Få et tilbud på din rejse

Storby & badeferie

Længde: 13 dage / 11 nætter  •  Priser fra kr. 9.905,-

Kombiner Bangkoks templer og markeder med badeferie på øerne Koh Chang og Koh Kood

På denne rundrejse får du både storby og badeferie i Thailand.

Bestil din rejse til Thailand her

Du starter din rundrejse i Thailands pulserende og farverige hovedstad, Bangkok. Besøg for eksempel Bangkoks to berømte templer; Wat Phra Kaew ved det gamle kongepalads eller Wat Pho med den berømte liggende Buddah, som måler intet mindre end 46 meter.

Er du til shopping, bør du besøge butikkerne omkring Siam Square og byens mange markeder, hvor du kan finde alt fra lædertasker og smykkeskrin til thaisilke og krydderier.

I Bangkok vrimler det også med gadekøkkener, og du må ikke snyde dig selv for et besøg her. Både fordi det er et spændende sted at suge storbyen og thai kulturen til sig, men også fordi du får autentisk thai mad, når det er allerbedst.

Fra Bangkok rejser du videre til 2 af Thailands tropiske øer. Tempoet skrues helt ned på Koh Chang og Koh Kood.  Begge øer indbyder til strand- og badeferie i palmernes skygge, men der er også mange muligheder for spændende udflugter og naturligvis snorkling.

Gå på opdagelse i alle vores rundrejser i Thailand.

Rejsen
Dag-til-dag
Priser
Kort
Din rejsekonsulent
Rejsen
Længde på tur:
13 dage/11 nætter
Start:
Bangkok
Højdepunkter:

Bangkok – Koh Chang – Koh Kood

Slut:
Bangkok
Priser fra:
DKK 9.905,-
Dag-til-dag
Dag 1: Afrejse Danmark

Flyrejsen til Thailand påbegyndes

Flyet afgår fra Danmark og turens første nat tilbringes i flyet.

Dag 2: Ankomst Bangkok

Velkommen til Thailand!

Fra lufthavnen i Bangkok går turen direkte til hotellet i hjertet af byen.

Dag 3-4: Bangkok

Sightseeing og shopping i Bangkok

Du har nu to hele dage til at udforske Bangkoks enorme udvalg af oplevelser. Du kan f.eks. besøge Bangkoks to store templer: Wat Phra Kaew ved det gamle kongepalads eller Wat Pho, med den berømte liggende Buddha på ikke mindre end 46 meter. Du kan også vælge at svinge kreditkortet i de mange butikker omkring Siam Square. Overalt i byen vrimler det med gadekøkkener, så snyd ikke dig selv for at smage autentisk thai mad, når det er allerbedst.

Dag 5: Bangkok – Koh Chang

Sandstrande og palmer i sigte

Du lægger storbyen bag dig og drager mod syd i bil. Efter nogle timers køretur og en kort sejltur er du endelig fremme på øen, Koh Chang.

Dag 6-8: Koh Chang

Strande, bjerge og jungle

Tre hele dage til at opleve en af Thailands største øer, Koh Chang. Store dele af Koh Chang, som også går under navnet Elefantøen, har status som nationalpark og byder på både jungle, bjerge og naturligvis masser af fantastiske strande.

Hils på elefanterne

Koh Chang har noget for alle, hvad enten du er til natteliv eller fred og ro, større og velbesøgte strande eller de små og mere fredelige eller snorkling, dykning og vandreture i øens frodige jungle. Selvfølgelig finder du også elefanterne her på Elefantøen, men husk, at møde dyrene med begge fødder på jorden og ikke oppe på ryggen af dem!

Dag 9: Koh Chang – Koh Kood

Koh Chang til Koh Kood

Fra Koh Chang går turen videre med båd til den lidt mindre ø mod syd, Koh Kood. Koh Kood er stadig mere uberørt end Koh Chang, så nogle dage med fred og ro venter forude.

Dag 10-12: Koh Kood

Strandliv og snorkling

Tre dage til at nyde den rolige atmosfære der hersker på Koh Kood. Strandene byder på svajende palmer og det fineste hvide sand, havet indbyder til fantastisk snorkling og de små hyggelige bugter venter på at blive udforsket. Så selvom der er skruet ned for tempoet på Koh Kood, er der stadig masser at opleve og tage sig til. Rundt på øen findes også nogle mindre fiskerlandsbyer, som er et besøg værd.

Dag 13: Afrejse Thailand & hjemkomst Danmark

God rejse hjem

Slut med den rolige ø-stemning og de hvide sandstrande for denne gang. Turen går nu retur til Bangkok og flyrejsen hjem til Danmark venter forude.

Priser
Fra priser
DKK
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn i samme værelse (2-11 år)
9.905,-
Pris pr. person ved 2 personer i samme værelse/telt
11.785,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse Danmark - Bangkok t/r, inkl. gældende skatter og afgifter
Transfer fra Bangkok lufthavn - hotel i Bangkok
3 nætter i Bangkok, inkl. morgenmad
Transfer Bangkok - Koh Chang
4 nætter på Koh Chang, inkl. morgenmad
Transfer Koh Chang - Koh Kood
4 nætter på Koh Kood, inkl. morgenmad
Transfer Koh Kood - Bangkok lufthavn
Ikke inkluderet i prisen
Afbestillings- og rejseforsikring
Drikkepenge til chauffører og lokalguide
Måltider udover det beskrevet
Bemærkninger

Bemærk! Priserne er baseret på lavsæson, der tages derfor forbehold for prisstigninger.

Overnatningsteder
Antal
Bangkok3
Koh Chang4
Koh Kood4
Kort
Din rejsekonsulent

Læs mere om Iben og se hvor i verden hun har rejst

Iben Thriege

Rejsekonsulent / Partner

Læs mere om Julie og se hvor i verden hun har rejst

Læs mere om Kristoffer og se hvor i verden han har rejst

Kristoffer Eriksen

Rejsekonsulent

Læs mere om Thomas og se hvor i verden han har rejst

Thomas Lyhne

Rejsekonsulent

Læs mere om Troels og se hvor i verden han har rejst

Troels Hedelund

Rejsekonsulent

Send en forespørgsel på rejsen

Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.