Eventyret starter i Chiang Mai, hvor kombinationen af lækker mad, natur og en rig kultur med flere forskellige bjergstammer, gør området autentisk og magisk. Chiang Mai er omgivet af frodig natur og er derfor også et godt udgangspunkt for at opleve elefanter på nært hold i deres naturlige omgivelser. Efter en uge i Nordthailand med fokus på kultur og natur, flyver I ned til Koh Lanta, hvor gyldne sandstrande venter. Her kan I både dase på stranden, dykke og snorkle, besøge små fiskerlandsbyer, markeder eller tage på en dagstur til en af de omkringliggende øer såsom Phi Phi.
Oplev blandt andet:
Få mere inspiration til rundrejse og ø-das i Thailand her.
Chiang Mai – The Bush Camp by Elephant Hills – Koh Lanta
I bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet i Chiang Mai.
Med sin blanding af kultur, natur og traditioner er Chiang Mai en by, der indfanger både det moderne og traditionelle Thailand. Byen har vokset sig stor over årene og er i dag Thailands andenstørste by efter Bangkok, og der er rigeligt at opleve. Modsat Bangkok har Chiang Mai et helt andet og roligt tempo. Omkring byen ligger naturskønne bjerge, og floden Ping løber langs byen, hvilket gør Chiang Mai både smuk og charmerende.
I dag har I tid til at opleve byen på egen hånd. Tag en gåtur i Chiang Mais gamle bydel, som er fuld af stemningsfulde templer, små caféer og farverige markeder. Den ikoniske Tha Phae Gate markerer indgangen til den historiske bymidte og er et fantastisk sted at begynde en tur gennem de brostensbelagte gader. Om aftenen kan I gå på opdagelse i Chiang Mais berømte natmarked. Her kan I finde alt fra håndlavede souvenirs til tøj og lækre gadekøkkenspecialiteter. Markedet summer af liv, og de mange lys og farver er en oplevelse i sig selv. Få stillet sulten på et af byens gadekøkkener eller restauranter, som byder på krydrede og aromatiske retter, inspireret af både thailandske og burmesiske smage.
Tur til Doi Suthep & Hmong bjergstamme-folket
Efter morgenmad på hotellet, hentes I af jeres chauffør. I dag skal I virkelig opleve Chiang Mais rige kultur og historie med et besøg i Wat Phra That Doi Suthep, som er et must, når man er i Chiang Mai. Tag de gode sko på for turen op til templet indebærer 306 trin op ad en udsmykket trappe – vi garanterer, at det er anstrengelserne værd! På toppen mødes I af smukke gyldne spir, der fascinerer alle på tværs af alder og en fantastisk udsigt. Herefter venter en unik kulturel oplevelse, hvor man kan besøge Hmong-folkets landsby og lære om deres traditionelle livsstil og håndværk, som er bevaret gennem generationer. Sidst på dagen køres I tilbage til jeres hotel i Chiang Mai.
Ophold på The Bush Camp by Elephant Hills
The Bush Camp by Elephant Hills er et prisvindende camp-resort, som tilbyder en unik, etisk og bæredygtig oplevelse med Thailands majestætiske elefanter.
Om morgenen bliver I hentet på jeres hotel i Chaing Mai og efter knap 2 timer ankommer i til campen og nyder en frokost. Efter check-in i jeres luksustelt venter dagens aktiviteter, som inkluderer fodring af elefanterne, som lever i det fri samt en introduktion til mahout-livet og den lokale Karén-stamme. Aftenen byder på en buffetmiddag med thailandske og vestlige retter og en bjergtop-udsigt over Ping-floden.
Elefanter og kultur i naturskønne omgivelser
De næste dage besøger I ”elefantdalen”. Her oplever I elefanterne nyde deres morgenbad i floden, hjælper med tilberedning af mad og fodring, mens I lærer om dyrevelfærd og mahout-kulturen. Der bliver også tid til at skabe sit eget kunstværk på papir lavet af elefantgødning, være med til at lave lokale snacks, og få afslapning ved poolen, som har en smuk udsigt til Ping-floden.
Den sidste dag på campen kan bruges med et sidste besøg hos elefanterne om formiddagen, inden I tjekker ud af campen og bliver kørt tilbage til Chiang Mai. Her har I eftermiddagen og aftenen til at få nydt det sidste af byen, inden afrejse til den sydlige del af Thailand næste dag.
Fra templer og kultur i nord til strand og afslapning i syd.
I dag flyver I fra Chiang Mai til Krabi i Sydthailand. I bliver hentet ved lufthavnen og kørt til havnen, hvorfra I sejler til Koh Lanta. I bliver hentet efter ankomst på øen og køres til jeres hotel, hvor gyldne strande og frodig natur venter jer.
Gyldne sandstrande og afslapning på Koh Lanta
I har 5 hele dage på Koh Lanta, som er en perle med turkisblåt vand og en afslappet atmosfære – perfekte for både familier og par. Øen byder på alt fra lange sandstrande og frodig jungle til autentiske fiskerlandsbyer. Med snorkling og dykning i verdensklasse og bådture til nærliggende øer, er der masser af aktiviteter at opleve,. Derudover er der tid til at nyde strandene, som inviterer til en tur i vandet.
Rejsens sidste dag er kommet. I bliver hentet på hotellet og kørt/sejlet tilbage til Krabi lufthavn, hvorfra I kan flyve hjem til Danmark. Senere samme dag (pga. tidsforskel) lander I hjemme i Danmark.
Chiang Mai | 4 |
The Bush Camp by Elephant Hills | 2 |
Koh Lanta | 7 |
Udfyld formularen og få et uforpligtende rejsetilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig med din drømmerejse.