gravsten, er et imponerende og noget vemodigt syn. Læg også vejen forbi John F. Kennedys grav på Arlington, hvor den evige flamme brænder. Hop-on Hop-off bussen kører til Arlington.

Dag 7: Washington – Orlando

Velkommen til verdens største legeplads

Turen går nu sydpå med fly. Fra Washington D.C. flyves der til Orlando i Florida, som står i stærk kontrast til Washington D.C. Efter ankomsten afhentes lejebilen i lufthavnen, og der køres til hotellet i Orlando, hvor de næste tre nætter skal tilbringes.

Orlando går under tilnavnet ”Verdens Største Legeplads” og det er ikke uden grund!

Temaparker og outletshopping

Nu er det tid til at opleve nogle af Orlandos mange seværdigheder og temaparker. Walt Disney World, Legoland, Universal Studios med det magiske Wizarding World of Harry Potter og Seaworld er blot nogle få af mulighederne, der også tæller Animal Kingdom samt det store badeland Wet’n Wild.

På hovedgaden International Drive findes et væld af restauranter og forskellige butikker. Er det outlet shopping, der trækker, ligger der store outlets malls i hver sin ende af byen.

Dag 10: Orlando – Fort Myers Beach (ca. 250 km.)

Strand- og badeferie forude

Tid til at lægge Orlando bag sig og drage videre sydpå mod Fort Myers og nogle dages badeferie.

På Floridas vestkyst helt ud til Den Mexicanske Golf ved Fort Myers Beach findes nogle af USAs allerbedste strande med det fineste hvide sand.

Delfiner og flotte solnedgange i Fort Meyers

Fort Myers Beach er det oplagte valg, hvis der skal holdes nogle dages strand- og badeferie. Havet ud for kysten er desuden hjemsted for delfiner, så hold godt øje de erv ikke et sjældent syn. Vil I på udflugt og kigge lidt nærmere på området, kan en tur til øerne Sanibel og Captiva anbefales. Fort Myers by er også et besøg værd, hvis I vil opleve en ferieby med hyggelig stemning. Gå heller ikke glip af de flotte solnedgange, når solen hver aften sænker sig over Den Mexicanske Golf – det er et spektakulært syn!

Dag 15: Fort Myers – Key West (cirka 450 km.)

Hele 42 broer skal krydses

Forude venter turens længste køretur, men fortvivl ikke, der er flere gode steder at gøre stop undervejs. Desuden venter der en flot køretur over Overseas Highway med sine 42 broer, som fører er hele vejen ned til Key West.

Læg ruten via Florida City og Everglades National Park og gør stop ved et af de mange steder, som tilbyder ture på luftpudebåde i Everglades’ sumpe. Hold dog også godt øje undervejs, mange alligatorer ligger nemlig og soler sig i grøfterne i siden af vejen.

Kontrasternes Key West

Oplev fascinerende kontraster i Key West. Gå en tur ad de stemningsfyldte gader og nyd synet af traditionelle træhuse med victoriansk udsmykning og hyggelige verandaer. Besøg Ernest Hemingways hjem, der i dag er et museum og gå ikke glip af at blive foreviget ved ”Southernmost Point”, USAs sydligste punkt. Restaurant- og bargaden, Duval Street er også en oplevelse, i både dags- og aftentimerne, læg f.eks. vejen forbi den legendariske Sloppy Joe’s Bar.

Solnedgangene er tilløbsstykke på Key West og opleves bedst fra torvet, Mallory Square, hvor der hver aften afholdes en såkaldt Sunset Celebration.

 

Dag 17: Key West – Miami (ca. 265 km.)

Flot køretur til Miami

Dagens forholdsvis korte køretur mod Miami giver tid og mulighed for at udforske Florida Keys noget mere, før man atter rammer fastlandet ad den spektakulære Overseas Highway. Der er bl.a. mange dykker- og snorklemuligheder på vejen.

De rige og berømtes legeplads

På turens sidste dage er det tid til at udforske Miami Beach, der er legeplads for de rige og berømte. Oplev Miamis berømte og farvestrålende Art Deco-stil, besøg Bayside Market Places mange butikker eller tag forbi den stemningsfyldte cubanske bydel Little Havana.

De sidste indkøb inden hjemrejse kan enten gøres i den eksklusive shoppinggade, Lincoln Road, som er Miamis svar på New Yorks 5th Avenue. Rækker feriepengene mere til shoppingcentrenes butikker, har Miami to gode bud: Aventura Mall nord for Miami Beach eller Dolphin Mall, som ikke ligger langt fra lufthavnen.

Dag 20: Afrejse Miami

Hjemrejse

Tid til afsked med Miami og USA for denne gang. Når tid er, går turen mod lufthavnen, hvor bilen afleveres og der tjekkes ind til flyrejsen retur mod Danmark.

Dag 21: Hjemkomst Danmark
Kort over Nordamerika
1 / 0
Vejledende priser
Fra-priserDKK
Fra-priserPris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
DKK25.610,-
Fra-priserPris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (2-11 år)
DKK16.205,-
Fra-priserPris pr. person ved 4 personer i samme værelse
DKK17.655,-
Prisen inkluderer
Flyrejse Danmark - New York/Miami t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
19 overnatninger på hotel
Tog fra New York til Washington
Flyrejse Washington - Orlando, inkl. gældende skatter og afgifter
13 dages billeje, inkl. fri km., ekstra chauffør & ansvarsforsikring
Prisen inkluderer ikke
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Ture & udflugter
ESTA - obligatorisk indrejsetilladelse
Lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne