Florida kør-selv ferie: Storbyliv, forlystelsesparker og caribisk stemning
Få oplevelser for livet på den ultimative Florida Coast & Keys kør-selv ferie. Oplev Orlandos forlystelsesparker, storbylivet i Miami, den caribiske stemning på Florida Keys og et væld af smukke strande. Alt sammen badet i Floridas evige solskin.
Florida er den mest sydøstlige stat i USA, og er kendt som ”Solskinsstaten” på grund af sit dejlige klima. Ud over Floridas berømte forlystelsesparker kan du også glæde dig til en masse unikke naturoplevelser fra vidtstrakte sumpområder til palmebeklædte strande med de smukkeste solnedgange.
Kontakt os og få et tilbud på din Florida rejse her
Udvalgte højdepunkter
- Besøg Walt Disney World Orlando, Daytona Beach og Kennedy Space Center
- Gå tur langs Miamis livlige strandpromenade, se Art-Deco arkitektur, besøg markeder, outlets og restauranterne i Little Havana
- Spot vilde alligatorer og tag på en airboat tur i Everglades National Park
- Sug til dig af den caribiske stemning ved Key West og udforsk den berømte og hyggelige Duval Street
- Oplev nogle af USA’s bedste strande ved Fort Myers og nyd Den Mexicanske Golfs lune vand
Hvad end du er til badeferie med hvide sandrande og palmer, forlystelsesparker i alle afskygninger eller USA’s smukke nationalparker, så byder Florida Coast & Keys kør-selv ferien på det bedste af det hele.
Få 5 grunde til, at vi elsker rejser til Florida lige her.
Tip! Vidste du, at det også er muligt at kombinere et krydstogt til Caribien med en kør-selv ferie i Florida?
Orlando – Miami Beach – Key West – Fort Myers – Sarasota
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst Orlando
Velkommen til Florida
Ankomst til Orlando. Her henter du din udlejningsbil og kører direkte til hotellet. Resten af dagen er fri til afslapning, eller du kan få en forsmag på, hvad der venter dig de kommende dage i Orlando.
Legeplads for store og små
Du har to hele dage til at udforske de mange temaparker, som Orlando har at byde på: Walt Disney World, Universal Studios, Seaworld eller en af de utallige andre parker.
Mulighederne er mange.
Dag 4: Orlando - Cocoa Beach (ca. 100 km.)
Tid til kørsel og strand
Afstanden fra Orlando til Cocoa Beach er relativt kort, så du kan vælge at tilbringe det meste af dagen i Orlando, måske med en sidste temapark eller outlet shopping?
Eller du kan køre til Cocoa Beach og tilbringe dagen på stranden.
Dag 5: Cocoa Beach – Miami (ca. 360 km.)
Strande og shopping centre på vejen til Miami
Turen går nu sydpå langs Floridas østkyst. Målet for dages køretur er Miami, men skal der gøres stop undervejs, kunne det være Palm Beach, hvor både Kennedy og Vanderbilt familierne holder til.
Alternativt kan du besøge Sawgrass Mills nær Fort Lauderdale, som er et af Floridas største shopping centre.
Miami Beach: Shopping, strand og Little Havanna
I dag er det tid til at opleve Miami og ikke mindst, Miami Beach, der er legeplads for de rige og berømte.
Nyd Art Deco-stilen, de åbne markeder, butikkerne og restauranterne i Little Havana.
Dag 7: Miami - Key West (ca. 260 km.)
Overseas Highway
En spektakulær køretur venter i dag, når turen går til det allersydligste Florida, Key West.
Turen går ad US Highway 1, også kaldet Overseas Highway. Undervejs skal der passeres ikke mindre end 42 broer, som alle forbinder øerne der udgør Florida Keys.
Den længste bro du skal passere er ca. syv kilometer lang, så det er en dag bag rattet med garanti for havudsigt, der venter forude.
Nyd den caribiske stemning i Key West
Oplev fascinerende kontraster i Key West. Gå en tur ad de palmeomkransede gader og nyd synet af traditionelle huse med victoriansk “gingerbread” udsmykning.
Du kan også besøge Ernest Hemingways hjem samt opleve solnedgangen, The Sunset Celebration, på Mallory Square. Alt sammen oplevelser, der næsten hører sig til, når du er i Key West.
Dag 9: Key West - Fort Myers (ca. 470 km.)
Overseas Highway og Everglades
En længere køredag venter forude, men heldigvis er det ikke af den kedelige slags. Først og fremmest går turen naturligvis retur ad Overseas Highway, så missede du nogle stop på vej ned, kan du passende gøre det i dag.
Når du atter er tilbage på ”fastlandet” kan du vælge at køre turen på tværs af Florida ad Highway 41 eller alternativt ad den større Interstate 75. Vælger du Highway 41, kan alligatorer ofte spottes i grøfterne langs vejen. Desuden kører du igennem Everglades National Park, så der er rig mulighed for at gøre stop og prøve de populære ture med airboat.
Sidst på dagen ankommer du til Fort Myers på Floridas Golfkyst.
Nyd nogle af de bedste strande i USA
Drømmer du om fine hvide sandstrande, er du kommet til det helt rette sted. Strandene ved Den Mexicanske Golf i Florida, går for at være nogle af de allerbedste strande i hele USA, så det er oplagt at tilbringe dagen ved stranden.
Opholder du dig på stranden, så hold godt øje med havet, her er der ofte delfiner som boltrer sig i vandet ikke langt fra kysten.
Solnedgangene i det vestlige Florida er noget helt særligt, og det er ikke uden grund, at mange samles på stranden for at opleve solen gå ned over Den Mexicanske Golf.
Dag 11: Fort Myers – Sarasota (ca. 160 km.)
Endnu flere badestrande
Turen fortsætter nu nordpå ad Floridas Golfkyst, hvor dagens mål er velhaverbyen Sarasota.
Endnu engang kan du se frem til helt fantastiske badestrande ved den Mexicanske Golf.
Byen med de velhavende amerikanere
Sarasota har tiltrukket mange meget velhavnede amerikanere, og i nogle dele af byen kan du opleve private palæer til svimlende summer på over 100 millioner kroner.
Nyd dagen i Sarasota og besøg nogle af byens fine butikker og hyggelige caféer, eller nyd dagen på stranden.
Dag 13: Sarasota – Orlando (ca. 210 km.)
Velkommen til Orlando
Du forlader nu kysten, strandene og havet og sætter kursen mod Orlando i det centrale Florida.
Brug evt. turens sidste dag på outlet shopping i Orlando eller læg vejen forbi en af de temaparker du ikke nåede for 10-12 dage siden.
Ude godt, hjemme bedst
God hjemrejse!
Du kører til lufthavnen, hvor du afleverer bilen inden hjemrejsen påbegyndes.
Dag 15: Hjemkomst Danmark
Hjemme igen efter en nat på flyet
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse
11.980,-
Pris pr. pers. ved 4 personer i samme værelse
12.345,-
Pris pr. pers. ved 2 personer i samme værelse
18.550,-
BEMÆRK!: Denne tur kan (som alle vores ture) naturligvis indholds- og tidsmæssigt ændres, så den passer til dine behov. Spørg eventuelt en af vores rejsekonsulenter.
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Orlando t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Alle overnatninger på standard turistklassehoteller
15 dages billeje (se detaljer herunder)
Program iflg. dag-til-dag-beskrivelse
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
Forhåndsgodkendelse til USA (ESTA-registrering koster p.t. USD 21,- pr. rejsende)
Orlando | 3 |
Cocoa Beach | 1 |
Miami | 2 |
Key West | 2 |
Fort Myers | 2 |
Sarasota | 2 |
Orlando | 1 |
Info om billeje
v/2 pers: Kategori Toyota RAV4 automatic e.lign. (større bil kan tilkøbes)
v/4 pers: Kategori Dodge Grand Caravan automatic e. lign. (større bil kan tilkøbes)
Alle relevante forsikringer
Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)

Læs mere om Jens og se hvor i verden han har rejst

Jens Lind
Jeg sætter en stor ære i at være med til at realisere de mange rejsedrømme, som vores kunder går med. Det er altid spændende at være med fra start til slut, og stå med en færdig rejse som man til slut ville ønske, at man kunne få lov at tage med på. Jeg ser mit arbejde som en stor inspirationskilde til mine egne rejsedrømme, og morgendagen ligner sjældent den forgående, hvilket gør dette fag helt unikt.
Mit bedste rejsetip
Sørg altid for at være godt forberedt inden rejsen. Få lagt en plan fra start, som selvfølgelig kun er vejledende, da eventyret jo oftest begynder der, hvor vejen deler sig. Ved at lægge en vejledende plan på forhånd, er der mere tid til at nyde de mange oplevelser, rejsen bærer med sig.
Min næste drømmerejse
1# Endnu en tur i skulderdybt puddersne på Hokkaido halvøen i Japan, masser af sake, sushi og kobekød
2# Gå i Darwins fodspor og tage på eventyr ved Galapagos øerne i Equador
Mit bedste rejseminde
Et uforglemmeligt eventyr til Tanzania med 6 dages safari på Serengeti sletten i telt, blandt vilde dyr og under åben himmel. Vi fik set The Big Five op til flere gange, og mødt et ungt par fra New Zealand som vi stadig har kontakt med. Turen rundede vi af med 6 nætter på den tilstødende paradis ø Zanzibar.

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen
Det er fantastisk, at være med til at skabe glæde, minder og eventyr, du som rejsende vil huske tilbage på resten af livet.
Lige så fedt det er at rejse. Lige så fedt synes jeg det er, i samarbejde med mine kunder, at skabe jeres drømmerejse. Dette samarbejde, og glæden ved at skabe minder for livet til mine kunder betyder, at jeg hver morgen, glæder mig til at komme på arbejde.
Hos DANexplore kan jeg skræddersy drømmerejser til jer, uanset om det er til USA, Thailand eller et helt tredje sted.
Mit bedste rejsetip
Når jeg rejser til en ny destination, så søger jeg altid inspiration hos folk, der har besøgt stedet før. På den måde kan jeg udnytte min tid på destinationen bedst muligt, og forhåbentlig undgå uheldige oplevelser.
Derudover sørger jeg for at have ”huller” i mit program, hvis jeg får anbefalet steder af de lokale, som er umulige at finde i diverse rejsebøger.
Min næste drømmerejse
Min næste drømmerejse går til British Columbia, Canada, hvor de vildeste naturoplevelser venter.
Mit bedste rejseminde
Oplevelsen af at køre ned ad Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, mens solen gik ned over det nordlige Stillehav og den friske brise i ansigtet. Det står som en af min absolut bedste rejseminder.

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund
Det bedste ved mit arbejde er at være med til at gøre drømme til virkelighed og virkelighed til minder, som du kan snakke om- og tænke tilbage på med glæde. At få en mail eller et telefonopkald fra glade hjemvendte gæster eller gæster der vil ud at rejse igen – ja, så kan jeg ikke forlange mere. At det så også er min hobby at rejse, er jo kun mit held.
Mit bedste rejsetip
Vær realistisk når du planlægger og vær åben overfor at køre til højre, selvom du troede, du skulle til venstre. Den tilgang har givet mig nogle af de største minder rundt om i verden. Det betyder ikke, at du ikke skal forberede dig på rejsen hjemmefra, det betyder netop det modsatte. Fundamentet skal være på plads for at kunne være impulsiv på rejsen med ro i sindet.
Din næste drømmerejse
Den går til Bali, Borneo, Brunei og Malaysia med min kone og 3 børn til sommer, hvor vi skal se dyr, vandre i junglen og nyde lækre strande.
Dit bedste rejseminde
Den er svær. Hver rejse har jo sit minde og sin historie. To minder skiller sig dog ud. Alaskas fantastiske natur og at holde ind på Million Dollar Highway og San Juan Skyway i Colorado, USA, og spise frokost med den mest vidunderlige udsigt. Der er selvfølgelig også Kepler trekket i New Zealand, Icefields Parkway i Canada eller Australiens storslåede natur. Jeg kan ikke vælge....

Læs mere om Rasmus og se hvor i verden han har rejst

Rasmus Nicolaisen
I snart 20 år har jeg været beskæftiget i rejsebranchen og nyder fortsat at dele ud af min viden og rejseerfaring til at sammensætte lige netop den rejse, som passer til dig. Igennem egne rejser og mit professionelle virke i rejsebranchen har jeg en stor viden om og masser af oplevelser fra både lande og forskellige rejsetyper.
Mit bedste rejsetip
Planlæg i god tid, så dine ønsker opfyldes bedst muligt, og vær realistisk i forhold til afstande, oplevelser og rejsens længde, så du både har tid til at opleve og nyde.
Min næste drømmerejse
Orangutanger, jungle… Borneo har været på tegnebrættet i meget lang tid, men nu skal det være. Jeg glæder mig til at opleve denne del af Malaysia med masser af unikt dyreliv, jungle, kultur og asiatisk mad.
Mit bedste rejseminde
Frihed, tiden, hygge og samvær med familien og de uanede muligheder rundt om hjørnet kendetegner mine mange minder og oplevelser i camper i bl.a. Australien, USA og Canada.
At køre ud af de støvede og uendelige røde landeveje i Vestaustralien, hvor der virkelig er tid til at lade tiden flyve og fordøje oplevelserne.
En helt anden oplevelse er Alaskas barske natur med oplevelser som helikopterlanding på gletchere, propelfly over det storslåede Denali, elge, bjørne og hvaler.